Unexpected | One Direction

17 årige Samantha har arbejdet hele sit liv på at få en skuespiller karriere.
Hun får nu chancen for at få sit helt store Breakthrough, da hun får tilbudt en rolle i den nye storfilm. Der er bare et problem, den anden hovedrolle skal spilles af selveste Louis Tomlinson, og Samantha kan ikke fordrage ham! Hun har fået nok af One Direction, og i hendes øjne er Louis den værste. Men tingene bliver kun værre. Filmen skal indspilles på en øde ø, og ikke efter mange dage forsvinder deres mad, og kamerafolkene forsvinder også sporløst. Hjem er ikke til rådighed, og det der skulle være en drøm... Er nu et mareridt....

15Likes
15Kommentarer
766Visninger
AA

6. S.O.S


"Sam!" Jeg står stadig med øjnene klistret til vægen. "Hvor er udgangen?" Jeg kan høre ham råbe ovre fra hjørnet. "Der hvor du står!" Jeg kigger over på ham. Jeg tager lette skridt over til ham, og stiller mig ved siden af ham med et mærkeligt udtryk i ansigtet. Gangen er væk. "Neeej! Hvorfor!?" Jeg banker mine knyttede hænder mod den kolde hulevæg. Jeg kan mærke Louis' hånd på min skulder. Vi sætter os begge ned, og jeg begraver mit hoved i Louis' favn. "Jeg lover at vi nok skal komme ud," siger han og kysser min pande. Det føles rart, og ægte. Jeg lader mig stille falde i søvn, og snart kan jeg ikke skelne mellem drøm og virkelighed.
Jeg vågner i et spjæt, og jeg kan se at det også vækker Louis. "Hvad skete der?" spørger jeg forpustende. "Ikke noget?" ryster han på hovedet. Jeg forstår ingen ting. "Det var nok bare en drøm," siger han, og stryger mig over panden. Jeg kigger forvirret rundt, og ser at vi stadig er i hulen. Han rejser sig op, og rækker sin hånd hen til mig. Jeg tager hans hånd, og smiler. "Vi må finde en anden vej ud. Det nytter jo ikke noget det her."  Et stort ryk i hele hulen får mig til at springe tilbage i Louis' arme. 
Jeg stiller mig med ryggen mod muren, men i stedet for at ramme den forventende kolde mur, falder jeg lige igennem. Jeg giver et skrig fra mig, og sætter hænderne i jorden af ren refleks. "SAM!" "Men Louis jeg er lige her?" siger jeg. "Hvor? Jeg kan ikke se dig." Det går hurtigt op for ham, at man kan gå lige igennem. Endnu en gang hjælper han mig op, og vi går ud den vej vi kom ind. Vi står og kigger ud på den tætte jungle, da det hele begynder at ryste, og vi næsten ikke kan holde balancen. "Vi har ikke lang tid igen," siger han lavt. Jeg ved godt at han har ret, men jeg vælger at holde stilheden. Vi træder ud i en fugtige luft, og begiver os i den modsatte retning af, hvor vi kom fra. Jeg tager Louis' hånd, og vi går side om side med endnu flere ukendte ting. En let vind rusker rundt i trætoppene, pludselig ryger en hvid t-shirt ned foran os. Jeg giver et gisp fra mig, og træder et skridt tilbage. "Lad os nu bare fortsætte, Sam." Han skubber blidt til min ryg. 

"Vi har snart gået i timer!" Jeg sætter mig ned på den fugtige jord. Louis sukker lavt. Han skal lige til at åbne munden, da han ser meget chokeret ud. "Hvad?" siger jeg med et løftet øjenbryn. "Bilspor. BILSPOR!" Han farer hen til de dybe riller i jorden. "Selvom de kunne føre til lejren eller på vildspor, er det vores eneste chance!" Et nervøst smil breder sig på mine læber. Jeg er stærkt begyndt at tvivle på om vi nogensinde kommer hjem..? 


Undskyld for det korte kapitel, men nu måtte et nyt altså ud:)


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...