Mirage-Kort

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2013
  • Status: Igang
Lynzie er en pige som alle laver sjov med på grund af det faktum at hun ikke har nogen venner eller kæreste. Grunden til det er faktisk at Lynzie selv ikke ville have nogen siden hun mener at folk ville forråde en før eller siden. De eneste i hendes liv hun faktisk stoler på er hendes nabo, chef og små søskende. Uden nogen forældre arbejder hun hårdt på at tjene penge nok til at hendes søskende ville kunne leve et godt liv. Hun arbejder på en cafe der hedder Mealody og i alt hemmelighed sælger nyheder til skole avisen og mange andre blade uden at de ved hvem hun er. Men hvad sker der når hendes liv bliver underligt og tager en helt anden drejning. En skygge som hun aldrig havde bemærket før viser sig pludselig for hende og hendes liv bliver aldrig det samme igen.

2Likes
1Kommentarer
670Visninger
AA

5. Den Andenside af Spejlet

"Velkommen til Card rummet. Fra nu af ville du møde mange mennesker og skabe minder og venner med dem. Du ville ikke længere kunne leve dit liv som du altid har gjort. Der er mange mennesker fra din verden som forsvinder ligenu og den eneste som kan hjælpe dem er dig. kukukuku"

Jeg rejste mig om i rædsel. Jeg kiggede mig omkring og lykkelig åndede jeg ud. Det var bare en drøm. Jeg var inde i noget der lignede indersiden af en lang limousine med sofaer, minibare rundt omkring og et glasbord foran sofaen ved enden. Der sad en person der havde en sort kappe på og skjulte sit ansigt. Efter hvad jeg vidste så var det en pige og ikke en særligt gammel en. Hun sad foran mig på enden af bilen og havde sine albuer på bordet. Hun havde flettet sine fingre og havde en bog mellem sine to albuer. Hun skræmte mig lidt og jeg var ret bange. Hvad mente hun egentligt med at jeg aldrig ville kunne leve mit liv igen? Jeg var på vej op af min seng da jeg så spejlet på min kommode. Jeg tog det kort for at få det væk fra mig men bølgerne kom så snart jeg havde rørt det med min negl. Jeg slap det med det samme og til min overraskelse gik det ikke i stykker. En ny pige der heppede. Jeg skubbede det ned under min seng med enden af en kost. Jeg kunne ikke se på det, jeg turde ikke. Hvis det jeg tænkte var sandt så ville jeg ikke være indblandet i det. Jeg fortsatte min dag så normalt som muligt men spejlet hjemsøgte mig. Hvad skulle jeg gøre selv hvis det var jeg gad at være indblandet? Som om politiet ville tro på mig. Tiden gik og jeg levede mit liv som jeg altid havde gjort, men en uge senere da jeg endelig havde glemt det fortalte nyhederne mig

"Endnu et offer blev fundet død i en telefonboks. Mange troede bare at hun græd med hovedet ned på telefonen men efter hvad vi kan se har hun nu været død i flere dage. Ingen ved hvornår hun døde eller hvad der skete"

Billedet af offeret genkendte jeg. Nu var jeg helt sikker. Det spejl viste mig hvem det næste offer var. Men hvordan vidste det det? Hvad skulle jeg gøre? Det var jo umuligt at fortælle politiet om det for de ville bare tro at jeg enten lavede sjov med dem eller også at jeg var blevet skør. Jeg ville tro at jeg var blevet skør. Jeg gik tidligt i seng og bad Clint om at holde øje med Caley og Jaz. Jeg begyndte at falde langsomt i søvn og befandt mig inde i limousinen igen.

"Velkommen tilbage. Det ser hvis ud til at du har fundet ud af mysteriet om spejlet. Tillykke. Jeg kan føle at du gerne ville finde ud af hvad du skal gøre og jeg kan trygt fortælle dig at alt hvad du ville vide er i denne bog"

Hun flyttede sine albuer fra bordet og rakte mig bogen. Jeg forsøgte langsomt at tage den men min krop ville ikke lytte. Jeg gad at fortælle hende det men ingen ord kom ud af min mund. Hvad foregår der? var det eneste jeg kunne tænke på. Hun smilte skummelt og lagde sig behageligt tilbage i sofaen.

"Kukuku. Jeg tænkte nok at du ikke kunne tage den. Du er jo også lænket fast til væggen. Jeg ville selvfølgelig gerne slippe dig fri men jeg har desværre ikke nøglen. Bare rolig jeg skal nok lægge den på dit natbord. Kukukuha ha ha..."

Hun begyndte pludselig at grine højt og skræmmende. Jeg forsøgte at bevæge mig så godt som jeg kunne men min krop lyttede ikke. Jeg forsøgte at vende mit hoved for at se om jeg faktisk var lænket for indtil videre har jeg ikke kunne føle lænkerne. Jeg kunne ikke andet end at lytte til hendes latter og begyndte at tænke. Hvad mente hun med at hun ville lægge den på mit natbord? Jeg begyndte at blive bange, mere end jeg nogensinde har været. Hvornår var det egentligt sidst jeg havde følt rædsel? Hvornår var det jeg overhovedet sidst følte noget? Jeg begyndte at tænke dybt til hun pludseligt stoppede.

"Du er nok nysgerrig var? Bare rolig jeg kender alle dine svar på alle dine spørgsmål. Sidst du følte dig bange var for en uge siden, men det er nok først nu du føler rigtig rædsel. Sidst du følte andre følelser var nok der hvor du stadigvæk havde dine forældre, men nu er de væk og du er bare en tom skald. Hvad jeg mente med dit natbord. Den er faktisk meget nem. Jeg mener det er jo lige vedsiden af min seng hvor jeg sover ligenu for jeg er jo dig"

Jeg stirrede med store øjne. Hun havde taget sin hætte af og nu kunne jeg se hendes ansigt, mit ansigt. Jeg kunne ikke tænke, jeg kunne jeg noget som helst. Synet af mit eget ansigt foran mig med et grumt smil fik min krop til at sitre.

"HA HA HA... VELKOMMEN TIL REFLECT!!! EN VERDEN FYLDT MED MORD OG SANDHEDER!!!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...