Kaley Rorke (15+)

Kaley Rorke er lige fyldt 19. Hun er sammen med sin far, han kæreste og hendes datter flyttet til den mere velhavende del af Manhattan. Hun bryder sig ikke om sin "nye familie" og det bliver ikke bedre, men da Kaley finder ud af at sin stedsøster Havanah kommer sammen med den berømte skuespiller, model og sanger Austin Butler, bliver hun forundret.
Kaley og Austin har mødt hinanden før, de husker det bare ikke. Mon der opstår noget forbudt? Og, hvad skulle det være?


3Likes
2Kommentarer
935Visninger
AA

7. Joy and plesure

Kaleys synsvinkel

Jeg lå nu alene i min seng. Det var ca. 8 timer siden Austin havde trøstet mig. Klokken var lidt i et om natten, og jeg var så vågen som en ørn, der vågede over sit territorium.
Austin var gået, da han hørte Havanahs bruser stoppe inde ved siden af. Jeg var lidt glad for at han var gået, for det føltes bare mærkeligt, men samtidig ønskede jeg lidt at han blev. Han var let at snakke med.

Jeg var alene hjemme lige nu. Han og Havanah var henne og besøge nogle af hendes venner, der boede her i nærheden.
De havde været væk i nogle timer nu, og jeg nød at have huset for mig selv. Jeg tændte for min John Mayer playliste, på spotify, og gik rundt og tændte nogle fyrfadslys i huset. Stilheden havde lagt sig over området, og den trafik man ellers plejede at kunne høre så tydeligt udenfor, var fuldstændig forsvundet. Der var ikke andet lyd end de flakkende lys jeg havde tændt, og uret der gik.

Jeg nød virkelig stilheden. Det gav ligesom tid til at tænke, og slappe af, og hvem havde ikke brug for afslapning engang imellem? Jeg havde i hvert fald.
 

Jeg besluttede mig for at tage er dejlig varmt karbad, så det gjorde jeg.
Ikke lang tid efter sad jeg i det dampende varme badekar. Vandet var så varmt, at det duggede spejlet til, og mit lange hår klaskede mod mit hoved.
Jeg kunne mærke varmen strømme op igennem min krop, fra top til tå. Det var lige, hvad jeg behøvede.
Imens jeg sad i badekaret og nød tilværelsen, hørte jeg pludselig nogle bumpende lyde udefra.
Jeg kunne mærke at min puls steg ret hurtigt, men jeg lod bare som ingenting.
To sekunder efter den første lyd, kom den anden, og jeg blev lidt ræd, men ikke nok til at jeg ville tillade mig selv at skide i bukserne, så jeg gik forsigtigt op af badet, og greb ud efter det største og bedste håndklæde, som jeg så snog rundt om mig.
Jeg listede ud fra badeværelset, og ud i gangen, hvor jeg fandt min paraply. Jeg tog lydløst fat i den, for jeg man kunne aldrig være for sikker.
Da jeg nåede hen til døren kunne jeg pludselig høre bumpet igen, men denne gang var det lige uden for døren, så jeg hev fat i dørhåndtaget og smækkede døren op, og med et hørte jeg en stå og jamre sig helt vildt.
Det var Austin der stod med en fordrukken pige i sine arme. Han lignede en, der var smadret og det jeg lige havde gjort, havde ikke gjort tingene bedre.

Jeg lagde hurtigt hænderne op for munden, for det første fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige og for det andet, kunne jeg ikke lade være med at grine.
”Det må du undskylde” Peb jeg, imens jeg stod med det største smil om munden. Austin kiggede bare halv irriteret på mig, og Havanah var helt væk.
”Jeg går lige op med hende her, og så smutter jeg hjem og sover, okay?” Sagde han halvkoldt, men gav mig elevatorblikket.

Jeg nikkede hurtigt og smuttede ud på badeværelset, for at vaske det sidste shampoo ud af håret, og Body shampooen af kroppen.

Det tog ingen tid, og jeg hoppede i et sæt undertøj og tog en morgenkåbe udenover.
Jeg gik ud i gangen, og så Austin komme ned af trapperne.
Han så smadret ud, og han skulle nok køre et stykke tid, inden han var hjemme.

”Nå, men du må hilse hende og sige at hun skal lade være med at drikke sig så stiv, så hurtigt.” Sagde han, og fangede mit blik. ”Godnat Kaley” lød det så, og da han tog fat i håndtaget for at gå, kunne jeg ikke lade være med at have lidt ondt af ham, så min hjerne tænkte noget, jeg ellers aldrig have ville tænkt, og den tog pludselig over.
”Du kan vel selv sige det til hende i morgen… Det er sent, og du skal ikke til at køre ud nu. Desuden så kan jeg lugte at du også har drukket” sagde jeg bestemt.
Austin kiggede på mig og jeg synes jeg anede et lille taknemligt smil. Han nikkede i hvert fald, og jeg lod ham tage sin jakke af, hvorefter jeg gik hen ad gangen og ind til et af gæsteværelserne.
”Du kan sove herinde… Du kan også sove inde hos Havanah, men så lider du sikkert åndenød og, hvis hun brækker sig på dig, skal du ikke sige at du ikke fik en advarsel” smilede jeg blidt til ham, igennem gangen.
Han gik hen til mig, og kiggede ind i rummet og derefter ned på mig.
Jeg kunne mærke min hjertebanken. Den steg. Han var høj, flot og muskuløs, og OM jeg havde lyst til at springe på ham, men så blev jeg mindet om, at det var Havanahs kæreste, og kunne lige pludselig godt holde mig væk igen.
”Tak Kaley” sagde han og sendte mig et skævt smil.

Der var ingen tvivl om, at jeg var tiltrukket af fyren, men jeg kendte ham jo ikke, så mere lå der vidst ikke der.
”Hvis du mangler noget, så sig til, men helst inden jeg går i seng, for jeg plejer ikke at komme godt overens med folk der vækker mig, når jeg sover.” sagde jeg smilende, i det jeg gik ind i stuen og smed mig ned på sofaen.
”I orden” råbte Austin tilbage indefra værelset.
Jeg tændte tv’et og zappede rundt. Det eneste der var værd at se, var Die Hard, så det valgte jeg at se.
Åh, de actionfilm. Der var intet bedre.
Jeg lå og bed mig i læben, hver gang Bruce Willis var tæt på døden, og jeg kunne heller ikke lade være med at kommentere på handlingen. Jeg var så godt inde i filmen, da jeg pludselig kom i tanke om, hvad Austin havde sagt tidligere.
Jeg kunne huske ham.. Det var i hvert fald det han sagde. Han havde kigget i min bog, da han sagde det. Havde jeg skrevet om ham? Jeg kunne ikke komme på andet, end at han måtte være en del af min sorte periode, som jeg kaldte den, og nøj, hvor lød det lamt, men det var ligemeget. Jeg måtte konfrontere ham med, hvad jeg vidste.
Jeg rejste mig op og lod min morgenkåbe hænge løst ned. Den var ikke bundet, så man kunne se mit maveskind, men jeg var kold, og det var ligemeget. Jeg gik hen til gæsteværelset og åbnede døren. Drengen stod og fumlede med sin trøje over hovedet, så han ikke kunne se, hvem der kom ind, men han var forhåbentlig klog nok til at indse, at det ikke lige var Havanah, der var vågnet op af sin skønhedssøvn.

”Jeg er nødt til at spørge dig om noget…” Sagde jeg stille. Jeg satte mig på sengen, imens Austin tog tøjet af, indtil han kun stod i boxers. Han kiggede over på mig og løftede forsigtigt sit øjenbryn, som tegn på at jeg skulle snakke.
”Du sagde at jeg kunne huske dig… I går, da du stod med min bog” Jeg fangede hans øjne og fik ordentlig kontakt. ”Og det må vel betyde at det har noget at gøre med..” ”Din periode som drugaddict” afbrød han mig. Jeg nikkede bare og kiggede op på ham. ”Da vi snakkede til festen, var jeg ikke sikker på, om jeg skulle bringe det på banen, hvis du havde lagt det bag dig.. Så..” sagde han med et lille smil. Jeg kunne mærke et lille grin, der var på vej ud. ”Haha, hvem skulle have troet at du var så hensynsfuld” røg det sarkastisk ud af mig.
Han kiggede på mig, med et lumsk smil. ”Pas nu på med, hvad du siger Rorke, jeg har set dig på bunden, og synet var ikke kønt”.
Jeg rejste mig op fra sengen, og gik et skridt over imod Austin.
Han havde sat sig i en af de to sofastole, der var herinde. Han sad utrolig afslappet og med begge sine hænder bag sit hoved.
Jeg gik helt hen til ham, og satte mig på hug, foran ham. Jeg følte mig selvsikker. Hans blik vandrede rundt på min krop, jeg kunne mærke det.
”Du klæder mig af med øjnene” sagde jeg næsten lydløst, imens jeg fangede hans blik. Han smilede charmerende og begyndte så at grine lidt hæst. ”Der skal heller ikke så meget til, Kaley… Du sidder jo halvnøgen foran mig lige nu”.
Jeg kunne ikke lade være med at kigge ned af mig selv. Morgenkåben var så åben, som den nu kunne blive, så man kunne kun se mit blonde-undertøj. Jeg kunne mærke en svag rødmen glide henover mit ansigt. Det forstod jeg ikke… Jeg plejede ikke at være sådan.
Jeg kunne ikke forstå, hvad det var, der gik af mig. Jeg tog morgenkåben helt af. Jeg ville have hans opmærksomhed, og jeg fik den. Jeg ville være i centrum, men det her var ikke mig… Jeg plejede ikke at smide tøjet foran folk, og da slet ikke folk min halvsøster datede, men samtidig, havde jeg ingen intentioner om at tage kåben på igen. Jeg ville vide, hvad hans hensigter var.
 

Austins synsvinkel

Hun sad der, foran mig. Hun var kun iført et sæt lingeri, i hvidt med blonder.
”Hvad er det, du finder interessant ved mig?” Spurgte hun, imens hun lod sin pegefinger strejfe sin underlæbe, så blidt som det nu kunne gøres.
Jeg kiggede på hendes læber, og det var det hun ville have mig til. Hun ville tage styringen. Hun gjorde det.

Jeg kunne ikke bare give hende alt på et sølvfad, men det var som om jeg ikke tænkte klart lige nu, som om jeg var i trance.
”Selv da du havde ramt bunden, kæmpede du videre. Du gav ikke op… Kaley, det er godt og vel 3 år siden, og selv som stofmisbruger, eller, hvad det var, du var, var det som om, at der ikke var nogen eller noget der kunne nå dig. Du var sammen med alle de forkerte, men alligevel var du… Ja…” Jeg kiggede ned, og løftede øjenbrynet en smule imens jeg smilede. ”Jeg var 16, og du var uopnåelig” Grinede jeg så. ”Nu sidder du her foran mig, og giver mig alt… Du er ærligt talt ikke så svær at få fat i som jeg troede…” Jeg fangede igen hendes øjne, men jeg havde fejlfortolket. Jeg troede hun ville blive stødt, men hun smilede bare.
Hun rejste sig op og lænede sig ind over mig, og pludselig lå hendes bløde, fyldige læber mod mine. Hun kyssede mig, så jeg holdt ikke igen, men kyssede ivrigt tilbage. Hun tog fat ved mit hoved, og satte et knæ, på hver side af mig. Lænestolen var stor, så vi kunne sagtens være der.
Jeg kunne mærke mit lem, rejse sig, så jeg kyssede videre og lod min tunge lege fangeleg med hendes. Hun smagte godt. Lidt af kirsebær.
Jeg kunne mærke liderligheden stige mig til hoveds.

 

Kaleys synsvinkel

Det var som noget jeg havde ventet på alt for længe. Hans læber passede perfekt til mine. Vi tirrede hinanden, men jeg var den, der havde kontrollen, for den stodder skulle ikke slippe afsted med det her. Indvendig frydede jeg mig.
Jeg kunne mærke hans skridt mod mit, og vidste at jeg havde vundet. Mine læber slap hurtigt hans, og jeg rejste op, og gik væk fra ham.
Han lignede et stort spørgsmålstegn idet jeg forlod rummet, uden så meget som en mine.
 

Nu lå jeg så i min seng. Jeg fattede det ikke helt. Jeg var gået fra ham, og han havde ikke fået, hvad han ville, men når jeg tænkte over det, havde jeg heller ikke fået, hvad jeg ville have. Han var en stodder, det var han, men samtidig var han hensynsfuld og opmærksom… Han havde været betaget af mig, og jeg kunne ikke engang huske ham, men hans læber… Dem måtte jeg have haft rørt, for de havde virket så bekendte. De virkede som skabt til mine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...