In love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2013
  • Opdateret: 4 jun. 2013
  • Status: Igang
Alexandra Grey, hedder den 17 årige pige. Hun blev født i LA. da hun var 6 år gammel kom hun til en plejefamilie, fordi hendes forældre og storesøster dødede i en bilulykke. Hun har været i mange plejefamilier, men en dag skal hun til London i sin nye plejefamilie. Hvad sker der da hun møder hendes nye mor's fætter? Bliver der indblandet følelser i det? Hvordan tager hendes plejefamilie det? Finder de ud af det?

4Likes
8Kommentarer
483Visninger
AA

1. Goodbye LA hello London

Næste morgen, vågner jeg ved lyden af mit vækkeur, den sædvanlige 'bib' lyd, lyder et par gange inden jeg får slukket det. Jeg finder noget tøj, bare et par sorte, stramme jeans og en top. Smutter ud på mit badeværelse og tager et bad, tager et håndklæde om min krop og finder et andet og vikler det om mit hår, jeg tørre min krop og tager tøj. Da jeg er helt færdig ude på badeværelset går jeg nedenunder hvor mine papforældre sidder og snakker om et eller andet. "Godmorgen" siger jeg og de retter hurtigt opmærksomheden mod mig "godmorgen skat, har du sovet godt?" "Jo tak, hvad med jer?" "Fint fint, men Karen og jeg har noget vi gerne vil fortælle dig" siger Peter "så spyt ud!" Siger jeg og kigger nysgerrigt på dem "det er nok bedst hvis du sætter dig ned skat" siger Karen til mig. Vi sidder alle sammem ved det lille bor, der er en lidt akavet stemning. "Nå, hvad var det i ville sige til mig?" Spørger jeg og kigger på dem, vi sidder sådan de sidder på dem ene side af bordet og jeg sidder på den anden. "Du skal have en ny plejefamilie i London, søde" hvad? Skal jeg til London? Skal jeg have en ny plejefamilie? "Hvad!? Jeg er jo lige faldet til her, og har fået en masse nye venner!" Siger jeg en smule irriteret. "Jeg ved det godt lidt trælst for dig, men vi kan ikke gøre noget ved det" siger Peter en smule trist "hvorfor fanden skal jeg til England, jeg er 17 år!" Vrissede jeg af dem. "Alexandre! Det er en rel og den skal du holde. Gå så op og pakke dine ting, du skal være i lufthavnen om 7 timer!" Sagde karen lidt små irriteret over jeg vrissede af dem. "Hvad så, hvis jeg ikke går op og pakker mine ting?" Spurgte jeg med en lidt irriteret stemme. "Alexandre Grey! Kan du så gå op og pakke dine ting!" Råbte Peter til mig "gu fanden vil jeg ej!" Råbte jeg tilbage til dem. "Nu går du op og pakker dine ting, og så kommer du her ned når du er færdig!" Råbte Karen til mig. Jeg kunne ligeså godt opgive nu jeg kunne ikke vinde den her gang. Jeg gik hen til trappen, og gik hurtigt ind på mit værelse. Pakkede mine ting efter 3 timer hvor jeg havde pakket mine ting, gik jeg ned i stuen, hvor jeg vidste de sad. "Så nu har jeg pakket alle mine ting" sagde jeg. "Det var godt, skal jeg hjælpe dig med at få dine ting med nedenunder?" Spurgte Peter venligt om "ja tak, det må du gerne" sagde jeg" vi fik sat mine ting ned i gangen for nu var der jo kun 4 timer til jeg skulle til London. 

 

                                                                      ❤❤

 

Der var nu kun to timer til jeg skulle med flyet, og det tog en time at køre ud til lufthavnene. Lige nu sad jeg i bilen og var på vej ud til lufthavnen. "Alexandre?" Spurgte Karen. "Ja?" Svarede jeg, da jeg ikke rigtig gad at snakke så meget med dem. "Når vi kommer ud i lufthavnen er der en fra din nye familie der tager imod dig, da han også skulle hjem her fra idalg" sagde Karen "nå og hvad så?" Svarede jeg en smule koldt. "Han vil sørge for at du kommer hjem til din nye plejefamilie" sagde Peter er havde valgt at komme med i samtalen. "Jeg er fucking lige glad, kan i ikke bare lade mig være?" Vrissede jeg. 

Da vi endelig kom ud i lufthavnen, stod der en blond dreng med 4 andre drenge og kiggede på mig. Karen gik hen til ham den blonde, og snakkede lidt med ham. Jeg kiggede bare på de andre drenge imens. Jeg kiggede lidt meget på ham med et krøller hår. Peter kom hen til mig og ville give mig et farvel kram, men jeg gik bare hen til drenge. "Hej, jeg er Alexandre" sagde jeg venligt. "Hej Alexandre, jeg hedder Liam, det her er Louis! Det er Zayn og det er Harry" sagde ham so hed Liam. Den lys håret dreng kom hen til mig og gav mig et kram. "Hey, jeg hedder Niall" "hej Niall, jeg er-" mere nåede jeg ikke at sige da han afbrud mig "jeg ved godt du hedder Alexandre, jeg er altså ikke helt dum søde" sagde Niall, jeg fniste af det han sagde. "Nå, men det er da godt at du allerede har det sjovt" sagde Harry. 

 

                                                                        ❤❤

 

Vi var kommet af flyet og havde fået vores bagage. Og sad nu alle sammen i Niall's bil. Jeg havde snakket meget med drengene og vi havde lært hinanden at kende.  "Alexandre, du skal bo hos mig i 1 uge" siger Niall, som har valgt at bryde den akavet stilhed. " okay, og hvorfor skulle jeg vide det?" Spurgte jeg. "Undskyld jeg prøver at være sød" sagde Niall en smule trist. "Undskyld Niall, jeg er bare lidt træt af at skulle til at finde nye venner igen" sagde jeg. "Det' iorden" sagde Niall, glad. 

Da vi kom hjem til Niall, hjalp Niall mig med at få mine tasker ind på det værelse jeg skulle bo på. "Når du er færdig kommer du bare ned til os, okay?" Spurgte Niall lidt usikkert. "Ja, ja, det skal jeg nok" lovede jeg. Niall Gik ud og jeg fik pakket alle mine ting ud. 

 

                                                                      ❤❤

 

"Skal vi ikke se en film?" Spurgte Harry . "Jo, det kan vi da godt" sagde jeg. "Hvad skal vi så se" spurgte Louis. "Kan vi ikke se en gyser?" spurgte jeg. "Øhh jo det kan vinda godt, kan du godt lide gyser?" Spurgte Niall lidt forvirrende. "Ja, jeg elsker gysser!"  "Virkelig det er der ikke mange der piger der kan" sagde Zayn. 

Vi havde spidst, og hygget os. Lige nu sad vi og så scream 4. "Er du træt?" Spurgte Niall mig om "ja, jeg et blevet en smule træt" svarede jeg. "Så gå i seng, vi skal ud og shoppe imorgen" sagde Niall. "Okay, men hvor skal jeg endeligt sætte alle mine sko?" Spurgte jeg. "Øhhhh, hvor mange har du med?" Spurgte Niall. "Ikke særlig mange, nok 43 eller sådan noget" "ikke særlig mange? Hvad kalderndu det så?" "Det er altså ikke så mange som det lyder som!" "Okay, du kan sætte dem inde i skabet ude i gangen" okay, jeg tror jeg gør det imorgen, godnat" "godnat søde" sagde Niall. "Godnat" sagde de andre drenge i kor. "Godnat" svarede jeg bare drenge tilbage. Jeg gik op på mit værelse, og trak af mit tøj, og tog mit nattøj på. Jeg gik hen til min seng og for at ligge mig til at sove

 

                                                                    ❤❤❤❤❤

Okay det var første kapitel, hvad syntes i? Jeg er ikke så god til det der med at skrive, jeg ved det godt. Men til jer der læser den skriv hvad i syntes, skal jeg blive ved med at skrive? Og hvis ja skal jeg nok lave den lidt mere spændene en det her kapitel.

Bare skriv hvad i syntes jeg vil gerne vide det. 😊😊

DETTE KAPITEL ER IKKE RETTET!! Undskyld fra de mange fejl.

                                                                                        ❤❤Natalie❤❤

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...