Når fingrene fortæller

Fire unge mennesker mødes på en skiferie i Norge. Modsætninger og alligevel så ens. A-mennesket og asiaten Li. Den rødhårede Jesper fra Husum. Maria fra Istegade, der lever i et evigt skænderi med sin mor og den tyske dreng Marco med de skilte forældre. Disse fire mennesker ender i et fantastisk venskab, og et par uger efter opretter Jesper en facebook-chat, så de kan holde kontakten. Chatbeskederne bliver dog til mere end nogen nogensinde havde forudset, mens de febrilsk prøver at holde fat i minderne, venskabet og komme uden om de onde ord, der opstår i cyberspace.

123Likes
202Kommentarer
8586Visninger
AA

23. Lørdag d. 1. juni

Marco Schmeider 1. juni - 11.56
Så kom man hjem fra politistationen.. Jeg så lige de tideligere indlæg. Jeg husker ikke samtalen. Undskyld. Jeg er ked af det på Li's vegne.

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:00
Hvad fuckerrr der kagle med did, Jes? Omg
Og havagj fuck har du lavhjet på politi struan, Marco?

 

Marco Schmeider 1. juni - 12.03
Vi var en flok, der valgte at feste videre i byen. Vi ville skaffe os nogle stoffer af den drugdealer, min søster og jeg længe har udnyttet. Hvis I ikke allerede har fundet ud af det, ja. Politiet mødte dog op, og det endte i et slagsmål, så jeg har overnattet på gården. Min mor har næsten halshugget min far.

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:04 
Lydet ikoe skide fædt

 

Marco Schmeider 1. juni - 12.04
Næ. Det stinker sgu. Jeg tror sgu snart, at det ender i en retsag om forældrerettighederne imellem mine forældre. Min mor tror, at hun er så pisse meget bedre. Jeg magter det ikke. Jeg gider ikke tilbage til KBH.

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:06
Jooooo! Kom yil KBH!! Det kubbe være så deloiht!!

 

Marco Schmeider 1. juni - 12.08
Tilbage til den kælling? Nej tak. Når jeg bliver 18, så er jeg nede af Autobahn.

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:09 
Too bad! Hvf er airiovsfb?

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:11 
Bdg er en spade to alt

 

Marco Schmeider 1. juni - 12.13
Du blev da venner med mig? Se, det er svært!

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:21 
Måsje.. Kah vedmdet ikke...

 

Marco Schmeider 1. juni - 12.21
Jeg savner din humor. Du er fandme blevet kedelig.

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:24 
Luk røven, Marco

 

Marco Schmeider 1. juni - 12:25
Ja, temperamentet er der stadigvæk.

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:25
Altid

 

Marco Schmeider 1. juni - 12:26
Går tingene bare af lort for dig?

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:26 
Tja.. Min bedjste vebinde kan ikkx huske mph. Jes et mege velunret for lwtpåkløste åyger ens for Li. Of jeg nor his min semi-kæreste, det sljoler ar jeg bor der for jans hel-kæreste

 

Marco Schmeider 1. juni - 12:27
Ja, det fattede jeg intet af.

 

Jesper Lund 1. juni - 12:31
Whoa, tømmermænd. Så mange spørgsmål... Hvad er der sket med Li? Hvor fanden er jeg? Er det ikke min fødselsdag i morgen? Jeg husker intet...

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:31
Min bedste veninde Lan ikke huske mig. Jes er mere bekymret for letpåklædte piger end Li. Og jeg bor hos min semi-kæreste, der skjuler mig for hans hel-kæreste

 

Jesper Lund 1. Juni - 12:33 
Nej nej, jeg er skam bekymret! Jeg ved bare ikke over hvad?

 

Marco Schmeider 1. juni . 12:35
Jes, nu lyder du som en pige, jeg mødte i går. Jeg ved sgu ikke, hvad der var i vejen med hende. Hun blev ved med at sige, jeg aner ikke, hvad jeg hedder. Hvorfor fake at man er skæv? Åndssvagt. 
- Din semi-kæreste? Havde du droppet ham Torben eller hvad fanden, han nu hed?

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:34 
Li? Du ved hukommelsestab og det hele?

 

Marco Schmeider 1. juni - 12:36
Med "det hele" mener vi den klamydia, du også har givet Li.

 

Maria Eriksen 1. juni - 12:37 
Hvad guxk df der galt med jer?

 

Marco Schmeider 1. juni - 12:38
Jeg er ædru. Sgu ikke noget jeg er van til, men min søster og jeg har husarrest, plus min far konfiskerede alt mit sprut.

 

Li Karlsen 1. juni - 21:47

Kender i det når man vågner op på et hospital fyldt med bippene lyde døgnet rundt og alt for hvidt over det hele, og man ikke kan huske noget, derudover kommer ens forældre og gamle veninde og bliver ved med at spørge om man ikke bare kan huske et eller andet om dem, og bliver ved med at omtale pigen der før var Li som "gamle Li" som de inderligt ønsker tilbage? Og følelsen af at måtte skuffe utallige familiemedlemmer og venner, når man ærligt må indrømme at man ikke kan huske dem eller nogen af deres billeder? Og nå man kommer ind til i psykolog der udspørger en om alt og konstatere(som man allerede selv har), at "gamle Li" i faldet har mistet alt sin hukommelse om sociale forhold, men stadig kan huske ting som matematik og komma, så hun kun behøver at gå en klasse om, og som hele tiden forsikre en om at hukommelsen kommer med tiden, og at gamle Li snart er tilbage?
Hvad så hvis man ikke vil være gamle Li? Eller bare gerne vil have lidt tid, hvor folk acceptere, at man ikke er gamle Li, og ikke kan huske noget?
Jeg beder jer: lad være med at reagere som alle andre! I er de eneste indtil nu der ikke er flippet helt ud, og selvom jeg ikke aner hvem i er, vil i så ikke lade være`?

Spørgsmål lægerne "synes ville være en god idé" hvis jeg stillede jer, så der måske ville komme nogen minder op:
Hvor kender Li jer fra?
Hvilke forhold havde hun til jer?
Havde i nogen specielle minder sammen?
Kan i fortælle om jeres venskabshistorie, op- og nedture?(fordi nye Li har for ondt i ribbenene til at læse jeres 800 beskeder)
Kan i komme forbi, så Li kunne huske noget mere?(Jeg advare jeg: GØR DET IKKE! Jeg har skuffet nok folk og jeg vil også skuffe jer. 1. Jeg har to sår i ansigtet, som ikke gør mig værd at se på. 2. Jeg kan ikke huske jer og i bliver med garenti skuffede)

Avvvv! Det gør fandens ondt i mine ribben. Gamle Li burde havde cyklet med ribbensbeskytter. Hvilket igen henføre mig til min meget mærkelige tankegang: at jeg jo var gamle Li. Argh!

Undskyld hvis det er noget sluder, men jeg er ikke mig selv.

Hvem er jeg?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...