Mirage-Kort

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2013
  • Status: Igang
Lynzie er en pige som alle laver sjov med på grund af det faktum at hun ikke har nogen venner eller kæreste. Grunden til det er faktisk at Lynzie selv ikke ville have nogen siden hun mener at folk ville forråde en før eller siden. De eneste i hendes liv hun faktisk stoler på er hendes nabo, chef og små søskende. Uden nogen forældre arbejder hun hårdt på at tjene penge nok til at hendes søskende ville kunne leve et godt liv. Hun arbejder på en cafe der hedder Mealody og i alt hemmelighed sælger nyheder til skole avisen og mange andre blade uden at de ved hvem hun er. Men hvad sker der når hendes liv bliver underligt og tager en helt anden drejning. En skygge som hun aldrig havde bemærket før viser sig pludselig for hende og hendes liv bliver aldrig det samme igen.

2Likes
1Kommentarer
624Visninger
AA

3. Min Hverdag

Klokken ringede og jeg var på vej ud. Jeg havde ingen venner her på skolen så der var ingen grund for mig at blive her et sekund længere end nødvendigt. Jeg blev selvfølgelig drillet på vej ud, men jeg var vant til det. Jeg cyklede så hurtigt som jeg kunne for at komme hen til Mealody så jeg ikke behøvede at blive drillet i længere tid end nødvendigt. Jeg gik omme bagved og skiftede hurtigt til min uniform. Da jeg så var på vej ud igen blev jeg stoppet af Trixie

"Hvad har du nu gjort?"

Jeg kiggede forvirret på hende og vendte mig om igen for at komme ud men blev atter stoppet af Trixie

"Lynzie hvad har du gjort ved dit hår? Det er mere brændt end normalt og der er en ny lok som er blevet klippet"
"Jo altså på vej herhen var der det her hus i brand og der var intet brændvæsen derhenne og jeg kunne høre nogen råbe efter hjælp så jeg hjalp dem, mere af mit hår er hvis blevet brændt af fra ilden og det er klippet fordi at jeg skyndte mig herhen og der var nogen som drillede mig. For at jeg ikke kom så let væk hev de mig i håret så jeg klippede det igen"
"Altså Lynzie. Du må se at gå til frisøren med det der før dit hår bliver permanent ødelagt"
"Jeg har ikke pengene til det, jeg skal spare op så jeg kan købe noget nyt tøj til Caley og Jaz"
"Altså du må se at begynde at tænke mere på dig selv, du sulter dig selv og går rundt i genbrugstøj for at spare penge, du går i alt for stort tøj så du kan bruge det i længere tid siden du stadigvæk vokser og selvom du sparer så meget så bruger du det hele på Caley og Jaz. Hvis de var lidt ældre så ville de sikkert også bede dig om at tænke mere på dig selv"

Jeg ignorerede hende. Det var måske sandt, men jeg holdt virkelig meget af dem og ville give dem en god barndom så længe som jeg kunne. Hun sukkede af mig og skubbede mig ned på en bænk. Hun begyndte at tage nogle ting op fra sin taske og puttede alt mit hår i fletning som hun lagde i min ene side udover min skulder. Hun gjorde sit bedste på at skjule de brændte dele inde i fletningen så man ikke kunne se det.

"Man Lynzie du skal være taknemmelig for at have så sort hår. Man kan dårligt nok se de brændte dele, men det betyder ikke at du skal blive ved med at brænde dit hår"

Jeg takkede hende og gik endelig ud. Jeg begyndte at arbejde og tog en masse bestillinger. Jeg havde det mærkeligt ovre i cafeen fordi at jeg syntes at mange kiggede men hvert eneste gang jeg vendte mig om talte de til hinanden. Jeg må forestille ting. Jeg var nok bare blevet paranoid af at skulle arbejde der. Der var nemlig mange der stirrede på alle dem der arbejdede her fordi at Trixie kun ansatte dem hun kunne lide og dem som så godt ud. Det var nemt at finde ud af hvilken kategori jeg kom fra. Jeg blev kaldt hen til køkkenet fordi at vi løb tør for chokoladeparfait. Mens jeg var på vej derhen stoppede jeg Trixie i at bukke sig forover for at samle noget op. Pigernes uniformer her gik os kun til 10 centimeter over vores knæ så vi var nødtil at passe på. Jeg har mange gange bedt om en ny men fik altid afslag. Hun takkede mig så og jeg fortsatte min dag. Jeg fik lavet omkring 40 flere chokoladeparfait og nogle andre parfait. Jeg skyndte mig hen til børnehaven hvor Caley og Jaz var med det samme og blev hurtigt spottet af Clint. Han var på sin sædvanlige løbetur og hilste på mig. Selvfølgelig spurgte han mig også om hvordan det gik og sådan noget. Nogle gange var jeg bare træt af ham men sådan var det nok også at have en storebror. Han endte med at følges med mig. Så snart jeg var hjemme igen endte jeg med at skylde ham aftensmad siden det var pænt sent og han ikke nåede at spise derhjemme. Nogle gange troede jeg faktisk at han boede her for han plejer at være her hverdag fra så snart vi mødes til når jeg skal i seng. Jeg kunne også se at han følte sig hjemme for så snart jeg åbner døren for ham sætter han sig ned på sofaen og tænder for tv'et med det samme og venter på maden er klar. Jeg gik med det samme igang med at lave mad da jeg hørte dagens nyheder

"En mand identificeret som anføgeren for Alexander Highs fodboldhold, Timothy Morgan blev fundet død i dag ved et butiksvindue. Der blev ikke spildt noget som helst blod og liget ser nærmere ud til at blive bogstaveligt talt skræmt til døde. Politiet er fuld i gang med at undersøge sagen men civile anmodes om at passe godt på..."

Jeg bar med det samme Caley og Jaz op på deres værelse så de ikke kunne høre eller se om det lig. Det var nok ikke godt for nogle små børn at se et lig i så tidelig en alder. Endnu et lig var åbenbart fundet og som sædvanligt var det en high school elev. Mange gymmnasier har mistet elever og som nyhedsværten sagde så var det en som så ud til at være blevet skræmt til døde. Det gav mig en smule kuldegysninger men Alexander High var pænt langt væk så der var ikke så store bekymringer, men som en der altid fandt det uventede om ting var jeg stadigvæk en hel del bekymret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...