Love Conquers All - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2013
  • Opdateret: 13 jun. 2013
  • Status: Igang
Resumé:
Ella er en pige på 18 år, som lever det perfekte liv. Hun har sin bedste veninde, Hope og så er hun den kendte Harry Styles kæreste. Harry og Ella blev kærester for et halvt år siden. De lever det lykkelige liv, selvom Harry har travlt med bandet og snart skal på World Tour. Harry og Ella beslutter sig for at flytte sammen i en stor lejlighed midt i London, som de har købt sammen. Ella og Harry har været meget igennem, men hvad sker der når Ella finder ud af at hun er gravid, en uge før Harry tager på World Tour? Hvad siger fansende, deres forældre, de andre drenge og kan Ella og ikke mindst Harry klare, at skulle være forældre?

8Likes
15Kommentarer
615Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

 

 

Ella's synsvinkel 

 

 

Jeg åbnede langsomt mine øjne, da jeg hørte lyden af min Iphone. Den der irriterende, høje lyde, som ens Iphone siger når vækkeuret ringer. Den er virkelig ikke dejlig, at vågne op til. Mit vækkeur ringede hvilket betød, at klokken var 9. 

Jeg tog dynen af, og mærkede straks den lidt kolde luft på mine ben. Jeg tog min ben væk fra dynen, og satte mig på sengekanten. Jeg kom i tanke om igår, hvor Harry havde bedt mig om, at gå til lægen med min mave. Ved tanken om Harry, kiggede jeg mig over venstre skulder, for at se om Harry stadig lå i sengen, men han var der ikke. Jeg sukkede kort, men på den anden side, så er jeg van til at han ikke er her, når jeg vågner. Han har altid et vigtig møde eller, så er han til lydprøve,  hvis de skal holde show om aftnen. Han er rigtig tit væk, men jeg elsker ham, og han er den dejligste kæreste, man kunne ønske sig.

Jeg fik rejst mig op, tog et par af mine blødeste natbukser på, og forsatte ud på badeværelset. Jeg børstede kort mit hår, og fik det så op i en høj hestehale. Jeg fik lagt et lille lag make-up og gik ind å værelset for at få noget tøj på. Jeg åbnede døren ind til mit walk in closet, gik ned hen til hylderne, og fandt et par sorte bukser. Da det var rimelig koldt udenfor, tog jeg en hvid striktrøje på.

Jeg gik ned igennem den lange gang, og gik ind i køkkenet. Jeg kiggede langsomt rundt i rummet, og opdagede den lille gule sedel der lå på køkkenbordet. 

#Godmorgen, babe. Drengene og jeg tog afsted tidligt i morges, så jeg ville ikke vække dig. Vi skal til et interview senere, men ring til mig når du har været til lægen. Elsker dig xx      

Der gled et lille smil over mine læber, da jeg læste hans ord. 

Jeg tog en skål i et af skabende og fyldte den med havregryn og mælk. Jeg satte mig ved bordet og fuldte min mund med mad. 

 

 



********************

 

 

Hope havde hentet mig lige præcis kl. 10. Hun er ikke en pige der kommer forsendt. Køre turen til lægen tog ikke særlig lang tid, men fordi, at jeg var lidt nervøs føltes det som om, at det gik rigtig langsomt. Jeg ville faktisk bare have det her overstået, ringe til Harry og komme hjem og sove. Men det her skulle tjekkes, da det ikker normalt, at gå rundt og have ondt i maven og kaste op. 

Vi fik sat os ind i vente værelset, men sad der ikke mere end 2 minutter, da jeg blev kaldt en. Jeg rejste mig langsom fra stolen og tog fat i Hope's hånd. 

"Kom, du skal med." Sagde jeg lidt nervøst. 

"Ella, er du sikker på det?" Spurgte hun stille. Jeg kiggede lidt strengt på hende, og nikkede stift med hoved.

Hun rejste sig op, og trak mig næsten helt hen til døren. Vi kom ind i et lille hvidt lokale. Jeg satte med ned på stolen overfor Dr. Walter, og Hope satte mig på stolen bag mig.  

"Når Ella. Hvad kan jeg så hjælpe dig med?" Sagde Dr. Walter og kiggede ud over sine briller. 

Jeg rømmede mig lidt og åbnede så munden. "Øhm. Jeg har haft ondt i maven i noget tid, og så har jeg kastet op et par gange, men jeg har det ikke dårligt, som om jeg er syg." Sagde jeg med en stille stemme.

Dr. Walter kiggede lidt skeptisk på mig. "Jeg har på fornemmelsen hvad der er galt, men for at være sikker, så skal du lige gå ud på toilettet og tage den her." Hun vendte ryggen til mig for at finde noget i en skuffe bag hende. "Her er den." Hun lukkede skuffen, og vendte sig om i mod mig igen.

Foran mig lade hun en lille hvid æske, hvor på der stod GRAVILITETSTEST. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere. Det kan hun ikke mene.

"Ved du hvordan du bruger sådan en." Hun kiggede fra mig og ned på æsken. 

Jeg nikkede stille med hoved, da jeg godt viste hvordan man brugte den. 

"Godt, vi venter her inde, så bare kom ind når du er færdig." Sagde hun muntert. Hvordan kunne hun være munter i sådan en situation her? 

jeg rejse mig op og grab ud efter æsken. Jeg vendte mig om i mod Hope og hun kiggede lidt uforstående på mig. Det kunne jeg godt følge hende i, for det var jeg også selv, men jeg ville tage testen, for at vise Dr. Walker, at hendes fortolkning af min "sygdom" var forkert.  Jeg listede stille hen i mod døren og gik ud på gangen. Jeg fandt hurtigt toilettet. Jeg fik låst døren efter mig, og fik taget den pind man skal tisse på, ud af æsken. Min hænder rystede som aldrig før, da jeg satte mig på toilettet. Jeg fik tisset på pinden, tog mine bukser på og lagde pinden på vasken. Jeg vaskede min hænder, tog pinden i hånden og gik ud på gangen. Jeg forsatte ned til det lille rum. Da jeg åbnede døre var Hope's ulæselige blik rettet i mod mig. Jeg kiggede ned på pinden og sukkede, da den ikke havde vist noget endnu. 

"Hvor lang tid skal der gå?" Spurgte jeg usikkert og rettede mit blik hen på Dr. Walker. 

"2 til 5 minuttere." Forklarede hun og smilede til mig. Jeg nikkede, men mest for mig selv. Jeg lagde pinden på bordet, og satte mig tilbage i stolen. Jeg lukkede i angst mine øjne, og håbede virkelig på,  at den test var negativ. Jeg er kun 18 og harry er 19. Der er ingen af os, der har tid til et lille barn. Okay, nu er det ikke fordi, at jeg laver det helt store, men med Harry og hans karriere, det vil bare aldrig komme til at fungere.  Og på den anden side, så jeg kan ikke få mig selv til at få en abort. Jeg ved, at Harry også har vildt meget i mod den slags, så det vil han aldrig gå med til.

Jeg blev taget ud af min tanker, da Dr. Walter hostede kørt. Jeg kiggede lidt skræmt over på hende. 

"Så tror jeg at vi har resultatet, Ella." Hun kiggede på mig med et lille smil. 

"To streger, du er gravid i 4 uge." 

 

 

 

*******************

 

Det hele kørte rundt i mit hoved. Ordet gravid kørte på replay inde i mit hoved. Hope havde ikke sagt så meget på vej hjem. Hun var nok lige så skræmt, som jeg selv var. Hun havde dog krammet mig, og sagt at Harry og jeg nok skulle finde ud af det. Tanken om, at skulle ringe til Harry og sige, at der er noget galt, og så at skulle fortælle ham, at jeg er gravid, det følte jeg virkelig ikke for, men jeg skulle sige det til ham, og det skulle gerne være så hurtigt som muligt. 

"Ella, vi er her nu." Hope vendte hoved hen i min retning og sendte mig et skævt smil. Jeg nikkede stille, og sendte hende et lille smil tilbage. 

"Tak ford,i at du gad at tage med mig." Sagde jeg med en lille og utydelig stemme. 

"Jeg vil altid være der for dig Ella, det skal du vide." Jeg smilede ved hendes ord, og lænede mig frem i mod hende, og trak hende ind i et kram. "Tak." Hviskede jeg lavt i hende øre. Jeg trak mig fra hende, vendte mig om og åbnede bildøren. Da jeg trådte ud af bilen, ramte den kolde luft mig lige i ansigtet. Derfor løb jeg næsten op til døren. Jeg kom op til lejligheden, og fik smidt min jakke og støvler i gangen. Jeg satte mig ind i sofaen og fik min mobil frem. Det her skulle overståes nu. 

Jeg trykkede det velkendte nummer ind og ringede op. Der var ingen der tog den, så den gik på telefonsvare. 

"Hey Harry. Det er Ella. Jeg har været til lægen og vi bliver nød til at snakke sammen. Det er alvorligt, så skynd dig hjem, så hurtigt som muligt. Elsker dig." 

 

 

 

 

Harry's synsvinkel 

 

 

Drengene og jeg var lige blevet færdig med et interview, også havde vi aftalt, at vi skulle ud og spise bagefter. Hele dagen havde jeg tænkt på Ella. Jeg vidste, at hun skulle til lægen, men jeg var bekymret for hvad der var galt. Da jeg havde været så bekymret hele dagen, valgte jeg at tjekke min mobil. Det kunne jo være, at hun havde skrevet eller ringet, som jeg havde bedt hende om. Jeg fik fikset min mobil op af lommen, og mit hjerte begyndte, at banke lidt hurtigere, da jeg så Ella's navn på displayet. Jeg kunne se at hun havde lagt en besked på min telefonsvare, så jeg fik hurtigt ringet til den. 

"Hey Harry. Det er Ella. Jeg har været til lægen og vi bliver nød til at snakke sammen. Det er alvorligt, så skynd dig hjem, så hurtigt som muligt. Elsker dig." 

Min mund blev helt tør, da hun sagde at det var alvorligt. Det kunne umuligt være noget godt. Jeg kiggede ned af den lange gang, da jeg kunne høre drengenes stemmer, komme tættere på.

"Er du klar Haaaaaarry?" Sang Louis helt glad. 

"Jeg er ked af det drenge, men Ella har ringet og jeg bliver nød til at tage hjem til hende." Fik jeg forklaret og kiggede lidt ned i jorden. 

"Hvad er der sket?" Spurgte Liam bekymret. 

"Hun har været til lægen i dag. Jeg bede hende om at ringe til mig bagefter. Det har hun, så gjord og hun siger at det er alvorligt, så jeg bliver nød til at tage hjem og snakke med hende." Sagde jeg lidt hurtigt, da jeg var rimelig utolmodig. 

"Selvfølgelig Harry. Ring hvis du har brug for det." Jeg nikkede taknemligt og fik fat i min jakke. Jeg løb ud til bilen, og fik hurtigt sat mig ind, selv om der var nogle fans der prøvede, at stoppe mig, men det med Ella kunne ikke vente. Jeg fik startet bilen og kørte hjem. 

Jeg åbnede døren ind til lejligheden og smed mine sko og jakke. 

"Ella? Hvor er du?" Råbte jeg ud igennem hele lejligheden. Jeg kom ind i stuen og stoppede op, da jeg så en sovende Ella på sofaen. Jeg gik over og satte mig på hug foran hende. Jeg kunne se at hun havde grædt, for hendes make-up sad under hendes øjne, og var løbet ned af hendes kinder.  

"Ella?" Sagde jeg stille og rolig og kyssede hende stille på kinden. Hun åbnede lige så stille sine øjne, og et lille smil kom frem på hendes læber. 

"Hey" Sagde hun søvnigt. 

"Hey, babe. Hvad så?" Hendes smil falmede en lille smule, som om hun kom i tanke om, hvad hun skulle tale med mig om. Hun fik sat sig op og rykkede lidt, så jeg kunne sætte mig ved siden af hende. Jeg fjernede lidt af hendes brune hår, og fik det om bag hendes øre.  

"Jeg.." Startede hun stille og nervøst ud. 

"Jeg er virkelig ked af det Harry og jeg ved ikke hvordan det kunne ske, men jeg.." Jeg afbrød. "Rolig Ella. Tal stille og roligt." sagde jeg med et smil på læben. Hun nikkede og forsatte. 

"Harry jeg er gravid og jeg er 4 måneder henne." Sagde hun stille, og gav hendes hænder alt hendes opmærksomhed.

Mit hjerte bankede så hurtigt som aldrig før. Jeg var virkelig forvirret. Hvordan kunne hun blive gravid? Vi havde altid brugt kondom, men kan det gå galt? Tankerne fløj rundt inde i mit hoved, så det var lille ved at gå amok. 

"Sig noget Harry." Hun kiggede op på mig med sine lyseblå øjne, som var fyldt med vand. 

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige." Var det eneste jeg kunne få ud af min mund. Jeg kiggede stille ned på min føder. Pludselig hørte jeg hende hulke og rejse sig hurtigt fra sofaen. 

"Ella, kom tilbage. Du skal ikke gå." Jeg gik hurtigt efter hende og fik fat i hendes arm. 

"Harry slip mig. Det går alligevel ikke, så der er slet ikke noget at tale om." Sagde hun græderne. 

"Det passer jo ikke. Jeg er i chok lidt ligesom jeg tror, at du også er, men vi skal nok finde ud af det sammen, Ella." Sagde jeg hurtigt og lidt desparat, da jeg var bange for, at hun ville gå sin vej.

"Du skal i hvertfald ikke hvae en abort. Det går jeg ikke med til." Forsatte jeg i den desparate tone. 

"Men Harry. Hvordan vil du får det til, at fungere med den karriere, som du har?" Sagde hun og snøftede. 

"Jeg ved det ikke helt Ella. Jeg skal til møde med Managerment, her inden vi tager afsted på World tour, på fredag, om 6 dage, så må jeg tale med dem og drengene." Sagde jeg nu i et stille tempo. 

Jeg kunne se hendes øjne lyse lidt op, og et lille smil kom frem på hendes læber. Hun nikkede stille. 

"Jeg elsker dig Ella." Sagde jeg nu med en skrøbelig stemme. 

"Jeg elsker også dig, Harry." Sagde hun lige enden min læber ramte hendes i et intenst kys. 

 

 

***************

 

Såååååååå det var andet kapitel! Håber i kunne lide det. Looove og mange gange tak til jer som læser med. 

xx :D    

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...