In love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2013
  • Opdateret: 4 jun. 2013
  • Status: Igang
Alexandra Grey, hedder den 17 årige pige. Hun blev født i LA. da hun var 6 år gammel kom hun til en plejefamilie, fordi hendes forældre og storesøster dødede i en bilulykke. Hun har været i mange plejefamilier, men en dag skal hun til London i sin nye plejefamilie. Hvad sker der da hun møder hendes nye mor's fætter? Bliver der indblandet følelser i det? Hvordan tager hendes plejefamilie det? Finder de ud af det?

4Likes
8Kommentarer
446Visninger
AA

2. shopping

"mor er vi der ikke snart?" spurgte jeg. "jo, vi er der om en halv time, søde" svarede hun. jeg sad og drillede min storesøster, Saseline, "stop så Alexandre" "nej jeg vil ej" sagde jeg og sparkede hende på låret. hun slog mig på armen "avvv MOR SASELINE SLOG MIG" råbte jeg. mor vente hvovdet og kiggede på os, "Saseline stop det dèr og sig undskyld til Alexandre" "gu' fanden vil jeg ej" "Saseline sig så undskyld" "hvorfor skulle jeg, MOR PAS PÅ" råbte hun, jeg fortod ikke hvorfor hun råbte det så jeg var bare lige glad.

bilen væltede og jeg blev slynget ud af bilen, jeg så op på bilen da jeg lå stille "MOR, SASELINE... MOR, SASELINE..."råbte jeg om og om igen. de svarede ikke og de havde blod ud over det hele, der kom en mad løbene hen til mig  "er du okay?" spurgte han "hvorfor svare min mor og Saseline ikke?" spurgte jeg bare "det ved jeg ikke der er politi, og alt det der på vej" sagde han.

jeg åbnede stille mine øjne, jeg var i et stort hvidt rum, med en masse maskiner. jeg var på et hospital. døren blev åbnet,  jeg kiggede hurtigt der hen, der kom en dame ind af døren "hej, jeg hedder May, hvordan har du det?" "fint, hvor er min mor og søster?" spurgte jeg bare. "de er her ikke, du ved, i var ude for en bilulykke og så døde de, du var den eneste der overlevde" sagde May. "nej... de lovede de ville... værer her for mig.... lige meget hvad der skedte" Hikstede jeg, jeg begyndte at græde. de kunne ikke være døde, de måtte ikke være døde, de var min enetse familie "Alexandre hør, din far døde sidste år ikke?" "jo, han skød sig self lige foran mig" "ja hved du forfor han gjorde det?" "lige inden han skød jeg self sagde han 'du har altid været en bitch, du har altid været umulig og jeg forbander den dag du blev født!' og så skød han" "så han kunne ikke lide dig?" "nej" "hved du hvad du skal nu?" spurgte May, jeg skulle vel hjem, ikke? "nej, skal jeg ikke hjem" "hør Alexandre, du har ingen familie, du skal hjem ja, men det er ikke det samme hjem som du er van til, du skal på et børnehjem, indtil der er en familie der vil have dig" "der er ingen der vil have  mig, der er ingen der kan lide mig" "det passer ikke, du er en sød lille pige" 

jeg vågnede med et skrig og satte mig op i sengen, tårene trillede ned af mine kinder. døren blev åbnet og lukket med det samme igen, Niall kom løbende hen til mig og trak mig ind til et kram, "hvad er der sket, søde?" spurgte han. "jeg havde et mareridt om den gang min mor, søster og jeg kørte galt" hikstede jeg mod Niall's bryst. "er det noget som du har lydst til at snakke om?" "nej jeg har ikke fortalt det til nogen, og jeg er ikke sikker på du er den første der skal høre det, men på den anden side har jeg nok også brug for at fortælle det til nogen" "jeg vil ikke presse dig, du bestemer selv" "okay jeg fortæller dig det, men det er en land historige" "jeg har tid nok" "da jeg var 6 år, kørte mig, min søster og mor galt, mig og min søster sad og skæntede og så drejde min mor hovdet og kiggede på os, men så kørte hun ind i en anden bil, den ved jeg faktisk ikke hvad der skedte med, men de orverlevde ikke ulykken, min sele blev revet i stykker da jeg blev slynget ud af bilen derfor overlevede jeg det, da jeg vågnede op på hospitalet, kom der en dame som hed May ind og snakkede med mig, hun sagde de var døde, og jeg blev rigtig ked af det, for de havde lovet at de ville være der, lige meget hvad der skedte, de var min eneste familie, for min far havde skudt sig selv lige foran mig, da jeg var 5 år, og han sagde 'du har altid været en bitch, du har altid været umulig, og jeg forbander den dag du blev født, og så skød han sig selv, jeg kom på et børnehjem. da jeg var 7 år var der en mand og damen som hed Karen og Peter, du ved dem der kørte mig hen til flyet dengang jeg skulle med til England, nå, men jeg kom hjem til dem og bo, de første par år bode vi i New York City, men så flyttede vi, så jeg skulde til at have nye venner igen, de første par år blev jeg mobbet. men efter et par år blev jeg den mest populære i klassen, men så skulde jeg jo flytte, og så er vi her" fortalte jeg græde færdig. "Alexandre, det er jeg virkelig ked af, det vidste jeg ikke, men vil du ikke med ind til mig at sove så du kan få noget søvn?" yes, han spurgte om jeg ville med ind til ham. "jo det vil jeg gerne, jeg er også mega træt" vi gik ind til ham og lagde os ned i han's seng. han lagde armen om mig, jeg faldt i søvn med han's arme om mig.  

 

                                                                                                        ♥♥

 

jeg vågnede ved at solen skinnede ind i mit hovde. jeg så på klokken den var 10:37. jeg gik ind på mit værelse og fandt noget tøj, to håndklæder, min tandbørste, en tandpasta og en børste til håret. jeg gik ud på det badeværelse Niall havde sagt jeg kunne bruge hvis jeg ville i bad, her til morgen. jeg tændte for det varme vand, tog mit tøj af og gik ind under vandet, jeg lod det gøre min krop våd. da jeg var færdig med at bade tog jeg det ene håndklæde om kroppen og det andet om håret, det jeg havde viklet om kroppen tørte jeg min krop med, jeg tog mit tøj på -et par jeans og en trøje hvor der var printet 'every day happness' på, den var lime-grøn, og det der var printet på var guld, mine jeans var bare sorte- jeg redte mit lange brune hår og satte det op i en fletning i siden. jeg børstede mine tænder. jeg gik ind på mit værelse og lagde lidt mascare på, bare det sædvanlige makeup til en normal dag. jeg smed mit beskidte tøj til vask.

jeg kunne høre stemmer ude i køkkenet, jeg valgete derfor at gå ud i køkkenet. "godmorgen" sagde Niall "godmorgen" sagde jeg "har du sovet godt i nat?" spurgte Liam "ja fra klokken 2:53 sov jeg da meget godt" "hvad mener du med det?" spurgte Zayn. jeg bed mig en smule usiker i læben "hun havde bare et mareridt om noget i nat" sagde Niall. "hvad var det for et mareridt?" spurgte Louis "det var bare noget, ikke noget i behøver blande jer i" sagde Niall. jeg gik hen og satte mig på stolen ved siden af Niall. jeg mimede et tak til ham

"Alexandre om en halv time køre vi og kommer hjem klokken halv et, så du skal være alene hjmme, okay?" spurgte Niall "hvad skal i?" spurgte jeg "vi skal til et interview" sagde Liam. "hvorfor skal i det?" "vi er et verdens kendt boy band, Alexandre" sagde Louis "haha, dagens joke, den var fandme god" grinte jeg. "Alexandre, det er rigtig nok vi hedder one Direction. det er sgu ikke nogen joke" sagde Harry, "seriøst, er i et verdenskendt band?" "ja seriøst, vi er et verdenskendt band med navn one direction" "sejt nok, er i så gode eller?" "ja vi er rigtig gode" sagde Liam. "vent, hvad så med shopping? i sagde vi skulle ud og shoppe idag" "ja det gør vi når vi kommer hjem, er det okay?" "ja det er fint".

Jeg sad og så film og åd popcorn, dregnene var jo til det der interview, de ville snart komme hjem. jeg tog en hånfuld popcorn ind i munden, "nej, Jasper må ikke dø" jeg sad og så twilight breaking dawn part 2.

døren gik op og jeg sprang mindst 500 meter op i luften, ej nok 10 centimeter eller sådan noget. drengene kom ind i stuene, hvor jeg sad. "skal vi så ud og shoppe nu?" spurgte jeg. "ja det skal vi" sagde en glad Niall. "jaaa, så lad os komme afsted" råbte jeg, jeg slukkede hurtigt for dvd'en og fjernsynet. jeg gik ud og fandt mine bordeaux røde vans frem.

 

                                                                                                      ♥♥

 

vi var ude og shoppe, jeg havde fået en masse pænt tøj. "skal vi ikke derind?" spurgte jeg, Niall, kiggede lidt på butikken. "jo, det kan vi da godt, men har du ikke købt nok?" spurgte Louis. "købt nok! Louis, hvem tror du jeg er?, jeg kan aldrig købe nok!" sagde jeg, Niall begyndte at grine, og de andre drenge sluttede sig til ham. "nå, nå, så det kan du ikke?" spurgte Harry. "nej Harry, det kan jeg faktisk ikke, og derinde er der pæne kjoler, kom så!!" sagde jeg. vi gik derind, og fandt en masse tøj, jeg fandt en rigtig flot, rød, lårdkort, kjole. jeg tog den størelse jeg skulle have og gik hen til Niall. "Niall hvad syntes du om den her kjole? skal jeg prøve den?" spurgte jeg. "den er rigtig flot, ja selføgelig skal du prøve den!" sagde Niall, hurgtigt. "okay, vil du så ikke gå med mig? den skal nemlig lynes i rykken" spurte jeg lidt usikker. "jo, selføgelig vil jeg gå med" sagde Niall. vi gik hen til prøverummet, jeg gik ind og rullede for. jeg trak hurtigt af mit tøj, og trak så i kjolen. "Niall, vil du ikke komme og lyne den?" "jo jeg kommer nu, søde" søde? jeg kan faktisk godt lide at han kalder mig søde. han kom ind, og gik hen til mig, han tog ved lynløsen. "kan du ikke lige fjerne mit hår?" spurgte Niall, jeg tror ikke at det skulle have været et spørgsmål, men det blev det altså. jeg fjernede mit hår og han lynte min kjole. han stillede sig bag mig og lagde armene og mit liv. "hvad syntes du?" spurgte jeg. "den er flot" sagde Niall "hvad syntes du selv?" "jeg kan godt lide den" sagde jeg, jeg køber den altså. jeg havde købt tre kjoler i den butik vi lige var gået ud af. jeg havde købt den røde, og jeg havde købt en mørkeblå med nogle små farvede mønstre og så havde jeg købt en pink.

"vent!!! skal vi ikke i den der skobutik?"  spurgte jeg. "nej! du har sgu nok sko, jeg vil også bare hjem, NU!!" sagde Niall. "nå, nå, er lille Niall sulten?" spurgte jeg, han sendte mig en strengt blik, jeg vidste med det samme at jeg skulle holde kæft. så det gjorde jeg. "ja jeg er sulten, og hvis du ikke snart holder kæft spidser jeg dig" "hvad har jeg nu gjordt dig, lille Niall?" sagde jeg med en drillende undertone. "hold op med at drille" sagde han, som en lille dreng på 4. "hvorfor skulle jeg?" sagde jeg flabet. "fordi jeg bestemmer over dig, lille Alexandre" sagde han drillende. "luk! din lille irske dreng" sagde jeg. "kan vi ikke bare komme hjem?" spurgte Harry. de andre drenge nikkede. "det lyder som en god idè" sagde Niall.

"hvad skal vi have til aftensmad?" spurgte jeg. "hvad vil du have?" spurgte Niall. "det ved jeg ikke" "hvad syntes i, vi skal have?" spurgte jeg. de vekslede blikke og nikkede så alle sammen. "hvad?" spurgte jeg. "skal vi ikke bestille pizza?" spurgte Zayn om, det måtte de da gerne, men jeg vil ikke have noget. "det må i da godt" sagde jeg. "kan du ikke lide pizza?" spurgte Louis, hvad skal jeg sige, jeg kan jo godt lide pizza, jeg gider bare ikke have noget. "øhh... jo det kan jeg da godt, jeg er bare ikke så sulten" sagde jeg, jeg håbede inderligt på, at de ville lade det ligge. "du skal have noget, Alexandre" sagde Liam. og tak til dig, Liam James Payne, jeg skal ikke have noget som helst. "jamen Liam, jeg er altså ikke sulten" sagde jeg, vær nu sød og være ligeglad Liam. "det er synd, du skal spidse noget" sagde Harry. "hvorfor bekymre i jer overhovedet jer om jeg spidser, eller ej" sagde jeg. "fordi, jeg bekymre mig for dem jeg kan lide, og jeg kan lide dig" sagde Niall. omg! omg! omg! han sagde han kunne lide mig, omg! omg! omg! "okay, okay, jeg skal nok, men jeg hved ikke hvad jeg vil have" sagde jeg. "du kan bare tage et stykke frugt" sagde Liam. "er det nok, så?" "ja det er fint, men kan du ikke tage et stykke frugt og lave noget salat?" spurgte Niall. det kan jeg da godt, men har han noget godt salat? det håber jeg. "jo, jo, det kan jeg da godt, men hvad har du af salat?" "jeg har meget, du kan bare tage hvad ud vil have ude i køleskabet" sagde Niall, okay jeg kan tage alt den salat jeg vil have, det er sgu iorden. "okay, det skal jeg nok" sagde jeg. "kom drenge vi skal have bestildt pizza, Harry, det sædvanlige, eller?" spurgte Louis, "det sædvanlige tak" sagde Harry. "okay, du for det sædvanlige, Hazza" sagde Louis. "Hazza?" spurgte jeg. "ja, det er mig" sagde Harry. "hvorfor bliver du kaldt Hazza?" "vi bliver alle sammen kaldt noget" sagde Liam. "okay, så da i Sagde Nialler. var det så Niall, ikke?" "jo, det er mig der er Nialler" sagde Niall."okay, skal i ikke have bestildt pizza?" "jo det skal vi sgu, jeg er sulten" "er du altid det?" "nej jeg er ej" "jo Nialler, det er du" sagde Zayn. "du lyver, Zayn" sagde Niall, han lød som en lille dreng, sødt.

jeg havde lavet en stor skål salat. jeg droppede frugten. drengene's pizza var og lige kommet så det passede jo fint. jeg gik ind i stuen hvor drengene sad, jeg satte mig hen til Niall, hvad var det vi så? "hvad ser vi?" "Die Hard" sagde Louis kort.

 

                                                                                                     ♥♥

 

hvorfor er Niall, så perfekt?

han er ikke perfekt!

jo han er, han har de smukkeste øjne -

stop Alexandre

- den sødeste accent, han's h-

stop det Alexandre, han er ikke noget for dig.

-han's hår er sat perfekt, han er så nutte, han er så-

stop det så, du kan ikke være forælsket i ham, du må ikke være forælsket i ham!

- lækker, han's tænder er perfekte.

nu stopper du, alt ved ham er altså ikke perfekt, faktisk er der ingen ting der er perfekt.

jo prøv lige at se ham. han er bare fantastisk.

"Alexandre? hallo kan du høre os?" sagde Niall, men's han viftede med han's ene hånd forand mit ansigt. "undskyld, hvad?" drengene begyndte at grine, hvad nu? "hvad tænkte du på?" spurgte Louis. "ikke noget" "du smilede, hvem tænkte du på?" "en, hvad rager det jer?" "jeg vidste det!" sagde Harry "hvad vidste du?" "jeg hved hvem du tænker på, det er Niall, ikke?" "nej" "du er sgu dårlig til at lyve" "og hvad så om jeg tænkte på Niall?" "det var det jeg sagde, hun tænkte på Niall!" "nåå, hvor sødt, hun er jo forælsket i Niall" sagde Louis. "Alexandre er forælsket i Niall, Alexandre er forælsket i Niall, Alexandre er forælsket i Niall" sang de -med de mener jeg Louis, Harry og Zayn- de blev ved med at synge det. jeg rejste mig og løb ind på mit værelse.

 

Niall's synsvinkel

"Alexandre er forælsket i Niall, Alexandre er forælsket i Niall, Alexandre er forælsket i Niall" sang Louis, Zayn og Harry. hvorfor skulle de også synge det, godt de ikke vidste jeg kan lide hende. hun rejste jeg og løb ind på hendes værelse, hun smækkede hårdt dåren i. "hvad fanden skulle det til for!?" spurgte jeg surt. "rolig nu Niall, det var jo bare for sjov ikke?" sagde Louis, sjov syntes han selv at det var sjovt, hvis det var ham? "sjov Louis? hvad fanden havde i tænkt jer? der er faktsik også nogen der har følelser!" råbte jeg vredt. "slap nu af Niall, jeg går ind og snakker med hende, okay?" spurgte Liam. nej, fandme nej det skulle jeg sgu nok selv gøre, så kunne Liam få de andre drenge ud imen's. "nej Liam, det gør jeg, det er jo også mig der skal passe hende, kan du ikke få Louis, Harry og Zayn ud imen's? jeg gider fandme ikke have dem her lige nu!" spurgte jeg, han vidste godt det ikke var et spørgsmål.

jeg stod ude forand Alexandre's dør, skulle jeg gå ind? det kan jo være hun bare vil være lidt alene, nej jeg går ind. jeg tøvede lidt med at tage ved håndtaget, men gjorde det til sidst. "Alexandre, jeg er ked af det, de er gået nu, vil du ikke nok komme med ud til mig og Liam?" "nej Niall, det gider jeg ikke!" snøftede hun. "Alexandre, det er ikke noget at være ked af, det vigtiste er at du ved det er løgn" "jamen Niall, det er det ikke, jeg kan godt lide dig, fatter du det ikke? hvis jeg ikke kan lide dig, ville det ikke gå mig på" "Alexandre det er ikke noget at være ked af, de er gået, det er kun mig, Liam og dig der er her nu, og Liam vil aldrig sige det" sagde jeg. hun vendte sig om, så hun kiggede på mig. "er du sikker?" spurgte hun, jeg nikkede. "ja det er jeg, hved du hvad du trænger til?" spurgte jeg. "nej, hvad?" spurgte hun "du trænger til at Horan Hug" sagde jeg og bredte armene ud "Niall?" spurgte hun. hun rejste sig og gik ind i mine arme. "ja?" "jeg... jeg elsker... jeg elsker dig" sagde hun så. skal jeg sige jeg også godt kan lide hende? nej ikke endnu. "skal vi gå ud til Liam?" spurgte jeg hun nikkede. jeg løftede hende op og hun puttede hendes hoved ind til mig.

 

Alexandre's synsvinkel

jeg puttede mig ind til Niall, da han løftede mig op. han gik ud til Liam, de lavede noget med øjnene og gik så ind i stuen, Niall satte sig i sofaen og satte mig ned, hved siden af ham selv. han lagde sin ene arm og mig, og jeg puttede mig ind til ham. "hvad skal vi så lave?" spurgte Liam lidt tøvende. "skal vi spille et spil?" spurgte jeg "det kan vi godt hvad vil du så spille?" spurgte Niall. ville det være mærkeligt at sige Fifa 13? måske, men jeg prøver. "hvad med at spille... Fifa 13?" spurgte jeg. de nikkede ivrit. jeg begyndte at grine. "kan du godt lide Fifa spurgte Liam og Niall i muden på hinanden. "jaa!, jeg elsker Fifa!" sagde jeg.

 

                                                                                                      ♥♥

 

klokken var ved at være mange og jeg var træt. "jeg går i seng, jeg er blevet en smule træt" sagde jeg."jeg går også i seng. du har sgu også brug for noget søvn, Nialler" sagde Liam. "Alexandre, venter du ikke lige?" "jo, jo, det skal jeg nok, hvad skal jeg da?" spurgte jeg. "du skal bare lige vente, Liam du kan godt gå i seng, jeg kan godt klare mig uden dig" "okay jeg skal nok gå i seng" sagde Liam. da Liam var gået kom Niall hen til mig. han havde en skål, vi havde haft popcorn i den. "vil du ikke sove hos mig i nat?" jeg nikkede ivrit. "haha, okay jeg skal lige ud med den her så kan du trække i nattøj, ikke?" "okai dokei" sagde jeg og løb ind på mit værelse, og træk i mit nattøj. det bankede på min dør, og Liam kom ind. "Alexandre, jeg ved du godt kan lide Niall, jeg syntes det er sødt og det er ikke noget du skal være genert over, okay?" sagde Liam. "jeg hved det, men jeg blev så ked af det, da Louis, Zayn og Harry gjorde grin med det" sagde jeg. "de siger det kun fordi de syntes det er snyd at du kan lide Niall, du skal ikke skamme dig over det" "okay jeg skal prøve, godnat Liam" "godnat, sov godt, og smut så ind til Niall" "hvordan vidste du det?" "man skal være idiot for ikke at vide at du skal sove hos ham" sagde Liam. "okay, godnat" "godnat" sagde Liam. jeg gik ind til Niall og lagde mig ned i sengen til ham. han lagde armene om mig og kyssede mig på panden. "godnat, søde" sagde Nial. "godnat, Niall" sagde jeg og puttede mig helt ind til ham.

 

                                                                                           ♥♥♥♥♥

heeey allesammen

hvad syntes i? den blev lidt længre. og Niall fandt ud af at Alexandre kunne lide ham. nå men jeg har tænk mig at skrive vidre på den. Skriv gerne i kommentaren hvad i syntes

                                          ♥Natalie♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...