Skygger om hjørnet.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2013
  • Opdateret: 27 apr. 2013
  • Status: Igang
Jakob. En sytten-årig dreng som bor i sit normale kvarter med sin forældre, irreterende lille bror på femten, og sin schæferhund, Jake på fem. Men er det nu også et normalt kvarter? Bare som Jakob og Jake går en tur en aften som altid, sker der underlige sager som er aldrig sket før der hvor han boede. Da han finder ud af at en mand og en kone engang levede i området, beslutter han sig for at undersøge fortiden. Men kan han løse mysteriet om hvorfor han lige pludselig ser sære ting?

0Likes
0Kommentarer
229Visninger
AA

1. Poets of the Fall

Som jeg svinger med armene i vejret, og ligger i min seng, og lytter til mit yndlingsband, Poets of the Fall. Et finsk band som er ret populært i Skandinavien, og lidt rundt i verden. Sidste gang de var i Danmark, var tilbage i 2007 tror jeg. Men jeg tvivler om de nogen sinde vil komme tilbage. Jeg begyndte jo kun at lytte til deres sange, for halvanden år siden. Men de kører den stadig af, og deres seneste album er lige kommet ud. Kæft de gode. Det lige før jeg har lyst til at bo deroppe. Men er jeg virkelig så stor en fan? Sikkert. Men er det det værd? Sikkert ikke. Sangen sluttede, og jeg slap armene ned på min seng. Da den næste sang startede, begyndte jeg det samme med armene som før. Men da den lige var startet, mærkede jeg et slik på min kind. Jeg kigger til venstre og ser min 5-årige schæferhund, Jake. Navnet var nok lidt amerikansk, men det var det bedste jeg havde. Jeg tager mine Beats høretelefoner af og hører hende pive. "Nu?". Hans hale vifter over gulvet. "Fint". Jeg rejser mig op mens jeg tager mine Beats af. Jeg aer ham da jeg passerer ham, og går ud af min dør. Da jeg går ned af trapperne, hører jeg ham bag ved mig, komme spurtende. Han løber ned forbi mig og står så på gulvet, og kigger op mod mig  der venter spændt. Jeg hopper over de sidste trin, og lander på gulvet med et lille brag, som ryster genstandene på bordene. "Jeg går lige med Jake!" Råber jeg ud til mine forældre, som er et eller andet sted i huset. Jeg tager min jakke på. Jeg tager hundesnoren og en hundepose, og åbner så døren der fører udenfor, i den kolde luft. Som jeg ku' se op fra mit vindue ovenpå, var det blevet aften. Jake som gik ud og ned af trapperne, gik jeg også ud af døren og lukkede den efter mig. Jeg følte en ret kold vind i ansigtet. "Woah. Det lidt koldere end jeg troede". Jeg gik ned af trapperne og åbnede lågen, som førte ud til fortovet og gaden. Jake løb lidt hen i forvejen, og jeg fulgte efter som altid. Gade lygterne var tændt som altid. Over på den anden side, så jeg igennem et vindue. Der var lys, og der stod parret og skændtes som altid. Hvad skændtes de om? Eftersom jeg kan se konen der råber voldsomt, burde jeg nok ikke vide det. Jeg kiggede tilbage mod Jake og så at han nu gik rundt om hjørnet. Da jeg var kommet frem, plejede jeg altid at se ham løbe rundt på den lille plæne som var der. Men han stod bare stille der. Med sit blik i retning af noget. Jeg drejede mit hoved skævt, og kiggede i den retning som han kiggede. Jeg så intet. Jeg skubbede lidt til ham med benet, som fik ham til at gå derhen nu. Jeg fulgte efter ham, og så nu at han begyndte at snuse rundt. Det gjorde han jo altid, men han holdt kun sin snude til jorden. Han var begyndt at blive lidt nysgerrig af noget. Men hvad? "Jake?", spurgte jeg. Men han reagerede ikke. Jeg stod bare bag ved ham. Endnu en kold brise løb ind over mig. Jeg fik kuldegysninger. "Jake, skynd dig så vi kan ta' hjem", sagde jeg desparat. Men han havde nu snuset sig til et punkt. Han kiggede op på mig og pev. "Hvad er der makker?". Jeg går over til ham, og knæler mig ned til hvor han her. Lige da jeg tager min hånd ned til det område, rammer der noget hårdt i nakken på mig. Jeg falder til jorden, og ruller lidt rundt. Jeg gnider mine hænder mod det område hvor jeg blev ramt. Jeg hører Jake pive i tågen som mit syn er. Jeg mærker at han trækker mig i ærmet, og prøvede at få mig på og stå. Jeg stod op, men var fandeme svimmel, og tæt på at miste bevidstheden. Jeg fulgte efter Jake som blev ved med at trække i mig. Jeg ku' mærke at jeg var på vej op af nogle trapper. Jeg tog min hånd til dør håndtaget, og gik ind. Jeg faldt til jorden, og så at Jake var på vej ind i stuen. Derefter så jeg nogle skikkelser komme ind i gangen. De løb hen til mig, men inden jeg nåede at se dem komme helt hen, besvimede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...