Jeg flyver, Harry!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
My time has come, and so I'm gone. To a better place, far beyond. I love you all, as you can see, but it's better now, because I'm free.

4Likes
1Kommentarer
337Visninger

1. Oneshot

”Hvorfor tror du, at de gør det, Harry?”

Harry og Louis stod side om side og kikkede ud af det store glassvindue på deres hotelværelse og ud på nattelivets lys.

”Fordi vi ikke er normale drenge mere, Louis. Vi opgav vores chance for at være normale drenge for at forfølge vores drømme”, svarede han. Louis fjernede en af mange tårer på hans kind.

”Men jeg bliver ked af det. Hvorfor vil de gøre mig ked af det?”

Hans øjne var fyldt med tårer, som han ikke kunne holde inde.

Louis, det er ikke alle der vil kunne lide os. Nogle vil dømme os, uden at de kender os.”

De kikkede igen ud over byen, hvorefter Louis sukkede dybt og gik tilbage til sin laptop der stadig var på hans seng. Den var stadig åben på Twitter. Han satte sig ned foran den og rullede igennem nye Tweets.

”At læse dem vil bare gøre det slemmere” sagde Harry, ”Bare ignorer det.”

Han gik hen til Louis og  smækkede laptoppen sammen. Han strøg Louis på ryggen og smilte et opmuntrende smil til ham.

”Nu går jeg ned og henter en øl eller to.. Det skal nok hjælpe på humøret ikke, Lou?”, sagde han da han forlod rummet.

I det øjeblik han var væk, tænde Louis igen for computeren. Han læste de forfærdelige Tweets højt for sig selv.

”Elanor fortjener dig ikke. Hvordan kan du elske hende?”

”Vi kunne bedre lide Hannah”

”Du stinker til at synge og ingen går op i hvem du dater”

”Eleanor har forandret dig så meget, Louis”

Louis snøftede da han fandt sin iPhone frem fra lommen og ringede til Eleanor. Billedet på hans natbord ved siden af sengen af ham og hans smukke kæreste glitrede i månelyset der kom ind igennem ruden.

”Jeg er så ked af det,” hviskede han til billedet i guldrammen, da hun endelig tog telefonen.

”Eleanor, er du okay?” spurgte han stille, da han prøvede at ungå at hans stemme skulle knække midt over og han skulle bryde ud i gråd.

”Nej Lou, det er forfærdeligt. Det de skriver er så forfærdeligt.” Han kunne høre hun græd, endnu mere end Louis selv gjorde.

”Jeg er så ked af det, babe, bare prøv at ignorer dem,” sagde han..

”Jeg prøver,” hviskede hun.

Louis tog en dyb vejrtrækning. ”Jeg ordner det her, El, det lover jeg dig. Jeg elsker dig..”

”Jeg elsker også dig, Lou.”

”Og husk - det er ikke din skyld. Det vil altid være mig der har skylden for der her..” Han sagde stille, ”jeg elsker dig” en sidste gang, før han sluttede opkaldet. Han lukkede sin computer og bevægede sig endnu endang hen til vinduet.

Han knyttede sin hånd, og slog vredt på ruden, hvor han gennem kunne se bilerne køre rundt foran hotellet.

Alt det hate de har fået har selvfølgelig påvirket ham, men denne gang var det forfærdeligt. De sårede ikke kun ham, men også dem han elskede mest. Louis åbnede vinduet og lod frisk luft komme ind i værelset. Han tog en dyb vejrtrækning..

”Er jeg ved at blive sindssyg?, spurgte han grinende sig selv. Louis smed sine grå Tom’s og stillede sig op på gitteret i vinduet. Han svang sine ben ud foran gitteret og stod nu og svævede ud over byen.

”Se hvad det har gjort ved dig, Louis,” sagde han til sig selv. ”Jeg har altid vidst at du var for svag. Du har altid været for svag. Se hvad du har gjort ved Eleanor.. Du er et monster!”

Bag ham gik en dør op og Harry kom ind med en pose chips og to kolde øl. Han skimmede hurtigt hotelværelset, før ham tabte tingene på gulvet da han så Louis ude foran vinduet.

”Louis – stop! Hvad laver du?!”, skreg han imens ham løb hen imod sin bedste ven.

Louis kikkede svagt tilbage og gav Harry et svagt og fraværende smil.

”Jeg flyver, Harry.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...