Aktivia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 apr. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2013
  • Status: Igang
Alison kommer fra det mest fredlige sted på jorden - Freedomia, men da hendes familie dør bliver hun nød til at flytte til Aktivia. Aktivia er det stik modsatte af Freedomia, og Alison har ret svært ved at falde til, da der ikke rigtig er nogen i Aktivia der vil have hende, men problemet med at falde til er ikke lige så stort som hendes længsel efter at komme hjem. Får hun nogensinde chancen for at komme hjem? Eller vil hun falde til i Aktivia? *Det her er en drøm jeg har drømt, skrevet ned og nu får I den så*

(Ved godt der står et andet navn på coveret, men det er altså mit navn på wattpad, hvor jeg lavede coveret til. Derfor skal I ikke blive bange for om denne historie er stjålet. Det er den ikke.)

2Likes
7Kommentarer
427Visninger
AA

4. kap. 4

Da jeg vågner - igen - sidder Enobia med bogen mellem sine hænder.

"Hvor fandt du den?" spørger hun koldt.

"Hva'?"

"Du hørte mig godt! Og du skal ikke læser den slags!"

Hun har et forfærdet udtryk i ansigtet.

"Men... Men den stod på bogreolen." forsvare jeg mig og peger over på boghylderne.

"Det er uacceptabelt! Og du skal ikke spilde mere tid på den bog, for du skal med mig til frisøren!" siger hun hårdt og går hen til døren.

Kan du føle kærligheden!

"Tag lige noget pænt på, som en nederdel fra skabet der ovre."

Hun peger over på væggen, og jeg opdager at der faktisk er et håndtag på væggen. Fru Aktiv-Crystal går og jeg sukker. Jeg står op og åbner skabet, men det er ikke bare et skab. Overhovedet ikke et almindeligt skab, men mere et badeværelse med et tøjskab indeni. Jeg tager en blå stram nederdel på der går til lidt over taljen - og så er den lårkort. En løs rød top, et par lilla leggins, en knaldrød læbestift og mørkebrune støvletter kommer også på. Det var faktisk det mest normale tøj i hele skabet. Aktivias indbyggere går ikke så meget op i øjenmakeup, medmindre det er virkelig overdrevet og detaljeret, så jeg vil ikke stå og spilde tid på det. Det måtte også være fint. Jeg går nedenunder efter at have sat en høj hestehale. Da jeg går ind i køkkenet gisper Enobia som om nogen havde stået hende og løber ud. Jeg sender Refaim et spørgende blik.

"Intet sort"

Jeg nikker og former ordet "tak" med læberne. Enobia stormer ind i køkkenet og ligger en stor og prangende sort halskæde med sorte rhinsten i alle størrelser om min hals, og en kulsort og stor ring som hun tvinger ned over min højre langefinger.

"Så. Nu kan jeg godt være bekendt at tage dig med ud i byen."

Jeg sukker og sætter mig ved køkken bordet, og vi spiser i tavshed. Bagefter nærmest slæber Enobia mig efter sig. Der er ikke langt til frisøren, men Enobia insistere på at vi køre derhen. Jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil sige hende imod. Hvorfor? Fordi jeg måske har en chance for at komme hjem i aften!

Lige så snart jeg har sat mig i salonstolen - eller hvad det nu hedder - føler jeg den største trang til at flugte. Men det kan jeg ikke. Ikke nu. Ikke overfor Enobia. Hun er allerede stresset og det ville kun gøre hende endnu mere stresset, og så er chancen for at komme hjem væk for altid. Så jeg sidder stille og roligt, selvom jeg skriger indeni. Mit hår bliver diskuteret en del, men jeg lukker af for det.

"Nej, nej! Den farve! Den vil se perfekt ud til hendes kostume!" siger Enobia henrykt. Frisøren trækker på skuldrene og begynder at farve mit hår i den "åh-så-fantastiske" farve Enobia ønskede. Jeg tror jeg faldt i søvn for da jeg vågner igen er frisøren ved at tage et håndklæde af mit hår. Et højt skrig fyldt med rædsel forlader min mund da jeg ser mit hår. det er pink! Ikke en pæn lyserød, men en næste neon pink! Jeg kigger på Enobia med store øjne. Det kan hun  ikke mene! Hun smiler og vipper op på tå og tilbage igen. Jeg griber fat om stolens tynde armlæn og læner mig frem. Det ser jo forfærdeligt ud! og det føltes også helt forkert! Der er pink hvor der skulle have været en brun farve! Det her kan hun bare ikke mene! Jeg vender mig igen imod Enobia, og hun kigger spørgende på frisøren der bare trækker på skuldrene.

"Det kommer til at se strålende ud til dit tøj!" siger Enobia og ligger sine hænder på mine skuldre. Jeg stirre ind i spejlet og ser en pige men store øjne, åben mund og pink hår.

"Nå, lad os så se om det lykkedes med min nye hårfarve!" Enobia klapper en enkelt gang i hænderne og sætter sig så i stolen ved siden af mig. Hun er så ivrig at hun selv rykker håndklædet af hovedet.

Rødt! Blodrødt! Et væld af blodrøde krøller danser om hendes hoved da hun ryster det.

"Og så skal det være glat med et bug ind mod mit kønne ansigt i spidserne" siger Enobia.  Frisøren sukker diskret, men jeg kan gennemskue det på meters afstand. Nok fordi jeg er mester til det selv.

Der går ret lang tid med at få sat hår, lagt make-up, sige av når der er en er rykker for hårdt i mit hår og blive skældt ud af Enobia, fordi jeg ikke kan lide farverne i min make-up og derfor brokker mig over dem, fordi  jeg svare igen og er "barnlig", fordi jeg har tyggegummi i munden, fordi jeg ser ligeglad ud da hun får sin vilje. Hun er umulig! Det er bare ikke mig der udtaler de ord. Det gør Enobia, og om mig ikke hende.

Da den dumme frisør er færdig med mit dumme ansigt og mit dumme hår kigger jeg på mit dumme spejlbillede. Køn. For køn. Dukke køn. For dukke køn.

Er det mig? Nej! Det der er bestemt ikke mig! Eller er det? Nope. Nok er det mit spejlbillede og mit ansigt, men der er ikke noget mig ellers.

"Jeg kan ikke lide det" siger jeg koldt, læner mig tilbage, ligger armene over kors og blæser en boble mere.

"Åh, Alison, Alison, Alison! Du ser henrivende ud!" siger Enobia og ryster på hovedet.

"Det kan godt være, men jeg kan ikke lide det" jeg kigger hurtigt over på hende før jeg kigger ind i spejlet igen. Enobias version af henrivende er nok: langt krøllet hår hvor pandehåret er blevet flettet på en mærkelig måde og trukket tilbage, sat fast med hårnåle i baghovedet, lidt ligesom en elever, forstørrede crystalblå øjne med overdrevene øjenvipper og hudfarvede læber.

"Nå lad os gå. Vi har meget at se til. Og du rør ikke din make-up, Alison!" siger Enobia og rejser sig. Jeg sukker og følger efter hende efter jeg har flået frisørforklædet - eller hvad man nu kalder det - af. Det her look bliver bare værre da hun viser mig mit kostume.

 

 

-------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil gerne lige hurtigt sige undskyld for den alt for lange ventetid, så... UNDSKYLD!!! Har bare ikke rigtig haft tid... Vil stadig virkelig gerne høre hvad I syntes!

- M x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...