Kaley Rorke (15+)

Kaley Rorke er lige fyldt 19. Hun er sammen med sin far, han kæreste og hendes datter flyttet til den mere velhavende del af Manhattan. Hun bryder sig ikke om sin "nye familie" og det bliver ikke bedre, men da Kaley finder ud af at sin stedsøster Havanah kommer sammen med den berømte skuespiller, model og sanger Austin Butler, bliver hun forundret.
Kaley og Austin har mødt hinanden før, de husker det bare ikke. Mon der opstår noget forbudt? Og, hvad skulle det være?


3Likes
2Kommentarer
991Visninger
AA

8. Confusion.

Austins synsvinkel.

Klokken var lidt i seks om morgenen. Da jeg vågnede kunne jeg ikke helt forholde mig til, hvor jeg var. Pludselig kørte alt rundt i hovedet på mig. Jeg fik en lang række flash backs, fra nattens hændelser, og kom til at smile lidt ved dem. Hun var fandme noget den pige.
Jeg rejste mig op fra sengen, og gik hen til spejlet i hjørnet. Lige nu befandt jeg mig i samme hus som hende og hendes halvsøster. Det kunne kun blive dramatisk det her.
Jeg hev min bluse over hovedet, og trak mine bukser op, for så at gå hen til bordet, hvor jeg i går havde lagt min iPhone, men den var der ikke.
Pludselig ramlede paranoia i mit hoved og det kom ind fra alle sider.
Hvis den forkerte fik fat i den, var denne dag dommedag for mig.

Jeg løb hen til døren, og smækkede den ved et uheld ret hårdt i, men det kunne jeg ikke gøre noget ved, og nu var det ellers bare at spæne op af trapperne og ind på Havanahs værelse, men så langt nåede jeg ikke, for da jeg var på vej op af trappen, hørte jeg en bekendt lyd, fra værelset længst nede. Jeg forholdt mig roligere. Det var ikke Havanah, der havde fået fat i den. Hun boede ikke på det sidste værelse på gangen.
Jeg stak hovedet ind på Havanahs værelse, for at tjekke hendes tilstand. Hun lå og gryntede, imens hun sov.
Sikken gevinst jeg havde fået mig.
Jeg lukkede stille døren i igen og gik med hurtige skridt ned til den sidste dør på gangen. Den stod på klem, og jeg kunne høre at det var min mobil, der ringede. Pludselig stoppede lyden. Jeg skulle lige til at brase ind, da jeg hørte Kaleys stemme. ”Austins kæreste siger du? Nej det forstår jeg ikke helt” grinede hun. Jeg listede ind på værelset. Hun sad på sin seng, med ryggen mod mig. Jeg prøvede at være så lydløs som jeg overhovedet kunne, og selvom det ikke var mit speciale, lykkedes det mig og jeg stod nu lige bag hende.
Hun rettede på sit hår og grinede. ”Jamen nå, okay… Jeg vil fortælle ham at du har ringet… Hvem jeg er? Eh… Jeg er…” Hun nåede ikke at sige mere, før jeg hev min mobilen ud af hendes hånd. Jeg tog den op til øret. ”Kate, det var min søster…” Jeg var lige i bad. Du kommer bare over senere… Ja… Hvad du lige har lyst til… Haha fedt… Så ses vi” sagde jeg og lagde på efter et stykke tid.
Kaley havde fået et lille chok, da jeg tog telefonen ud af hendes hånd, men nu var hun rolig igen…
”Din søster?” Hun grinede blidt og rejste sig op og stillede sig overfor mig. ”Man plejer ikke at tænde på sin søster, gør man?” Jeg løftede mine øjenbryn lidt. Hvad havde hun gang i? Hendes signaler var så mixede som noget overhovedet kunne blive. Hun forvirrede mig.
Jeg kiggede bare på hende. ”Du havde masser af tid til at afsløre mig… Hvorfor gjorde du det ikke?”
Kaley vinkede mig helt hen til hende. Hun stillede sig op tæer, og trak mit hoved hen imod hende. Hun lænede sig ind mod mit øre og hviskede så ”Du kan alligevel ikke selv holde trit med det du gør. Inden længe har du fucked alt op. Jeg behøver ikke at gøre noget, for jeg ved det kommer til at ske, men man ligger vel som man har redt, ikke?”
Hun skulle til at trække sig væk, men jeg tog fat ved hendes hage. ”Kan du ikke være ligeglad med, hvad jeg foretager mig? Eller hvad? Jeg ved at det ikke har noget at gøre med din søster, for du synes alligevel at hun er en kælling, men, hvorfor kan du ikke blande dig udenom?” Jeg kunne se at hun ikke vidste, hvad hun skulle sige, for hun vidste endnu ikke selv, hvorfor hun gjorde det… Hun vidste ikke at hun var begyndt at nære noget for mig. Jeg frydede mig indvendigt.
Jeg ville have det her til at ske. Jeg ville have at hun skulle mærke, hvordan det var ikke at kunne få det hun gerne ville have.
Jeg havde stadig et blidt greb om hendes hage. Hun havde ikke sagt noget. Det så ud som om hun tænkte. Jeg vidste at det med at være nedladen ikke var hende. Hun var over det niveau, men jeg fattede ikke, hvorfor hun gjorde det. Hun teasede måske. Hun var en drengemagnet, det vidste jeg, fordi jeg havde set det gang på gang, men hun var ikke som mig. Hun legede ikke med folk, på den måde jeg gjorde. Jeg var også ligeglad. Jeg var af en eller anden grund bare ikke ligeglad med hende.
Jeg kiggede på hende og slap hende så. Ikke engang et blik skænkede jeg hende, inden mit hoved fokuserede på at komme ud af døren.
Der var også pludselig lyden af nogen, der gik ned af trappen og det var selvfølgelig var det Havanah, der var "genopstået fra de døde."
Jeg gik hen imod døren, men Kaleys hånd hev hurtigt fat i min. ”Austin … Jeg ved ikke, hvad fanden det er der sker…” Hun rystede på hovedet.
Jeg var nødt til at gå nu, ellers faldt jeg i. Jeg trak mig ud af hendes greb og uden at sige noget tog jeg fat i dørhåndtaget, og gik ud. Jeg kunne høre Havanah i badet nedenunder, så jeg gik lydløst ned af trapperne og listede mig hen til døren. Hun skulle ikke vide, at jeg havde overnattet her. Jeg åbnede hoveddøren og gik ud til min bil. Det havde været et ret underligt døgn, og jeg ville bare væk, så jeg ringede til Kate, og bad om at komme over til lidt hygge. Jeg magtede det ikke, men havde brug for at tænke på noget andet. Jeg skruede op for musikken, tog mine wayfarer solbriller på og kørte væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...