Guilty

Alana og Josh finder et lig i en bil.
Politiet kommer så, men det hele tager lige pludselig en uventet drejning, for der begynder at komme flere og flere drab.
Er det en gruppe eller bare en meget, meget hævntørstig person!?

2Likes
2Kommentarer
239Visninger
AA

5. Er du okay, Josh?

"Josh...?" hvad skal jeg dog gøre? Hvad KAN jeg gøre!? "Hvor længe havde du kendt hende?" "Jeg har kendt hende siden i sommers, hun var virkelig en sød pige, helt anderledes end alle de andre...." Det knuste virkelig mit hjerte at sidde og høre på hvor dejlig hun var, men lige nu kan jeg ikke rigtig tænke på mine egen følser, "Hvad hed hun endelig?" "Emily...." Jeg kunne mærke på ham at det var svært for ham at snakke om hende, så vi sad bare i stilhed, "har du tænkt dig at komme i morgen?" Jeg håbede at han sagde ja, men jeg kendte godt svaret. "Det skal nu nok ikke regne med.... Jeg tror at jeg tager nogle dage fri..." han tog en lille pause " vil du pjække med mig?" Årghh... Josh, du lyder som et forladt barn, hvordan kan jeg sige nej til det? Jeg vendte mig mod ham, og begyndte at kramme ham i mens at jeg spurgte ham, om han virkelig er okay. "Alana...? Hvorfor er det at vi er så uheldige?" Jeg kunne høre gråden i hans stemme "det ved jeg ikke Josh, det ved jeg virkelig ikke, men du ved at jeg altid vil være ved din side, ik'?" Og så brød han sammen, han er en af de typer som græder meget sjælendt, men nogle gange bliver man til at lukke det ud, og så når de gør det, så kommer det hele på én gang, for al den sorg har jo hobet sig op inden i. 

Efter nogle timer vi havde snakket faldt han i søvn, det har også været en hård dag for ham. Jeg gav ham et tæppe på, og hentede så en madras og lagde den ved siden af sofaen, hvor Josh lå, jeg havde ikke rigtig lyst til at forlade ham i nat, hvis han måske for brug for mig. Og jeg fik ret, for midt om natten vågnede han op med et sæt, svedende og bange, "Josh...." Sagde jeg træt "er du okay?" "Øhm... Ja ja, jeg har det fint...." Man kunne høre på han at han ikke var, han lignede stadig en lille dreng som er blevet forladt, og at godt kunne trænge til et kram eller i hvert fald noget menneskelig kontakt. "Josh du må gerne ligge hernede med mig" sagde jeg med et smil, for jeg vidste at han aldrig vil kunne spørge om sådan noget, selv når at det var det eneste som han manglede. Så ham kom kravlende ned ved siden af mig, jeg havde ellers regnet med et nej. Efter at han havde lagt sig til rette vendte jeg ryggen til, og lagde mig til at sove, men lige pludselig kan jeg mærke at det er nogen som krammer mig bagfra, Josh rystede stadig fra mareridtet, men begyndte langsomt at slappe mere og mere af. Så sådan faldt vi i søvn, i hinandens arme, det føltes virkelig dejlig. "...ily......" Huh? Snakker han i søvne? Men hvad var det at han sagde? ".....Emily..... Du er så dejlig..... at kramme med..." Hviskede han nærmest, men det knuste virkelig mit hjerte at han troede at jeg var Emily, så jeg lagde mig op i sofaen, og endte med at græde mig selv i søvn.... 

Den næste morgen var Josh der ikke. "Alana... hvorfor i al verden sover du på sofaen når du har taget en madras ud?" spurgte min mor om, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig om hende lige nu, hvor var Josh, sagde han ikke selv at vi skulle hænge ud sammen i dag? "Alana! Kan du høre mig....? Så svar mig dog!" "Undskyld, hvad var det du sagde?" "Det er lige meget, du skal tage dig af din lillebror mens jeg er ude og købe ind, okay?" jeg nikkede. 

Efter at hun var gået, ringede jeg til Josh's mobil, "hallo, Josh her..." Det var så rart at høre hans stemme, "hey josh, det er Alana, hvor er du?" Han tavs for et øjeblik "Jeg.... øhm.... ved ikke om det er sådan en god idé at fortælle dig det..." Med ét kunne man bare høre et kæmpe brav, "undskyld Josh, jeg fik ikke helt fat i hvad det var du sagde, men jeg bliver altså nød til at gå...." Så lagde jeg på og skyndte mig ind i stuen....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...