The Secret // Larry Stylinson.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Hvordan kan en mand elske en anden mand? Det er det spørgsmål der har luret i den verdensberømte Louis Tomlinson's hoved i godt og vel tre måneder nu. For han er sikker på at han ved svaret når han bare er sammen med hans krølhårede bedsteven og bandmate, Harry Styles - men når han bliver efterladt alene med sine tanker føler han sig anderledes, ulækker og forkert. Ude af stand til at vide hvad han skal stille op med den forelskelse der udvikler sig mere og mere til et problem, begynder han langsomt at miste modet. For hvad er chancerne for at Harry har de samme følelser? Rygterne går om en pige ved navn Allison og Harry er sammen, og ved bekræftelse går Louis fuldstændig ned. I hans øjne er den eneste trøst alkohol. Hvordan tackler resten af bandet Louis opførsel? Og finder de nogensinde ud af hvorfor Louis, hver gang han bunder en flaske, sætter en ny til munden? Og hvordan vil Harry reagere? Gengælder han faktisk følelserne eller ender det hele i et stort rod?

59Likes
96Kommentarer
3845Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Mit hoved snurrede rundt og jeg var nødt til at læne mig op ad muren for at finde fodfæstet igen. Jeg lukkede døren bag mig og forsøgte at fokusere på vejen. Det hele var ligemeget. Mit liv var fucking ligemeget.

Jeg begyndte at gå og heldigt nok faldt jeg ikke, jeg dunkede ind i muren et par gange, men det var ikke så slemt. Min telefon vibrerede i min lomme på indersiden af min blazar og jeg begyndte at grine af den kildrende følelse. "Haalloo..?" svarede jeg, da jeg havde hevet telefonen op af min lomme. Jeg fnisede lidt, uden grund. "Louis! Hvor fanden er du henne, mand?!" jeg genkendte Harry's stemme og stivnede lidt. Jeg lænede mig op ad muren, men begyndte langsomt at glide ned, da mine ben ikke ville holde mig oppe i den her tilstand. "Udfoor... jeg vil gerne jæm" forsøgte jeg at sige. Harry var stille i lidt tid. "Er du fuld?.." spurgte han bekymret.

"Hvordan faen ve du hvor jeg er?" jeg kørte en hånd igennem mit hår. "Niall ringede. Han var bekymret for dig. Sig hvor du er, jeg kommer og henter dig" sagde han og jeg hørte en dør smække i bagrunden. "Gu vil je skju ej! Afbryd ikke dijn date for mig" mumlede jeg uden at tænke over vad jeg sagde. "Louis! Hvor er du?" jeg fnisede. "Det ve jeg ikk..." svarede jeg ærligt. Uden at sige mere lagde jeg på og puttede mobilen tilbage i min lomme. Jeg ville hjem nu. Usikkert rejste jeg mig op og overraskende nok gik det fint. Hurtigt gik jeg i den retning jeg mente måtte føre mig hjem, men blev distraheret af en fremmed stemme et sted bag mig. "Hey, du der! Dig med den grimme jakke" lød det. Jeg vendte mig om. "Huh?" tre drenge var på vej herhen og lignede ikke nogen der var kommet for at snakke. Jeg fik ret. "Har du nogen penge?"

Jeg rystede på hovedet og forsøgte at holde mine øjne åbne. "Han pisse stiv.." mumlede den ene, da jeg var ved at falde til siden. De kom tættere på. "Skjrid" sagde jeg og bakkede, men det så bare ud om om de kom tættere og tættere på, jo mere jeg gik væk fra dem. "Giv os dine penge, så slipper du for en tur på hospitalet" grinede den ene. "Fuck digss.." mumlede jeg og blinkede med øjnene, i et forsøg på at se klarere. Fyren med en grøn trøje tog fat i min arm og det gav et gib i mig. Jeg havde ikke indset de var så tæt på. I et forsøg på at vriste min arm fri, trak jeg mig væk, men han tog fat igen. "Giv os nu bare dine penge din stodder.." han kiggede udfordrende på mig.

Vreden steg. "Jeg sagde fandme dju sskulle gå! Fuck nu af!" jeg trak aggressivt min arm til mig igen. Fyren tog fat i min jakke og rev til. Han hævede sin hånd og før jeg vidste af det havde han slået mig hårdt i maven. Luften blev slået ud af mig og jeg var lige ved at falde ned på mine knæ. De to andre fyre trådte tættere på da jeg plantede min knyttede næve i fjæset på fyren der havde slået mig før. Han ømmede sig, men kom sig hurtigt."Tag hans klamme penge..!" sagde han og fik de andre til at holde mig. Han spyttede på mig og kiggede mig i øjnene. "En anden gang, er det meget lettere bare at gøre som vi siger, okay!?" råbte han og hev fat i min blazar, hvor han kiggede inderlommerne igennem, mens jeg vred mig for at komme fri.

"Kig i hans bukselomme!" kommanderede han og da den ene fyr gav slip på mig i et kort sekund, så jeg min chance. Jeg vristede mig fri og kastede mig over ham der havde spyttet på mig. Vreden dunkede i mit bryst og adrenalinen pumpede i mit blod. Vi landede hårdt på den kolde jord og fyren under mig stønnede af smerte. Jeg hævede min hånd og slog den hårdt ned i hans hoved, hvor jeg hurtigt mærkede ham krympe sig under mig. Han drejede hovedet anden gang jeg ramte ham, men han havde slet ikke behøvet at gøre sig besværet. For med det samme blev jeg løftet op af de to andre fyre. De havde et hårdt tag i mine arme, men de gav slip igen da deres opmærksomhed røg hen på noget andet. Manden der stod og tog billeder af os, henne under træet nogle meter væk. "Hey! Hvad fanden laver du?!" råbte de af ham og begyndte at gå hen imod ham, så de var med ryggen til mig. Fyren jeg havde slået, lå stadig på jorden og jamrede. Han tog sig til næsen. "Louis!" jeg vendte mit hoved i overraskelse og da jeg så Harry komme løbende, bankede mit hjerte pludselig endnu hurtigere end før.

"Forfanden du er en idiot.." mumlede han da han opdagede min situation. Han tog forsigtigt fat i min arm og hjalp mig op og stå. Min arm slog gnister ved berøringen. "Hvordan fandt dju mig?" spurgte jeg forvirret og Harry trak mig beskyttende om bag ham. Fyren med den grønne bluse jeg havde slået, rejste sig op. Man kunne se vreden i hans øjne. Harry gik nogle skridt frem. "Hvis du nogensinde krummer så meget som et hår på Louis igen, sørger jeg for at den eneste måde du kommer væk herfra på, er i en fucking ligvogn. Forstår du det?!" hvæsede han og det chokrede mig at han gik fra at være så blid, til så ophidset. Fyren bakkede lidt væk, men havde stadig ingen chance for så snart Harry ramte ham i hagen, var han allerede ved at vælte bagover. "Vi går nu!" Harry vendte sig pludseligt om mod mig og hev mig med ham. Det hele gik alt for hurtigt. Han trak mig så hurtigt med sig at jeg faldt et par gange hen mod hans bil.

"Hvorfor roder du dig altid ud i sådan noget her?!" spurgte han og skubbede mig ind på bagsædet af hans bil. Jeg svarede ikke. Harry satte sig ind i forsædet og trykkede speederen i bund. "Louis.. du er fandme ikke for klog du er ikke" sagde han, men jeg svarede stadig ikke. Jeg var alt for træt til at åbne munden. Langsomt, mens Harry var ved at fortælle mig om god opførsel, gled jeg ned af sædet nogenlunde samme tid med at mine øjenlåg lukkede sig i.

 

* * *

 

"Louis, har du noget imod at hjælpe dig selv lidt?" spurgte Harry, lettere irriteret. Han havde lige fået låst døren op til sit hus, men kunne ikke få mig ind. "Gå ind" sagde han og forsøgte at gøre hvad han sagde. Jeg faldt direkte ned på hans hårde trægulv. "Normalt når man går Louis, så har man åbne øjne" stressede han og lukkede døren bag os, hvorefter han hjalp mig op. Han lagde en arm rundt om livet på mig og støttede mig hele vejen hen til hans værelse. Måske skulle jeg drikke mig fuld lidt oftere, jeg kunne godt lide det her.

Harry åbnede døren til sit værelse og langsomt guidede han mig hen til sengen. Han sagde ikke noget. Han lagde mig ned, og løftede mine hænder for at tage blazaren af mig. Jeg følte mig hjælpeløs, men alligevel betød det ikke noget. For det var Harry. Jeg var faktisk sammen med Harry lige nu.

Det gav et sæt i mig da han åbnede mit bælte. Han stoppede op og kiggede kort på mig, før han hev mine bukser ned om mine ben. Efter at han havde smidt bukserne på gulvet, lagde han sig i sengen ved siden af mig og lagde hele dynen over mig. Han havde ikke sagt et ord siden han hjalp mig op fra gulvet, men pludselig brød hans hæse stemme stilheden. "Du gjorde mig bange" hviskede han. Jeg vendte mit hoved til den anden side, så jeg kunne kigge på hans flotte øjne eller hans læber, mens han snakkede. "Lad vær med det igen. Jeg vil ikke miste dig" fortsatte han. Han kiggede mig ind i øjnene og det hele blev næsten helt urealistisk da han lagde armen om mig og trak sig ind til sig. "Sov nu, okay?" sagde han, men jeg var for chokeret til at svare eller bare nikke.

Jeg lå helt stille, bange for at ødelægge øjeblikket jeg så inderligt ønskede jeg kunne blive i. Jeg ville ønske jeg kunne stoppe tiden. Lægge hos Harry for altid..

 

______________________________________________________________

 

 

Ikke rettet // Jeg er fucking træt. Orker ikke lige at skrive mere i dag, er allerede ved at falde i søvn. Efterlad en kommentar, tak. Godnat, xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...