You and Harry

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2013
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
Ja dette er en historie fortalt i imagines :)
Den handler om at du er utilfreds med Harrys mange tatoveringer. Han gider ikke hører på dig, da det er hans valg og krop. I kommer op og skændtes og du tager så over til en veninde for at kunne tænke over det. Ligesom Harry kan.

36Likes
26Kommentarer
2237Visninger
AA

9. Del 9

Du satte dig med et sæt op i sengen og så på klokken der lyste op i hovedet på dig. 05:56.

Du holder ikke det her ud, du bliver nød til at snakke med Anne om det her. Du går hurtigt fundet hendes kontakt og ringede op.

"Det er Anne," lød en træt og forvirret stemme.

"Anne det er (D/N), undskyld hvis jeg vækkede dig, men jeg har store problemer med Harry. Jeg kan ikke klare det mere," det hele kom ud af din mund i en lang kører og du havde mere at sige. Men vent hvad? Havde du lige sagt til min svigermor at du vil gå fra hendes søn?

Den havde du ikke lige set komme!

"(D/N) jeg ved at Harry elsker dig rigtig højt, men han føler bare at du bestemmer over ham. Lige nu er han i en fase hvor han tænker mere på sig selv end andre, også dem han elsker! Men han føler at alle bestemmer og vil gerne vise at han kan styre sit eget liv. Syntes virkelig du skal tænke over det søde og evt. snakke med ham om det." Sagde hun i en meget bevist tone.

Præcis ligesom Niall sagde i går!

 "Det vil jeg gøre." Sagde du og din hjerne var allerede begyndt at tænke over det.

"Harry har været hjemme ved mig et par dage, han er rigtig ked af det her og det går ham meget på, men samtidig er han træt af at føle alle skal bestemme over ham. Han føler ikke at andre tænker over at han godt selv kan. Tro mig, han vil rigtig gerne havde det her løst og være sammen med dig," sagde hun med en oprigtig og glad tone.

"Jeg tænker over det. Og tak fordi du er her for mig." sagde du og et lille forsigtig smil kom stille og roligt frem på dine læber.

"Det er skam så lidt. Altid. Du ved du altid kan ringe." Hun var altid så glad og positiv!

"Mhh vi ses, har jo noget at tænke over." Du sagde det med et lille fjernt grin.

"vi ses," sagde hun og lagde på.

Forhelvede da også lige idet du lagde mobilen fra dig, kom du til at tænke over hvor latterligt det her er! Men vent han har jo ikke engang skrevet de sidste par dage? men okay han vil nok bare have du skal komme tilbage og indrømme din fejl også er det godt igen. Det er bare træls du skal have alting af vide af medierne. Han har sgu da selv en mund.

Tårer. Tårerne røg pludselig ned af dine kinder. Savn. Det var savn til Harry. Tænk at du kan savne den dreng til tårer, selvom du er irriteret på ham. Der gik det op for dig, hvor fantastisk han endelig er.

Du havde valgt at sove på det og lagde dig derfor godt til rette i det klamme svedige sengetøj. Men du faldt da i søvn.

***

 Da dagen næsten var slut og du havde fået vendt og drejet det hele så meget som muligt, blev du enig i og tage tilbage til lejligheden også sove på sofaen, så vil du få snakket ud med Harry om det i morgen. Du gik og fandt dine ting, som du nu havde fået rundt omkring i din venindes lejlighed, for derefter at komme hjem og sove på Harry og din sofa – du syntes det  var helt underligt at sige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...