Unexpected | One Direction

17 årige Samantha har arbejdet hele sit liv på at få en skuespiller karriere.
Hun får nu chancen for at få sit helt store Breakthrough, da hun får tilbudt en rolle i den nye storfilm. Der er bare et problem, den anden hovedrolle skal spilles af selveste Louis Tomlinson, og Samantha kan ikke fordrage ham! Hun har fået nok af One Direction, og i hendes øjne er Louis den værste. Men tingene bliver kun værre. Filmen skal indspilles på en øde ø, og ikke efter mange dage forsvinder deres mad, og kamerafolkene forsvinder også sporløst. Hjem er ikke til rådighed, og det der skulle være en drøm... Er nu et mareridt....

15Likes
15Kommentarer
778Visninger
AA

2. Safe


Jeg strækker benene, og smider dem op på sofabordet. Maddie sidder på køkkenbordet, og gynger benene frem og tilbage. Pludselig kan jeg hører noget ude ved brevsprækken. Jeg løber ud til døren, som en lille pige der skal hente sin julgave under træet. Et stort brev ligger nede på dørmåtten, og jeg er ikke i tvivl om hvad det kan være. Jeg river kuverten op, og flår manuskriptet ud.
>>SAFE<< står der med store fede bogstaver.
Jeg sætter mig ind i sofaen igen med en overstregningtusch, og giver mig til at strege alle de ting ud, som min karakter skal sige.
For kun tre måneder siden stod jeg til casting på Safe som karakteren, Melanie Rownell. Jeg fatter stadig ikke at jeg fik rollen, men det er kun et skridt tættere på min drøm.
Jeg bladrer om på sidste side, for at kaste et blik på rollelisten. Jeg smiler da mit navn står øverst. 


              CAST
Melanie Rownell - Samantha Stonan 
Charlie Glon   - Louis Tomlinson

 
Jeg stopper ved Louis, og gnider mig i øjnene. Jeg kaster manuskriptet fra mig, og holder mig for munden.
"Bare alle andre end ham!" råber jeg, og løber ovenpå.
Maddie kaster sig i sengen ved siden af mig.
"Nå? Glæder du dig ikke helt vildt? Min bedste veninde er snart kendt!"
Hun går catwalk foran mit spejl, og lades som om at hun går på den røde løber.
"Louis ADlinson skal spille..." Jeg ruller med øjnene. "Spille Charlie. Melanie skal kysse ham!"
Jeg laver store øjne.
"LOUIS!" Hun hopper over til mig, med fortabt udtryk i øjnene.
"Han er den dejligste på jorden!" siger hun, og kigger spørgende på mig.
"Jeg har mine grunde. Okay!" Jeg vender mig om på ryggen.
"Okay så," siger Maddie, og tager et kig på mit manuskript.
Hele aftenen øver vi replikker, og Maddie overnatter hos os.
                                                             ---
Dagene går og går, mit hoved bliver fyldt med flere og flere replikker. Nu er dagen kommet. 
"Har du husket alt?" Min mor er en perfektionist.
"Jah" siger jeg sukkende.
"Pas nu på, Sam. Jeg elsker dig." Jeg giver dem begge et kys, og går op af rulletrappen. Jeg vinker til dem, og ånder lettet op. Så sker det virkelig, tænker jeg og smiler. En bodyguard fører mig ud til et stort privatfly. "Wow," hvisker jeg stille.
"Hej!" Jeg kan høre en stemme bag mig. "Hej," siger jeg tilbage. Da jeg vender mig om, står Louis med sine forventningsfulde øjne. "Åh... Det er dig," siger jeg opgivende.
Jeg stiger ind i flyet, og sætter mig til rette i en lys creme farvet læder stol. 
Louis kommer hen, og sætter sig foran mig. Han smiler, og siger:"Jeg er Louis, og du må være Samantha. Det bliver så godt at arbejde med di...." Jeg rejser mig op, og slår mig ned i en anden stol længere væk. Jeg kan mærke hans øjne i nakken på mig. Han forventede sikkert endnu en fan.
Jeg hiver mit manuskript op, og øver en sidste gang. Jeg strækker benene, og tager en tår vand, fra det vand glas der er sat foran mig. Jeg føler mig godt tilpas, og ordene bliver pludselig sløret.

Jeg falder langsomt, som i slowmotion. Louis hænger i luften lidt længere nede under mig.
Flyet eksplodere ovenover mig, og en flymotor flyver med fuld kraft mod mig...

Jeg vågner med sved på panden. Mit hjerte galoperer af sted. Det var bare en drøm. Jeg kigger på digitaluret, der sidder i væggen. 5.28 pm. Jeg har sovet i 3 timer. Louis er også faldet i søvn.
En dame stiller en tallerken med et fint bøjet sølv låg over, en osteklokke, bare uden ost under.
Nej under er en flot anrettet tallerken med chateaubriand, oksemedaljoner. Jeg smiler til hende, og begynder at skære i det perfektstegte kød.
                                                          ---
Jeg tager forsigtige skridt ned af trappen. Min ben er næsten følelsesløse efter den lange flyvetur. Der er ikke så mange skuespillere på øen, da alt det der skal filmes med andre og statister, bliver i Canada. En mand fører mig hen til en hytte, med en masse antenner på taget. Der er tre hytter, en stor til skuespillere, stylister, instruktøren og kameramænd. En mindre en til kulisser og filmudstyr, og den sidste er en hytte til tøj, hår, make-up og klargørelse. 
"Louis og Sam, kan jeg lige snakke med jer!" Instruktøren, Marc, kalder os hen og begynder igen: "Første optagelse er imorgen tidlig. Her skal Charlie lede desperat efter Melanie. I skal op tidligt, da vi skal bruge solopgangen. I ved begge scenen, ellers er der ikke meget tid til at lære den. Men jeg vil have at i øver den her i aften. Okay?" han smiler, og vi nikker begge to. Hytten er stor, og med et værelse til hver. Vi går ind på det værelse jeg har fået tildelt, og stiller os op foran hinanden.
"Hør Samantha.."
"Nej.. Lad os nu bare øve," siger jeg med et sarkastisk smil på læben. Vi øver scenen om og om igen.
                                                  ---
Mit vækkeur på min mobil går igang. Jeg gnider mig i øjnene, 5.25am. Jeg tager en badekåbe på, og går ind i det store køkken. En bolle og et glas juice står klar til mig, og jeg nyder det hurtigt inden jeg bliver slæbt ind til kostume og make-up.
                                                  ---
"Det var super godt idag, begge to. Om ti dage skal vi meget længere ind i junglen. Vi har store luksus telte med, for det er flere kilometer væk. Det er scenerne hvor at Charlie og Melanie ankommer. I nat skal vi filme hele natten, det vil være om ca 3 timer. Få sovet lidt, og så skal vi først filme om to dage igen."  
                                                 ---
Vi kørte fra hytterne for to dage siden, og vi er nu begyndte på optage dag nummer elleve. Anden dag siden vi tog fra hytterne. Mine støvler er begyndt at blive tunge og ubehagelige, og der er stadig flere timer tilbage før vi er færdige for idag. 
"Nej Charlie! Gå ikke for tæt på." 
"Tag det roligt, jeg beskytter dig. Vi må finde et sted vi kan sove i ly for natten." Han tager min hånd.
"OG TAK!" Marc kommer med en flaske vand til mig, og en af hjælperene fra set
et giver mig mere solcreme på mine arme. Jeg bunder flasken, og gør mig klar til at gøre det igen. 

                                             ---
Regnen og vinden hiver i teltet, og jeg begynder at føle mig utryg. Teltet er delt op med en skillevæg, og Louis ligger på den anden side. Jeg krummer min dyne ind til mig, og lukker øjnene igen. 

Jeg strækker mine ben, og gnider mig i øjnene. Jeg kan næsten mærke solens ståler gennem de tykke stofvægge. Jeg ligger utrolig godt, og dejlig varmt. Men jeg kan pludselig mærke at jeg ikke er den eneste om min dyne. Eller nej det her er ikke min dyne, det er Louis'. Jeg ligger i armene på Louis. Jeg springer tilbage ind i min egen halvdel, og skynder mig at lyne for. I nat må jeg have kravlet der over.
Jeg træder ud af teltet idet Louis kommer ud. På hans ansigt kan jeg se at han udmærket har lagt mærke til hvor jeg sov i nat.
"Du siger intet!" Hvæser jeg af ham. Han kigger overrasket på mig, men istedet for at åbne munden, kigger han med store øjne. Jeg rynker øjenbrynene, og kigger i hans retning. Jeg kigger forbavset ud på den ødelagte lejr vi nu havde fået lavet os.
"Hvad er her sket?" spørger jeg.
"Stormen må ha' været kraftigere end vi troede. Jeg er bange for at vi må udsætte optagelserne lidt idag," siger Marc, og kigger bekymret på det hele.
"Hvor er Noah?"
"Hvem er Noah?" spørger jeg dumt.
Marc kigger forvirret rundt, og siger så:"En af vores kameramænd, hvor er han?"
En af stylisterne kommer løbende, og siger noget lavt til Marc:"Vi mangler mad, Marc. To kameraer er forsvundet, og..." Hun holder en pause. "Der er ingen fodspor af Noah, ingen slæbemærker, men.... Blod pletter." Jeg kan hører det hele, selvom det nok ikke helt var meningen. Jeg går forskrækket tilbage til teltet.
"De fortalte at øen var sikker for farlige dyr, og at her slet ikke boede nogen... Løj de?" Hvisker jeg til Louis, som kigger tomt på mig. 




 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...