Unexpected | One Direction

17 årige Samantha har arbejdet hele sit liv på at få en skuespiller karriere.
Hun får nu chancen for at få sit helt store Breakthrough, da hun får tilbudt en rolle i den nye storfilm. Der er bare et problem, den anden hovedrolle skal spilles af selveste Louis Tomlinson, og Samantha kan ikke fordrage ham! Hun har fået nok af One Direction, og i hendes øjne er Louis den værste. Men tingene bliver kun værre. Filmen skal indspilles på en øde ø, og ikke efter mange dage forsvinder deres mad, og kamerafolkene forsvinder også sporløst. Hjem er ikke til rådighed, og det der skulle være en drøm... Er nu et mareridt....

15Likes
15Kommentarer
779Visninger
AA

4. Imaginary


Jeg lukker mine øjne, og forbereder mig på at dø.
"Sam!" Louis rusker i mig. "SAM! Bilen falder ud over, vi må ud!" Jeg prøver at få tingene på plads i mit hoved. Jeg rækker ud efter hans hånd, da bilen pludselig begynder at skride i det våde mudder. "ARRV!" giver jeg fra mig. Bilruden er smadret, og efterlader en stor åben flænge på min venstre arm. Louis kravler op gennem den ødelagte forrude, og rækker endnu en gang sin hånd ud. Hans øjne er fyldt med rædsel, og jeg kan næsten ikke få vejret. Bilen begynder at tippe, og jeg ved at tiden er knap. "Stol på mig, Samantha. Stol på mig." Jeg tager hans hånd, og med skæbnen i hælene, får han mig op. Jeg klemmer mig ind til hans våde krop. Det giver et kæmpe brag, da bilen rammer bunden. Min krop bliver ved med at ryste, og jeg kan mærke kulden gå gennem min krop.
                ---
En solstråler danser på mine øjenlåg, og fugle sang vækker mig. Vi faldt i søvn op ad et stort træ igår. "Louis?" Jeg kigger forvirret rundt. "Her, Sam." Han kommer bag træet, og rækker mig en halv mango. Den friske smag tæmmer min sult og tørst. Jeg tvinger mig selv op at stå, og tager en dyb indånding. Louis begynder at gå, og jeg følger modvilligt med.
Jeg lægger mærke til at Louis mangler noget af sit ærme. Rundt om min venstre arm har han bundtet det på for at stoppe blødningen. Jeg smiler, også selvom jeg ved at han ikke ser det. 
Efter tre timer uden stop, kan jeg ikke mere. "Kan vi ikke holde en pause?" Intet svar, så jeg gentager:"Louis? Kan vi ikke stoppe lidt? Louis?"
Han står bare og kigger, og så siger så: "Sam, kom lige her." Jeg trasker over til ham, og får øje på vores ødelagte lejr. "Kom," hvisker han, og går tættere på. "Tag en rygsæk, og fyld den med alle de ting vi kan få brug for."  Jeg går forvirret rundt, og leder desperat efter en rygsæk. "Her." Louis rækker en rygsæk til mig. "Tag det roligt, det skal nok blive okay igen." Jeg vender mig om mens jeg hiver efter vejret. Så meget for den store drøm. Maddie ligger sikkert under sin varme dyne, eller sidder længe oppe med sin computer. Der hjemme sover mor og far nok.. Mor og far, gud. Jeg tager mig til hovedet. De aner ikke hvad der er sket, det gør ingen. Tænk hvis vi dør her.
Jeg samler alt ind jeg kan, og smider tasken om på ryggen. "Louis! Vi må finde hytterne, der er en radio, og mobiler.. Og.. Og elektronik.. og." "Sam.. Tag det roligt. Vi skal nok finde tilbage. Det lover jeg." Han vender sig om, og forsvinder ind mellem de tætte træer og buske. Jeg lunter efter ham. Luften er tung og fugtig.
"Jeg er nu ret sikker på at vi skal den anden vej!" Jeg stiller mig med armene over kryds. "Jeg ved at vi kom denne her vej fra. Det kan umuligt være den anden vej." Jeg ruller med øjne. Han ser bestemt ud. Jeg trasker i hans retning, og vender ham ikke et blik. "Samantha. Stop. Ligesiden jeg mødte dig, har du opført dig som om du hader mig. Hvad har jeg gjort galt?" Jeg går bare videre uden at sige en lyd. "Stop, Sam!" Jeg vender mig stædigt om, og sukker. 
Jeg tager en dyb indånding, og begynder: "Hør, du tror sikkert at du vil møde endnu en fan, som forguder jer til månen. Men nej. Altså engang kunne jeg godt lide jeres band og jeres sange, men... Husker du Elanor? Hun er min mors mands datter. Mine forældre er ikke sammen mere. Men du var jo sammen med hende engang. Hun fortalte mig det hele. For at sige dette først, så hader jeg hende, men derfor kan jeg stadig ikke lide dig for de ting du gjorde." Han kigger underligt på mig. "Hvad har hun dog sagt?" Han ser pludselig ked af det ud.
"Tja.. At du ikke fortalte hende at du så en anden, og en dag kom hun hen til dig for at overraske dig på jeres årsdag. Hun så dig sammen med en anden pige. Plus en fotograf fik et billede af jer, fra en af jeres andre dates." Han sætter sig ned og tager lader sit ansigt gemme i sine hænder. "Og du troede på hende?"
"Altså nej, men da hun viste mig billedet, så gjorde jeg."
"Billedet. Hvordan så pigen ud?"
"Hun var lyshåret." Det ser ud som om, at han ikke ved om han skal grine eller græde.
"Min ex. Hende jeg var sammen med for 3 år siden. Det må være et gammelt billede hun har vist dig."
"Hvad er det du siger til mig?"
"Hun har løjet for dig. Den sande historie er fuldkommen omvendt. Elanor begyndte at hænge med ud med de andre drenge, og de fortalte mig alle den samme historie. Kort sagt lagde hun an på hver af dem, hun kyssede endda med Zayn. Han sagde dog nej. Så.. Jeg er ikke den onde her." Jeg begynder at forstå og har pludselig ondt af Louis.
"Jeg.. Undskyld Louis. Jeg har det dårligt med det. Vi var kun sammen et par gange, ellers var hun aldrig hjemme." Han virker ikke for sur på mig, men jeg kan ikke stoppe med at tænke på de dumme ting jeg har gjort uden egentlig en god grund. Han går videre uden at kigge eller sige noget til mig. Hele min krop ryster. Dette sigter ikke mod en god slutning, snart dør jeg med en, der slet ikke kan holde mig ud...



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...