Jelina's historie (fra ingenting til en stjerne)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2013
  • Opdateret: 27 apr. 2013
  • Status: Igang
Denne historie er lavet ud fra nogle drømme jeg har haft. Håber i synes den er spændende, og ellers er det jo bare synd.
Det er ikke noget om mig irl, navne er ikke rigtige og det har ikke nødvendigvis noget med mig selv at gøre...



Personer i historien:

Familiemedlemmer:
Mor: Gitte
Far: Jesper Grønkjær
Stedfar: Knud
Politimester: Karl Erik Brøndum
Fodbolddrengene: Morten, Mark, Adam, Kasper, Anders og Alex

2Likes
2Kommentarer
261Visninger
AA

3. Optakten til en uforglemmelig guldkamp

Jeg var sent på den, så jeg måtte nærmest løbe for at nå over til drengene. Vi havde aftalt at mødes, og jeg var jo egentligt på vej ud i god tid, før politiet altså havde stoppet mig. Jeg måtte løbe ned til toget, og nåede kun lige det sidste der passede med den aftalte tid.

Jeg nåede det fem minutter før vi skulle mødes, men heldigvis var det kun Anders, Alex og Adam der var kommet på stationen. Vi skulle mødes på Østerport, hvorfra vi ville tage sammen ind til Rådhuspladsen. Resten af drengene dukkede op kort efter mig, hvor vi brugte lidt tid på at sige hej til hinanden, inden vi tog toget til Vesterport, hvorfra vi gik over på pladsen.

Der var allerede enormt mange fans der stod derovre, og de fleste af dem kendte man jo allerede, så inden vi skulle til at gå, gik man lige og gav håndtryk til alle man kendte. Det kan nok sammenlignes med en kæmpe familiekomsammen, hvor man bare kender de fleste og må sige hej til alle.

Klokken 11, var vi alle klar til at gå som planlagt, så capoen (ham med megafonen), råbte at vi skulle samle os og til at gå. Vi havde alle øl og anden form for sprut i poser og tasker, og der var mange der allerede var meget fulde. Jeg havde ikke selv drukket endnu, men var godt klar til at åbne den første øl. I virkeligheden måtte jeg jo ikke drikke, da jeg kort tid før havde lagt med en hjernerystelse, men jeg valgte alligevel at gøre det.

Jeg åbnede den første øl, samtidig med jeg sang med på den første sang, "Vi er mestrene, vi er mestrene, mestrene, mestrene, mestreneee, vi er mestrene!" Jeg var helt klar, det var jo en guldkamp, og den skulle ingen få lov at holde mig fra! Øllene gled ned, og vi fortsatte med at gå og synge igennem byen. Nu skulle der til at synges kraftigt til på den næste sang. Jeg smed øllen og skrålede til.

 

"Det hele det står klart,
lig’ fra sæsonens start,
champagnen ligger på køl og jeg spiller smart!

Vi tager den med ro, 
vi tager den med ro-o-o-o,
Pokalen kommer hjem, til Østerbro.

Lad de andre drømme om guld. 
vi flår drømmen itu.
for vi har bestukket dommern’ og DBU!

Vi tager den med ro,
vi tager den med ro-o-o-o,
Pokalen kommer hjem, til Østerbro.

Arrogante, jo tak, nuvel,
Flere penge end vi ka’ tæl’, 
Alle vil være som os, det ved de jo selv!

For vi’ København,
Ja, vi’ Københa-a-a-vn, 
Endnu et mesterskab I storbyens favn!"

 

Sangene fortsatte og jeg begyndte at drikke flere øl, mens Adam og jeg gik og skubbede lidt til hinanden, mens vi gik. Pludselig var vi ved Fælledparken hvor vi satte os, for at hygge os til portene til PARKEN blev åbnet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...