My way to you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2013
  • Opdateret: 27 apr. 2013
  • Status: Igang
Cecilie er datter af Helene Hørlyck, og da hendes mor får tilbudt et job som stemmetræner for et nyt band i England, må Cecilie beslutte om hun vil flytte med familien til England, eller fortsætte sit liv i Danmark.

2Likes
0Kommentarer
246Visninger
AA

2. England, here I come!

To dage efter min afskedsfest, tog min far, storebror Dennis og jeg til England. Vores fly lettede vildt tidligt, så jeg lukkede lige øjnene mens vi fløj, og da jeg slog øjnene op igen, var vi lige over England. "Hey far, du har ikke sagt hvor vi skal bo endnu?", siger jeg, da vi spænder selerne. "Det er fordi det er en overraskelse!", siger han og smiler. "Kan du ikke i det mindste sige hvad for en by vi skal bo i?", spørger jeg plagende, "jeg er ved at dø af spænding!" "Okay, siden vi ikke kan have at du dør", siger han, "så skal vi altså bo i London". Uuh fedt! Masser af shopping og seværdigheder! 
Flyet landede, og vi mødte min mor inde i lufthavnen. Hun snakkede selvfølgelig om alt det fede hun havde lavet i England. Hun havde endda været på sightseeing. Uden os andre. Da hun skulle til at fortælle om hendes tur til Big Ben, afbrød jeg hende: "Hey mor, har du modtaget alle de ting vi har sendt gennem de sidste par uger?" "Jep, alle fire sendinger!", svarede hun. "Men vi sendte fem gange?!", udbrød Dennis og så helt bange ud. "Ja, det ved jeg da godt", svarede min mor, "tænk I hoppede på den!" "Det er ikke sjovt mor!", sagde jeg og daskede til hende. "Og jo!", svarede hun grinende. Jeg sendte Dennis et løftet øjenbryn, bag ryggen på vores forældre, og han trak på skuldrene. Vores mor havde tydeligvis forandret sig. 
Efter et kvarters køretur, udbrød min mor: "Velkommen hjem!" Vi kørte ind i en større indkørsel, ved siden af er et stort, hvidt hus med sort tag, og den sødeste forhave. Jeg var den første til at stige ud, og skyndte mig hen til det første vindue jeg kunne se, som viste vores køkken. "Wow, det er jo lækkert, det her!", udbrød jeg, og kiggede ind af det næste vindue. "Så skulle du se det indefra", sagde min mor, og låser op. "Der er en lille overraskelse til dig ovenpå", hviskede hun til mig, og sendte mig et smøret smil. Jeg skyndte mig at tjekke nederetagen først, hvor jeg fandt badeværelse, køkken, soveværelse, og den lækreste stue. Ovenpå var der to tomme værelser, et kontor, og et badeværelse, men det værelse der lagde for enden af gangen, var det modsatte af tomt. Der stod en splinterny seng, skrivebord, sovesofa og flere reoler. Værelset var dekoreret med mine yndlingsting hjemmefra, og plakater med mine favoritkunstnere og film. Der var hængt familiebilleder op, og en masse af mine yndlingsfarver gik igen. På et natbord, der stod ved siden af sovesofaen, stod et brev med mit navn. Jeg skyndte mig hen, og åbnede det:

Kære Cecilie.
Vi tænkte at siden du ikke kom til England før fem uger efter din mor, at vi så kunne indrette dit værelse, så det gjorde vi. Din mor har hjulpet os med at købe forskellige møbler, og nu kan du nok også godt regne ud hvorfor du fik så mange spørgsmål på skype ;)
Vi håber at du bliver glad for dit nye værelse. Begynd at rod lidt rundt i dit nye giga tøjskab og tjek alle dine skuffer og hylder igennem - det er jo dit værelse!

Knus fra dine tre kusiner, June, April og May

Jeg har jo bare de bedste kusiner i verden! Kusiner, der indretter ens værelse helt efter ens smag, ja det er da godt nok utroligt. Jeg smed brevet fra mig på natbordet, og løb hen til tøjskabet. En del af mit tøj, som jeg sendte herned til min mor fra Danmark, hængte der selvfølgelig, men der var også en del nyt tøj. Kjoler, trøjer og bukser. Alle mine sko fra derhjemme var derinde, men der var også et par nye støvler og nogle nye ballerinaer, samt en ny taske, og en sommerjakke. 
I skufferne var alle mine ting hjemmefra, og der var også en tom skuffe, hvor der lagde en lille note fra mine kusiner:

Denne skuffe er til de ting du har med i din kuffert, der er lås til, så her kan du gemme dine dagbøger og andre private ting ;)

Hvis jeg kender mine kusiner ret, har de sikkert selv en nøgle til den skuffe, så nej, det er ikke noget sikkert gemmested. 
Da jeg var færdig med at tjekke mit nye værelse ud, gik jeg ned til mine forældre, som sad i sofaen og så tv. "Hvad synes du så om huset, skat?", spurgte min mor spændt. "Det er for fedt!", svarede jeg hurtigt, "jeg havde overhovedet ikke forventet en færdigt værelse!" "Ha ha, neej, det er nogle søde kusiner du har fået dig dér", sagde min mor "Ja, mon ikke!", sagde jeg og slog mig ned i sofaen. "Hvornår må vi egentlig møde det der band, du underviser? Og hvad hedder de, forresten?", spurgte jeg. "Deres navn er One Direction, og jeg har inviteret dem over til aftensmad i morgen", svarede hun, mens hun nedstirrede tv-skærmen. "Og hvornår havde du tænkt dig at fortælle det?", spurgte jeg. "Når familien var samlet", svarede hun smilende, hvorefter jeg skyndte mig op på mit værelse for at vælge tøj. Resten af dagen gik med hygge derhjemme, og vi gik tidligt i seng.

Nu er det så dagen efter, og jeg glæder mig så meget til at møde det band hun underviser. På nettet har jeg fundet ud af at de sprang frem fra X-factor, og kom på en 3. plads. 
Da det ringer på dørklokken, sidder jeg i stuen og stener tv med Dennis, i en af mine nye kjoler. Dennis er mere casual, i skjorte og jeans. "Slukker i lige for tv'et?" , spørger min mor på engelsk. Jeg slukker lydigt, rejser mig op, og kigger på fem mega lækre drenge. "Kom bare, skat", siger min mor grinende og vinker mig over, "det her er Zayn, Louis, Harry, Niall og Liam". "Hej", siger jeg og giver dem alle hånden. "Hvad hedder du?", siger ham med krøllerne grinende. "Ups, ja, undskyld!", skynder jeg mig at sige, "jeg hedder Cecilie". "Hej Celie", siger ham med det lyse hår. "Cecilie", retter jeg ham. "Ceclie", svarer han, inden jeg bryder ud i grin. "Undskyld, men det er altså Ce-ci-li-e", siger jeg fnisende. "Jeg vil arbejde på det", siger han og sender mig et smil. "Heh, okay", svarer jeg lidt forlegent, og skynder mig at fortsætte for at undgå pinlig tavshed, " det der er min bror Dennis. Ham kan I lige snakke med, mens jeg hjælper min mor med maden." Jeg skynder mig væk, lige så snart Dennis giver den første hånden. "Nå, hvad synes du så?", spørger min mor - dejligt med noget dansk igen. "De virker da søde", svarer jeg. "Noget kærestemateriale?", spørger hun smøret, mens hun rører i sovsen. "Ej, mor!", udbryder jeg, og skynder mig ud med kartoflerne. "Vi spiser lige straks", siger jeg på mit bedste engelsk, og går hurtigt op på mit værelse, for at sætte mit hår op i en knold. 
Da jeg kommer ned igen, har alle sat sig, og der er kun en ledig stol mellem ham med det sorte hår, og Dennis. Jeg havde forventet at der ville være en akavet stemning, men jeg finder mig selv, livligt snakkende med alle i bandet, og selv min ellers så tilbageholdende bror, snakker med. 
Det bliver ret sent, da drengene tager hjem, men inden de går, spørger Louis mig om jeg kunne tænke mig at komme med i svømmehallen. "I morgen?", spørger jeg overrasket, og de nikker alle. "En af os kan hente dig ved 10-tiden?", foreslår Liam, og jeg kan ikke sige andet end ja. 

Dagen efter viser det sig at Louis og Harry henter mig. De er ved mit hus præcis kl. 10, og venter i køkkenet mens jeg gør mig færdig. Mens vi kører mod svømmehallen, sidder vi og synger for fuld skrue på nogle Justin Bieber-sange, og har det sjovt. Da vi kommer ind i svømmehallen, kan jeg se Liam, Zayn og Niall sidde på nogle bænke lidt længere henne, og skrive autografer til nogle yngre piger. Vi går over til dem, og Louis og Harry giver også autografer. 
Da de endelig er færdige, går vi ind i hver vores omklædningsrum, og mødes inde i hallen. Vi er de eneste udover et par ældre kvinder inde i det varme bassin, og en mor med et barn. Vi kommer hurtigt i gang med en masse konkurrencer, såsom hvem der kan lave den største bombe, og hvem der er bedst til at stå på hænder i vandet. Jeg vandt den bedste koldbøtte (måske fordi min bikini næsten røg af..)
Derefter laver vi lidt vandgymnastik, som Liam underviser i, og så finder Harry en bold som vi leger lidt rundt med. Zayn er den eneste med et bælte. Jeg tænker lidt på om jeg skal spørge ham om det er fordi han ikke kan svømme, men gør det først midt i vores boldvej. "Hey Zayn? Ikke for noget, men kan du ikke svømme?", spørger jeg så sødt jeg kan. "Neej, det har jeg aldrig rigtigt fået lært", svarer han med et smil på læben. "Du kan da godt tage bæltet af, jeg tror ikke at vi kommer ned i den dybe ende alligevel", siger jeg, idet Niall skyder bolden helt ned i den anden ende af bassinet. "En af os kommer da til at tage ned i den dybe ende", siger han og griner, inden han stiger op af bassinet og går over for at hænge bæltet på plads. "Jeg skal nok hente den, drenge", siger jeg, og følger med Zayn fra vandet. 
Det næste der sker er ret uklart. Jeg får i hvert fald fat i bolden, men så bliver jeg ligesom skubbet ned under vandet og holdt dernede, sluger en masse vand og slår hovedet mod kanten. Det sidste jeg ser er en skikkelse med sort hår der kommer svømmende ned mod mig, inden jeg ligger oppe på kanten og hoster vand op. Zayn er hurtig til at tage sine arme omkring mig og rokke mig frem og tilbage, inden han lægger et håndklæde om mig. "Er du okay?", er der en der spørger, og jeg kan ikke gøre andet end at nikke med hovedet. Jeg er fuldstændig i chok, og prøver at lægge brikkerne sammen. "Du reddede mig", siger jeg endelig og kigger på Zayn. "Det blev jeg da nødt til? En eller anden idiot prøvede at drukne dig!", svarer han, tydeligt frustreret. "Men du k.. kan ikke svømme?", siger jeg mens klaprer tænder. "Det var heller ikke det nemmeste, men jeg gjorde det da", svarer han og trækker mig op at stå, "nu skal du vist ind i et varmt bad!" Lige inden jeg går ind i damernes omklædning, tager jeg fat i Zayns arm og mimer "tak". Han smiler og tager fat i min hånd, som han giver et klem.
Da jeg kommer ud fra omklædningsrummet står de andre drenge og venter. "Har du det bedre?", spørger Liam bekymret. "Ja, jeg har det fint nu, tak", svarer jeg og tager imod hans udrakte hånd. 
"Vil I ikke med mig hjem lidt?", spørger jeg, da vi når ud på parkeringpladsen. "Eej, du skal nok hjem og slappe af..", siger Harry lidt bekymret. "Nej, jeg har det fint. Please? Der er ingen hjemme alligevel..", siger jeg og kigger bedende på dem alle sammen. "Så okay da" "Men ikke for lang tid!", siger de. "Nej nej, det lover jeg!", svarer jeg storsmilende, og går med Louis og Harry over til vores bil. 
Vi kommer hjem til mig, og starter med at smide os i sofaerne. Efter at have ligget og snakket lidt, spørger jeg: "Er der nogen der er tørstige? Jeg vil have en sodavand." "Det tror jeg ikke vi har tid til, du skal nok bruge lidt tid alene nu..", siger den irriterende fornuftige Liam. "Okay, jamen så kan jeg da i det mindste følge jer ud til døren", svarer jeg, inden vi alle rejser os. Efter at have givet dem alle et kram, og lukket dem ud af døren, tager jeg fat i Zayn og venter til de andre er gået lidt væk. "Jeg vil bare sige tak", siger jeg, "du er dagens helt". "Tja, man har vel pligt til at redde andre i nød", svarer han og sender mig et dejligt smil. Det næste der sker, sker meget hurtigt. Jeg læner mig frem, og kysser ham. Tænker ikke på at han har en kæreste, der måske venter på ham i lige det øjeblik. Derfor er jeg også hurtig til at læne mig tilbage igen og sige undskyld, inden jeg skynder mig at lukke døren. Pinligt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...