Mirage-Kort

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2013
  • Status: Igang
Lynzie er en pige som alle laver sjov med på grund af det faktum at hun ikke har nogen venner eller kæreste. Grunden til det er faktisk at Lynzie selv ikke ville have nogen siden hun mener at folk ville forråde en før eller siden. De eneste i hendes liv hun faktisk stoler på er hendes nabo, chef og små søskende. Uden nogen forældre arbejder hun hårdt på at tjene penge nok til at hendes søskende ville kunne leve et godt liv. Hun arbejder på en cafe der hedder Mealody og i alt hemmelighed sælger nyheder til skole avisen og mange andre blade uden at de ved hvem hun er. Men hvad sker der når hendes liv bliver underligt og tager en helt anden drejning. En skygge som hun aldrig havde bemærket før viser sig pludselig for hende og hendes liv bliver aldrig det samme igen.

2Likes
1Kommentarer
614Visninger
AA

7. Skygge-Mirage og Mirage

Jeg stirrede et stykke tid på kortet til jeg huskede hvorfor jeg var derinde. Jeg løb så hurtigt som jeg kunne og begyndte at lede efter Clint. Jeg råbte efter ham og kiggede grundigt omkring. Pludselig stoppede jeg og så forskrækket ned på et lig. Det var drengen fra nyhederne som døde for tre uger siden. Jeg opdagede at vi også var det sted han blev fundet død. Jeg gik langsomt forbi hans lig og gik videre til jeg endte henne ved en telefonboks og så et andet lig derinde som var af hende som døde for ikke så længe siden. Jeg fortsatte og fandt så pigen på terrassen. Jeg stod bare stille og stirrede på hendes lig nede fra gaden og op på terrassen. Jeg kunne ikke bevæge mig og jeg kunne ikke tænke. Ligene her og ligene der hvor jeg kom fra var fuldkommen ens, men hvis de her to verden skulle være fuldstændigt ens så ville her være andre mennesker end Clint, ligene og jeg. Jeg fandt hurtigt ud af hvad der foregik her og jeg skyndte mig så hurtigt at finde Clint. Hvis det jeg troede var sandt så var det ikke længe før at Clint ville blive her for altid. Jeg skyndte mig så hurtigt som muligt men jeg havde ingen anelse om hvor henne jeg skulle løbe hen til. Jeg begyndte at tænke mig om men jeg kunne ikke finde nogen spor, til sidst sparkede jeg bare til ting af ren raseri. Jeg fik sparket en sten væk foran mig og hen på en bold på den andenside af gaden. Jeg gik bare videre igen men stoppede op da jeg hørte noget rasle bag mig

"Hey skal du ikke sige undskyld for at sparke den sten på mit hoved?"

Jeg stirrede tavst på ham og normalt ville jeg besvime men efter at have set et spejl der suger folk indtil sig, lig i en helt anden verden og en ekstra mig kunne jeg ikke tro at en svævende skabning der lignede to grønne bolde ovenpå hinanden med arme og ben stikkende ud af og et alien ansigt var usædvanlig. Jeg undskylde bare og smuttede igen. Han begyndte at følge efter mig og blev ved med at spørge mig om ting som hvem jeg var og hvor jeg kom fra for åbenbart havde han ikke mødt den anden mig. Jeg svarede ham af ren høflighed og vi begyndte at tale sammen mens jeg ledte og råbte på Clint

"Clint? Mener du ham drengen der er ved at blive spist af Skygge-Mirage?"

Jeg stirrede på ham atter igen bare denne gang med et blik der kunne dræbe, selvom jeg ikke var sikker om han kunne se mit ansigt for alt mit hår. Jeg bad ham så om at vise mig frem til hvor han havde set ham og fløj så afsted. Jeg løb efter ham til vi endte på børnehaven. Jeg havde aldrig troet at det ville være her at han ville være. Jeg løb derind og kaldte på ham. Intetsvar. Var det forsent? Jeg bad om at det ikke var. Jeg fik så en hånd på min ankel og skreg til jeg så at det var Clint.

"Clint hvad laver du dernede?"
"Er han her stadigvæk?"

Jeg skulede til ham. Hvem var her? Jeg begyndte at høre en stor brølen hvor så et stort monster med tre hoveder og seks haler kom frem. Clint tog fat på min hånd og begyndte at stikke af så hurtigt som han kunne. Jeg kunne dårligt nok følge med siden det jo var at han var ret veltrænet siden han løb hver dag. Vi gemte os så oppe i en træhytte i et af træerne og fik pustet ud. Clint var udmattet og selvom han nok havde løbet mere end mig så var jeg også forpustet.

"Clint forklar mig lige hvor han kom fra"
"Ærligt talt ved jeg det ikke. Jeg blev hevet af nogle hænder og så snart jeg vågnede så jeg en person som lød og lignede mig fuldstændigt. Han begyndte at rable om hvordan jeg så på mit liv og sagde at han var mig og jeg var ham, så snart jeg havde benægtet ham blev han pludselig til det der og har forsøgt at dræbe mig lige siden"
"Det er kaldt for et mirror, et væsen som bliver født når nogen fra jeres verden gemmer en stor del af dem selv"

Vi stirrede begge på ham og stillede ham nogle spørgsmål om denne verden.

"Dem der ligner, lyder og kender jer fuldstændigt er den del af jer som i gemmer for andre for eksempel så hvis i lader som om i er idioter for ikke at blive kendt som noget i kalder nørder så bliver der skabt et mirror som opfører sig som den der nørdede del af jer. Normalt er mirrors meget harmløse og kan ikke rigtigt slås eller sådan noget, de går bare rundt og siger højt hvad de tænker og føler. Det som i kalder for et monster er et Skygge-Mirage de er skabninger som bliver født når et mirror er blevet benægtet af deres skaber som er jer. Det Skygge-Mirage dernede er ham Clints og forsøger at dræbe ham for det er i hans natur. Mange fra jeres verden er begyndt at komme herind siden deres skjulte selv er ved at blive vanvittige over at blive skjult for så længe og forsøger at dræbe dem i form som et Skygge-Mirage"

Jeg kunne ikke tro mine ører. Hvad var det dog for en verden jeg er indeni? Jeg så på Clint og jeg kunne se at han var ligeså målløs, jeg vidste bare ikke om det var på grund af at Clint havde skabt et væsen som var ude på at dræbe ham eller om det var på grund af hvordan ham som ligner en alien talte til os på et sprog vi forstod.

"Lynzie, hvad er det?"

Okay jeg fandt ud af det

"Jeg er et væsen fra det her sted som spiser Black Balls."

Vi så forvirret på ham. Black Balls? Det lyder noget fra en tv-serie

"Black Balls er de sorte kugler som kommer frem når et Skygge-Mirage forsvinder og bliver til et helt normalt Mirage-Kort"

Vi stirrede begge to endnu forvirret på ham men jeg fik skam den del som sagde at det monster dernede kunne forsvinde. Hvad skulle vi så gøre? Hvad kunne lige besejre noget som kunne bide hoveder af os med det samme? Jeg valgte at spørge ham og den eneste metode var åbenbart at bruge et Mirage-Kort selv men hvor skulle vi lige få fat i et siden vi ikke kender nogen som allerede havde besejret et Skygge-Mirage. 

"Der er to måder at få fat i et Mirage-Kort. Den ene måde er at man besejrer et Skygge-Mirage og den anden måde er at acceptere sit mirror"
"Vent acceptere en person som ligner og lyder som sig selv?"

Alienen nikkede med sit hoved og straks kiggede jeg i mine lommer. Hvor lagde jeg nu det kort henne? Til sidst fandt jeg det og spurgte alienen om hvordan man brugte det. Han vidste det ikke selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...