The Secret // Larry Stylinson.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Hvordan kan en mand elske en anden mand? Det er det spørgsmål der har luret i den verdensberømte Louis Tomlinson's hoved i godt og vel tre måneder nu. For han er sikker på at han ved svaret når han bare er sammen med hans krølhårede bedsteven og bandmate, Harry Styles - men når han bliver efterladt alene med sine tanker føler han sig anderledes, ulækker og forkert. Ude af stand til at vide hvad han skal stille op med den forelskelse der udvikler sig mere og mere til et problem, begynder han langsomt at miste modet. For hvad er chancerne for at Harry har de samme følelser? Rygterne går om en pige ved navn Allison og Harry er sammen, og ved bekræftelse går Louis fuldstændig ned. I hans øjne er den eneste trøst alkohol. Hvordan tackler resten af bandet Louis opførsel? Og finder de nogensinde ud af hvorfor Louis, hver gang han bunder en flaske, sætter en ny til munden? Og hvordan vil Harry reagere? Gengælder han faktisk følelserne eller ender det hele i et stort rod?

59Likes
96Kommentarer
3827Visninger
AA

8. Kapitel 7.

VIGTIG BESKED I BUNDEN

 

Min første tanke da jeg slog øjnene op var, 'hvor fanden er jeg?' Det næste ord der poppede op i mit hoved var 'engel'. Jeg lå mindre end en halv meter væk fra den fyr jeg var håbløst forelsket i, nej, faktisk lå han op ad mig og holdte om mig. Bare tanken om hvor tætte vores hoveder var på hinanden fik det til at krible i maven.

Han havde hjulpet mig i går. Han var min egen superhelt. Uden selv at være klar over det bredte der sig et kæmpe smil på mine læber, mens jeg intenst studerede hver eneste detalje i hans fejlfrie ansigt. Overraskende nok havde jeg ingen tømmermænd. Jeg rejste mig forsigtigt op fra sengen, uden at vække Harry. Jeg var fast besluttet på at vise min taknemmelighed efter han havde reddet mig i går. Jeg listede stille ud i køkkenet og formåede faktisk at lukke døren efter mig, finde redskaber frem og dække bordet uden det helt store spektakel..

Mens jeg forsøgte at lave morgenmad (scramble-eggs fordi jeg er ualmindeligt dårlig til at lave mad) kunne jeg ikke lade være med at tænke at der manglede noget. Mit blik gled over på bordet og efter at have mandet mig lidt op og spekuleret meget over om han nu ville finde det for klæbrende eller kæreste agtigt, placerede jeg en hvid vase med tulipaner i midten af bordet.

Jeg kiggede kritisk på opstillingen, men blev derefter enig med mig selv om at det så fint ud som det var, det var ikke for meget og det lignede heller ikke vi skulle drikke the med dronningen.. Det var bare for at vise min taknemmelighed.

Eller for at imponere ham så han ville kunne lide mig..

Men var det så nok? Jeg havde skåret franskbrød, lavet scramble-eggs, varmet the og kaffe, stillet forskelligt pålæg på, steget bacon, opstillet en smule frugt i en skål og fundet den smule cornflakes han havde stående i bunden af sit køkkenskab. Jeg håbede virkelig at han kunne lide det.

Uden jeg var nået til en anden løsning åbnede døren og Harry trådte ind. "Godmorgen" smilede jeg og han nikkede og smilede igen. "Jeg har lavet...-" startede jeg, men gik i stå midt i sætningen. Hans krøller var sat, tøjet var lidt for fint til hverdag og jeg kunne dufte hans parfume helt herover. "Skal du ud?" spurgte jeg, uden at vise hvor drastisk mit humør faldt. Jeg smilede falsk til ham da han nikkede. Han trådte helt ind i køkkenet. "Men det er da alt for tideligt til at..-" "Louis, klokken er 12 søde. Og vi skal bare spise frokost" sagde han og rakte ud efter et æble. Jeg fik bløde knæ. 'Søde' havde han sagt."Okay.. jamen så må du hilse... hende din date" sagde jeg stille og kiggede ned i min tallerken. "Det skal jeg gøre. Men i hvert fald, det ser super lækkert ud og jeg ville virkeligt gerne blive og spise med, men jeg må desværre løbe nu" før han forsvandt helt ud af døren igen vendte han sig om en sidste gang. "Du er velkommen til at blive hvis du gider?"

Jeg kiggede op "Klart" svarede jeg og han smilede stort før han forsvandt helt ud af huset. Mit hjerte sank. Mine følelser var slet ikke til at beskrive lige nu. Det føltes nogenlunde som at blive slynget omkuld af en tsunami. Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved. Hvem var den pige? Det var allerede anden date? Var Harry... forelsket i hende? Nej, det kunne han ikke være. Det måtte han ikke. Måske var det bare.. frokost. Præcis som han sagde.

Og måske var jeg bare desperat efter en anden løsning end at Harry var ved at få en kæreste..

For at være helt ærlig kunne han ligeså godt havde revet mit hjerte ud af mit bryst. Flået det. Og kastet det ud til hundene bagefter. Det ville mindst være ligeså smertefuldt.

Jeg rejste mig rystede op. Først der lagde jeg mærke til tårerne der løb ned af mine kinder og dryppede ned på min trøje. Jeg satte jeg opgivende ned igen. Og så begravede jeg mit ansigt i mine hænder.

 

*

Efter at have taget af bordet begav jeg mig ind i stuen. Måske kunne jeg spionere lidt i hans hus, for at finde ud af hvordan jeg skulle få hans opmærksomhed væk fra hende pigen, jeg stadig ingen ide havde om hvem var. Jeg måtte finde på noget spændende han synes var interessant. Noget at tale om. Jeg lod søgende mit blik vandre rundt i stuen til jeg fandt frem til at jeg højest sandsynligt fandt ud af mere hvis jeg kiggede i soveværelset.

Jeg satte kursen mod hans værelse og nåede derind kort efter. Mine skridt føltes stadigvæk tunge. Tanken om hvordan han sikkert sidder og spiser og griner med en eller anden flot pige stikkede i mit bryst. Jeg ignorerede de få tårer der allerede have samlet sig i min øjenkrog. Forsigtigt satte jeg mig ned på hans rodede seng. Han havde nok faret op for at gøre sig klar til at møde sin date. Her duftede af ham.

Jeg kiggede over på bordet i den anden side af rummet, det var omringet af to lænestole hvor der over den ene hang et par sorte bukser. Der lå et blad på bordet hvor der allerede var slået op på en side. Jeg rejste mig for at gå derhen, men var på vejen lige ved at træde på en computer der lå og flød på gulvet. Nysgerrigt samlede jeg den op og vendte den en smule. Den var tændt, for der var et lille lys i siden på computeren. Jeg satte mig tilbage i sengen og satte computeren foran mig, åbnede den op og trykkede på tænd-knappen. Skærmen lyste og computeren startede langsomt op. Eftersom den allerede var låst op lagde jeg mærke til en åben internet fane i bunden af skærmen. Jeg klikkede nysgerrigt på den. Han hørte ret meget musik, lagde jeg mærke til, men der var ikke noget jeg kunne bruge til noget. Prøvende trykkede jeg på den første sang. Det var Ed Sheeran med Give Me Love. Jeg havde godt mødt Ed, men jeg må indrømme jeg faktisk aldrig har hørt andre af hans sange end Small Bump, som blev sendt i radioen engang. Musikken startede og langsomt inde i sangen kunne jeg igen mærke tårerne hobe sig op..

 

Give me love like her,
'Cause lately I've been waking up alone,
Pain splattered teardrops on my shirt,
Told you I'd let them go,

And that I'll fight my corner,
Maybe tonight I'll call ya,
After my blood turns into alcohol,
No, I just wanna hold ya.

Give a little time to me or burn this out,
We'll play hide and seek to turn this around,
All I want is the taste that your lips allow,

(x4) My, my, my, my, oh give me love (x4)

Give me love like never before,
'Cause lately I've been craving more,
And it's been a while but I still feel the same,
Maybe I should let you go,

You know I'll fight my corner,
And that tonight I'll call ya,
After my blood is drowning in alcohol,
No, I just wanna hold ya.

Give a little time to me or burn this out,
We'll play hide and seek to turn this around,
All I want is the taste that your lips allow,
My, my, my, my, oh give me love,

Give a little time to me or burn this out,
We'll play hide and seek to turn this around,
All I want is the taste that your lips allow,
(x5) My, my, my, my, oh give me love (x5)

(x8) M-my my, m-my my, m-my my, give me love, lover, (x8)

(x9) My, my, my, my, oh give me love, (x9)

 

Jeg lukkede computeren med det samme og stirrede bare ud i luften, mens tårerne langsomt trillede ned af mine kinder. Smerten i mit bryst blev større. Sangen beskrev mine følelser ekstremt godt og jeg havde bare lyst til at grave mig ned i et hul. Harry ville aldrig komme til at elske mig igen. Sandheden sneg sig ind på mig og jeg kunne ikke gøre noget. Jeg kunne jo ikke tvinge ham til at kunne lide mig.

En pludselig lyd forskrækkede mig og jeg spidsede ører. En dør blev åbnet og jeg kunne høre fodtrin. De kom tættere på. Lammet af en blanding af sorg, ulykkelighed og chok var jeg tvunget til at blive siddende på sengen indtil døren til værelset gik op. Harry trådte ind og tog forskrækket et skridt tilbage. "Shit! Du forskrækkede mig! Jeg havde helt glemt du stadig var her" sagde han og kiggede på mig. Så rynkede han panden. "Hey, hvad er der sket?" spurgte han. I det øjeblik var jeg ligeglad med om han havde opdaget mig. Ligeglad med om han havde set hvor meget jeg havde grædt. Ligeglad med om han kunne se hvor røde mine øjne var, og hvor våde mine kinder var.

Det eneste jeg tænkte på var at hele hans ansigt var indsmurt i rød læbestift..

 

________________________________________________________

DRAMA

Had mig ikke! Jeg ved godt at jeg har taget vildt lang tid om at opdatere og det må i virkeligt undskylde, men jeg har ikke vidst hvad jeg skulle skrive og så har jeg haft travlt med en masse andre ting. Så derfor skrev jeg et lidt længere kapitel! :-)

Okay, nu til det vigtige... Jeg rejser til Frankrig, Fredag nat og jeg er først hjemme 8-9 dage efter, så der kan ikke komme mere ud før efter det. Jeg håber ikke i vil fjerne den fra jeres liste for jeg skal nok skrive videre på den.

Det var det, xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...