Angel wings (Vampyrhuset # 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2013
  • Opdateret: 9 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg anbefalder at i læser X-engel først for en bedre forståelse. (DA DET ER FORLØBERNE )

Jacks liv starter med hans død, der opdager han sandheden om hans familie. Engelen og vampyrene, og den dyb hjemmelighed om hvem han selv er. At dette sker hurtigt og Jack bliver igen smidt ud i livet. ti år senere finder han sig selv på skole bænken sammen med en ærkeengel fra helved af. Men Jack har set nok til hevled. Men han slipper ikke, Synden ligger i hans familie. Jack sendes væk fra hans forældre fordi de har opgivet ham, han sendes hjem til hans farfar eller skulle man sige farfædre. Jack er kaos' barnbarn

2Likes
0Kommentarer
459Visninger
AA

5. Vanvid

De hviskede lavt sammen de andre. Jeg havde ikke været der i et par dage, det var ikke unormalt for mig. Ikke på denne tid af året, men der var alligevel noget ved deres hvisken der gjorde mig utilpas. Jeg var ikke i tvivl hvad det var da jeg først så dem sammen. Jarry stod med armene om hende med hænderne på hendes mave. Mine øjne blev sorte før jeg noget at opdage det. Det var forsent, Jeg rejste sig fra min stol. Der blev stille omkring mig, jeg rystede på hovedet for at få det undre kontrol. 

"Annabella?" Hun stivende og lukkede begge øjne, hun ventede nærmest på et slag. Jeg kunne ikke få mig selv til at slå hende. Jeg lagde blot en hånd mod hende kind, og så på hende med nogle triste øjne. 

"Tænkt dig om " Hun nikkede og kiggede ned. Hun kiggede mod Jarry og rystede på hovedet. Jeg var sikker på han kunne se noget  hendes øjne, han ikke kunne forstå. Hun rev sig løs fra hans arme og stillede sig hen bag mig. Jeg sukkede og rystede på hovedet. 

"Du af alle burde ikke være en jeg skulle belære. " Hun sagde ikke noget, trak blot på skudrende og gik. Jarry stirrede forvirret efter hende. Og jeg rystede endnu en gang på hovedet. 

"Man er væk i to dage også sker det her... " Jeg sukkede og skulle til at gå tilbage, da han hev fat i mig. Jeg stoppede blot og kiggede på ham med et hævet øjnebryn. 

"Hvad skulle det til for?" Jeg kunne ikke lagde være med at smile lidt over ham, han var en smule langtsom opfattende var han ikke? 

" Jeg kan kun ambeflade at du holder dig væk fra min søster. " Han blinkede overraskt. 

"Din søster ? " Jeg kunne ikke lagde være med at le, og i det øje blik blev mine øjne sorte. 

"Nej jeg går ikke ud fra der er nogen der har haft modet til at fortælle sig det. " 

"Og hvad hvis jeg nægter og holde mig væk" Jeg smilte. 

"Tro mig det bedst for dig selv. Også for hende" Han blev uforstående, og så smilte han. 

"Bedst for mig selv? Det tror jeg nu jeg selv bedst kan afgøre, " 

"Jeg forventede hellere ikke du ville forstå det lige med det samme, men tror mig når jeg siger det." Jeg rystede svagt på hovedet, mine blå øjne var kommet tilbage lige så hurtigt de var blevet sorte. 

"Jeg forstår bare ikke helt hvorfor du ikke kan lagde hende bestemme selv. " Jeg sukkede og vente øjne af ham. 

"Det virkelig ikke noget du skal blande dig i " Min stemme var blevet mørke. Jeg tror det kom lidt bag på ham. Eller også var det den truende undertone. Han opgav at tale til mig, han ville alligevel ikke få noget ud af det. Jeg vente om og gik tilbage mod klassen og min plads. Jeg vidste at Annabella ville gøre alt for at undgå ham. Hun vidste godt hvor hun ville ende hvis valgte at elske ham, følelsen ville være nok i sig selv. Jeg sukkede da jeg satte mig ned på min plads. Vi klarede os faktiskt igennem 90 minutter, enden vi endte med at rodede rundt på gulvet. Han lå nerderst dog ikke så længe. Han var stærk, men jeg tror heller ikke han havde forventet at møde en der var ham næsten lig i styrke. Vores lære tog normalt ikke sådan på vej, så det kom som en overraskelse at de grab ind. Det var nok på grund af hans navn, hans familie. Jeg ikke helt sikker på de kendte til min. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...