Jelina's historie (fra ingenting til en stjerne)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2013
  • Opdateret: 27 apr. 2013
  • Status: Igang
Denne historie er lavet ud fra nogle drømme jeg har haft. Håber i synes den er spændende, og ellers er det jo bare synd.
Det er ikke noget om mig irl, navne er ikke rigtige og det har ikke nødvendigvis noget med mig selv at gøre...



Personer i historien:

Familiemedlemmer:
Mor: Gitte
Far: Jesper Grønkjær
Stedfar: Knud
Politimester: Karl Erik Brøndum
Fodbolddrengene: Morten, Mark, Adam, Kasper, Anders og Alex

2Likes
2Kommentarer
277Visninger
AA

4. Tiden i Fælledparken

Det var hyggeligt at sidde der og have det sjovt med vennerne, det var en af de sjældne gange hvor jeg bare ikke har set mobning. Vi var så mange forskellige mennesker samlet på et sted, og der var ingen der snakkede grimt til hinanden. Jeg var ikke selv den kønneste i verden, jeg var overvægtig, noget jeg var blevet mobbet med mange steder, bare ikke til fodbold.

Jeg har egentligt aldrig forstået hvorfor folk mobber, men når mobning er så udbredt, forvirre det mig bare endnu mere, at det ikke sker i og omkring fodbolden. Jeg ved ikke om det sker nogen steder, men omkring os er det aldrig sket.

Der i Fælledparken drak vi bare flere øl, og klubben havde sørget for at der var DJ ude og spille musik. Det faldt lige til vores smag, der skulle bare være knald på. Intet mindre. Rundt omkring os, sad der mange i færd med at puste badedyr og badebolde op, noget vi skulle bruge i kampen. Hver gang vi vinder guld, bliver badedyrene kastet rundt med i 13. minut. Det er en super hyggelig ting, og endnu en ting vi bare hygger med.

Jeg rejste mig for at gå rundt og snakke med nogle af vennerne, ud over dem jeg sad med. To jeg kendte fra min færden blandt fanklubben, sad og pustede nogle badedyr op. Det så ret besværligt ud, men da jeg ikke var meget bedre selv, ville jeg ikke kommentere på det. På den anden side af mig stod min fætter og spillede bold med nogle andre drenge.

Dér! Der lige foran mig, der stod han. Ham jeg egentligt ledte efter. Mit livs kærlighed. Dan. Hold op hvor jeg dog bare elskede Dan, han vidste ikke, jeg tror bare at han så mig som en ven, men han var alligevel så sød og behagelig. Jeg holdt virkelig af ham, men jeg havde stadig ikke mod på at sige det til ham. Han var en af de stærke drenge, nogle af dem politiet virkelig holdt øje med, men jeg var egentligt ligeglad. Jeg troede stadig ikke på det brev som de havde givet mig, og jeg var sikker på at det bare var et eller andet skørt som de fandt på for at irritere mig, prøve enten at få mig til at dumme mig, eller at droppe drengene.

Der gik lidt tid hvor Dan og jeg bare stod og smilede til hinanden, men så spurgte han, ”må jeg byde på en drink? De andre jeg er sammen med, sidder oppe i baren.” Jeg rødmede vildt meget og nikkede bare. Dan tog armen om min skulder og fulgte mig op til baren sammen med ham. Det var hyggeligt, men jeg havde meget svært ved at åbne munden. Han fik mig til at rødme hele tiden, og han købte bare den ene drink efter den anden til mig.

Der oppe i baren sad vi og drak, og det ene kom bare efter det andet. Pludselig kyssede vi bare, men jeg ved ikke hvor meget jeg vil ligge i det. Jeg tænker stadig på ham den dag i dag, men hvad hjælper det? Vi var fulde, og jeg er ikke engang i Danmark lige nu, jeg kan ikke bare skrive med ham. Han er bare den person jeg tænker på hver aften inden jeg sover.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...