Julle & Flynn - 1D

Da Julie (Julle) vinder en konkurrence og får muligheden for at møde selveste One Direction, overtaler hun sin bedste veninde Freya (Flynn) til at tage med og bo sammen med drengene i hele 2 uger. 2 uger, der byder på romantik, venskab og had. Der er bare et problem, og det er, at Freya hader 1D eller rettere sagt Louis Tomlinson. Og med hader mener hun virkelig HADER. Men kan 2 uger ændre på det? Eller vil Freya hade Louis for evigt?

Jeg har valgt denne One Direction fan-fiction, som jeg har meldt til Fandommenes kamp konkurrencen.

10Likes
6Kommentarer
1533Visninger
AA

14. Dag 14

Freyas synsvinkel

Jeg trak min T-shirt over hovedet og kastede et blik i spejlet. I dag var dagen, hvor Julie og jeg skulle hjem. I går havde Julie haft en fantastisk dag med Harry, og i mellemtiden havde jeg været hjemme med drengene. Vi havde ikke lavet noget specielt. Bare spillet nogle spil og set et par film. Louis havde undgået mig siden i forgårs, hvilke var forståeligt, men jeg ville ønske, at han ville tale med mig.

”Har du set mine øreringe?” Spurgte Julie, mens hun rodede rundt i sin toilettaske. ”Er det dem, der ligger på badeværelset?” Svarede jeg og gik ud for at hente dem. ”Her,” jeg rakte dem frem, og hun tog imod dem. ”Tak,” smilede hun og stillede sig foran spejlet. ”Er du færdig med at pakke?” ”Næsten,” svarede jeg og mødte hendes blik i spejlet.

”Klar?” Spurgte jeg og rejste mig fra sengen. ”Klar,” mumlede hun, rettede på sit hår og fulgte med mig ud i køkkenet.

Drengene sad allerede klar, men ingen af dem havde mad på tallerkenen. ”Godmorgen,” sagde vi i kor. ”Godmorgen,” Nialls morgenfriske smil viste sig på hans læber. Vi satte os. Julie ved siden af Harry og mig mellem Liam og Niall. ”Så er der serveret,” sagde Zayn og kom balancerende med juice og en tallerken pandekager. ”Mmm,” sagde jeg med et sultent smil. ”Spis endelig, der er mere, hvor det kommer fra,” sagde Liam og sendte mig et smil, som jeg gengældte. Louis og jeg rakte ud efter pandekagerne samtidig, hvilke resulterede i, at han hurtigt trak hånden til sig. Jeg kiggede undskyldende ned i bordet, men det lagde han vist ikke mærke til. Niall brød tavsheden, der havde lagt sig mellem os og snuppede en pandekage.

Da vi havde spist morgenmad, havde drengene en overraskelse til os. Vi var blevet placeret i sofaen, mens de stod foran os med hemmelighedsfulde blikke. ”Vi har virkelig nydt de her dage,” startede Liam og sendte os begge et smil. ”Ja, vi kommer til at savne jer begge to rigtig meget,” sagde Niall med et skævt smil. ”Derfor har vi en gave til jer,” Zayn gik ind på ham og Liams værelse og kom tilbage med to pakker. ”Til dig,” smilede han og rakte mig en lille pakke. ”Tak,” sagde jeg og kiggede på Julie, der også havde fået en pakke. ”Pak op,” sagde Niall ivrigt og smilede.

Jeg smilede selv og begyndte at pakke op. ”Årh, det skulle I ikke have gjort,” sagde jeg med et stort smil. Jeg kiggede på en mini version af Big Ben. Julie havde fået det samme, og hun havde et taknemligt smil plantet på sine læber. ”Tak,” sagde hun og rejste sig. Jeg gjorde det samme, og vi gav dem hver et kram. Da jeg kom til Louis, tøvede jeg. Vi kiggede på hinanden uden rigtig at sige noget. ”Tak,” sagde jeg lavmælt. Han mumlede noget i retning af: ”Det var så lidt.”

”Faktisk, så har jeg endnu en gave,” sagde Harry. Vi vendte opmærksomheden mod ham. Drengene smilede af ham, da han fandt en aflang æske frem fra lommen. ”Til dig…” sagde han og kiggede på Julie. Vi andre satte os ned, mens Julie blev stående med lysende øjne og kiggede på Harry. ”Her,” han rakte gaven mod hende, og hun tog imod den. Hun kiggede nysgerrigt på den, inden hun åbnede den. ”Wow,” udbrød hun. Hun gik hen mod ham og gav ham et kram. ”Tak,” svarede hun ned i hans bluse. ”Øh, må vi andre se, hvad du har fået?” Spurgte Niall og prøvede at få et kig på hendes sammenlukkede hånd. ”Selvfølgelig,” svarede hun og trak sig fra Harry. Hun løftede et sølvarmbånd op, så vi kunne se det. Der var et lille hjerte som vedhæng. ”Hvor er det flot, Harry,” smilede jeg og beundrede armbåndet. ”Vil du give mig det på?” Spurgte Julie. Han nikkede.

”Så,” smilede han, da han havde lukket låsen. ”Tusind tak,” sagde hun endnu engang.

 

Jeg klappede kuffertens låg i og lukkede den. Jeg havde pakket alt ned bortset fra min IPod, der lå på natbordet. ”Har du børstet tænder?” Spurgte Julie og stak hovedet ud fra badeværelset. ”Yes,” svarede jeg og samlede min IPod sammen. ”Flynn?” Spurgte Julie. ”Julle?” Svarede jeg og kiggede på hende. ”Hvad skete der egentlig mellem dig og Louis?” Jeg rystede på hovedet, men hun afbrød mig ved at sige: ”Kom nu, fortæl mig det. Jeg har ret til at vide det. Og desuden kan jeg ikke hjælpe dig, hvis jeg ikke ved, hvad der er galt.” Hun lagde armene over kors og kiggede stædigt på mig. ”Fint,” sukkede jeg, mens jeg faldt sammen på sengen. ”Det startede med….”

”Mener du det?” Spurgte Julie og kiggede målløst på mig. Jeg nikkede. Jeg havde fortalt hende alt om Louis og jeg, om os, hvis der overhovedet var noget os. ”Men hvorfor sagde du så, at du hadede ham?” ”Det ved jeg ikke,” svarede jeg og sukkede endnu engang. ”Jeg har det!” Udbrød hun og satte sig på sengekanten. Jeg løftede afventende øjenbrynene, og hun sagde: ”Du snakker altid om Louis, hvilke vil sige, at du godt kan lide ham.” ”Oookaaay,” sagde jeg uforstående. ”Du har bare snakket om de forkerte ting. Prøv at nævn nogle af de ting, som du godt kan lide ved Louis.” Jeg rynkede brynene. Var der overhovedet noget, jeg kunne lide ved ham? ”Prøv,” bad Julie. Jeg satte mig op og lod alle de dårlige tanker om Louis forsvinde. ”Tja, han har nu en meget flot øjenfarve,” begyndte jeg, mens jeg kløede mig tænksomt på armen. ”Og vi har nogenlunde samme humor.” Julie fik et stort smil på læben, og jeg fortsatte: ”Desuden så synes jeg, at Lou er et meget sødt kælenavn.” Et lettende sug gik gennem min mave. Louis er faktisk helt igennem sød og rar. Han hjalp mig, da fansene blev et problem, og han prøvede at lære mig at kende, selvom jeg hele tiden fornærmede ham og skubbede ham væk. ”Hallo, Flyyyyyn. Er der nogen hjemme?” Julie rykkede utålmodigt i min arm. ”Hvad, ja,” svarede jeg hurtigt og mødte hendes blå øjne. ”Piger, hvis I vil hjem i dag, så skal vi altså køre nu,” råbte Liam ude fra gangen. ”Vi kommer nu,” råbte Julie igen. Hun lagde en hånd på min skulder og rejste sig.

 

”Tak, sagde jeg, da Niall tog min kuffert og begyndte at gå fremad med den rullende efter sig. ”Jeg følges med Harry og Zayn. Liam og Louis går derhenne,” hviskede Julie, og nikkede diskret med hovedet i retning af dem. ”Snak med ham,” var det sidste, hun sagde, inden Harry tog hende i hånde og fulgte hende hen mod rullebåndet.

Lufthavnen var stor og lys. Den var fuld af folk, der lystigt trak deres bagage efter dem. Rullende hjul og skrigene småbørn lød som et ekko blandt lufthavnens vægge. Jeg gned håndfladerne mod hinanden og gik forsigtigt hen mod Liam og Louis.

”Øhm Louis,” startede jeg og kunne mærke varmen brede sig i mine håndflader. Han drejede hovedet, og jeg blev mødt af hans blågrønne øjne. ”Kan vi snakke?” Heldigvis nikkede han. Vi kiggede forventende på Liam, der forstod en hentydning og gik op til de andre. ”Jeg har fundet ud af noget. Noget jeg ikke vidste før.” Han kiggede undrende på mig, så jeg fortsatte: ”Det er sådan, at jeg har fundet nogle ting ved dig, som jeg…” ”Som du hvad?” Spurgte han med en undertone af irritation. ”Endnu flere ting, som du ikke kan lide ved mig. Tror du ikke, jeg fik fat i det, sidst vi snakkede.” Han rystede på hovedet af mig og gik med hurtige skridt i retning af security check, hvor Julie allerede var i gang med at lægge sine ting op i en af de grå kasser. ”Louis vent, det er slet ikke det, jeg vil sige.” Til min frustration ignorerede han mig og fulgte med de andre. Jeg nåede hen til rullebåndet, hvor flere kasser lå. Jeg begyndte at tage min håndbagage af og lægge den i kassen.

 

”Vi ses,” sagde Julie med et trist udtryk i ansigtet. Hun omfavnede Niall, der stod med tårer i øjnene. ”Jeg kommer virkelig til at savne jer alle sammen,” mumlede hun ned i Zayns skulder. Da hun havde været hele vejen rundt og var nået til Harry, begyndte tårerne at trænge sig på i hendes øjenkroge. ”Harry,” sagde hun grædefærdigt. ”Kom her,” han åbnede armene, og en tåre gled ned ad hendes kind. ”Jeg ringer hver aften, og vi skal på tour næste år, så vi ses nok igen.” Han aede hende på ryggen og lod sine øjne smelte sammen med hendes. ”Jeg savner dig allerede,” mumlede hun mod hans bryst. Jeg gik over til Liam og gav ham et kram. ”Vi ses.” Han holdt mig ud for sig og kiggede mig dybt i øjnene. ”Pas på dig selv, ikke?” Sagde han og trak mig ind til sig igen. ”Skal jeg nok,” hviskede jeg. ”Århh Niall, græder du?” Spurgte jeg og omfavnede ham. Jeg kunne mærke, at han rystede på hovedet, men da jeg trak mig fra ham, var min skulder våd fra hans tårer. Jeg omfavnede Harry og Zayn, og da jeg nåede til Louis, rakte jeg nervøst hånden frem. Han tog en dyb indånding, ignorerede min hånd og trak mig ind i et kram. Forundret slog jeg armene om ham, mens jeg indåndede hans duft. ”Farvel,” sagde jeg og trak mig. Han sendte mig et forsigtigt smil, der afslørede hans kridhvide tænder, og det fik det til at kilde i min mave.

”Vi må hellere se at komme videre,” hørte jeg Julie sige. Jeg nikkede uden at fjerne blikket fra Louis. ”Tak for alt,” sagde jeg og lod blikket glide rundt på drengene. Jeg ville ærligtalt savne hver og en. Zayns nærvær, selv når han ikke siger noget, Harrys charme og smil, Nialls grin og enestående glæde, Liams faderlige omsorg og hans hensyn for hans medmennesker og Louis’ humor, ja selv alle hans mange spørgsmål og de øjeblikke, hvor kærligheden næsten bandt os sammen.

Vi vinkede og gik hen til en dame, hvor vi viste vores boarding pass. Vi kastede et sidste blik på de fantastiske drenge og fulgte derefter vejen ind i flyet.

Jeg ventede med at spænde min sikkerhedssele, siden der stadig var nogle minutter til, at flyet ville lette. ”Her er ikke specielt meget benplads,” beklagede Julie, mens hun prøvede at rykke sin Fjällräven længere ind under sædet foran. ”Mmm,” mumlede jeg fraværende og bed mig i læben. ”Er der noget galt?” Spurgte hun. ”Mmm,” lød det fraværende fra mig endnu engang. ”Flynn,” hun viftede sin hånd foran mine øjne, men mine tanker var andre steder, så jeg stirrede bare ud i luften med tomme øjne. ”Freeeya,” hun rykkede blidt til min arm, og jeg lod mit blik møde hendes. Hun løftede øjenbrynene og spurgte: ”Hvad er der i vejen?” Jeg kunne se på hendes bekymrende ansigt, at jeg blev nødt til at sige det, men da jeg åbnede munden, blev jeg afbrudt af en stemme tilhørende en stewardesse. ”Vi letter om 3 min. Vær venlig at følge med, når vi gennemgår vores sikkerhedsøvelser.” Jeg lænede mig til højre, for at se to stewardesser stå i hver deres ende og gennemgå øvelserne. Mine tanker gled hen på Louis, der lige nu var på vej væk fra lufthavnen.

Jeg ville aldrig se ham igen. Savnet lagde sig som en klump i halsen, men jeg rystede bare på hovedet af mig selv, mens jeg prøvede at fokusere på stewardesserne. En underlig følelse bredte sig i min mave. Jeg drejede hovedet mod Julie og sagde: Jeg er nødt til at snakke med ham.” Uden at vente på hendes reaktion sprang jeg op fra sædet og begyndte at løbe ud af flyet.

Jeg maste mig forbi de mennesker, der stod i vejen for mig, mens jeg spejdede til alle sider efter ham. En kvinde tabte sin bagage, som landede lige foran mig. Den forhindrede mig dog ikke i at hoppe over den og løbe videre.

Jeg stoppede op, kiggede rundt og håbede på, at de stadig var her. Der var de! Henne ved svingdørene.

”Louis!” Råbte jeg, og han vendte sig forvirret om. Jeg løb hen imod ham, tog en dyb indånding og sagde så: ”Du må undskylde. Det jeg sagde, var….” Jeg gispede efter vejret og fortsatte: ”Dumt og tarveligt, men nu ved jeg, hvorfor jeg sagde det.” ”Du behøver ikke,” sagde han, men jeg afbrød ham. ”Jo jeg gør. Sandheden er, at jeg kun sagde det, fordi jeg ville have en grund til ikke at kunne lide dig. Og jeg ved ikke, hvorfor jeg ville det, for…. jeg kan godt lide dig. Og jeg ved godt, at du nok ikke vil tilgive mig, men hvis du gør, så lover jeg, at jeg kan lide dig præcis, som du er. For det kan jeg, og det gik desværre først op for mig nu. Men jeg håber, at du vil give mig en chance til, og måske, så kan vi starte forfra….” Jeg kiggede desperat på ham. ”Freya, jeg..” ”Louiiiis. Hvad laver hun her?” Elanor flettede Louis’ og hendes fingre sammen. ”Hvad laver du selv her?” Spurgte jeg uden at tage øjnene fra deres sammenflettede hænder. ”Har du ikke fortalt hende det?” Hun sendte Louis et spørgende, men flirtende blik.

Mine øjne blev store, mens mine læber skiltes, da han sagde ordene: ”Eleanor og jeg er… øh… sammen igen.”

 

Fortsættes…..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...