Når fingrene fortæller

Fire unge mennesker mødes på en skiferie i Norge. Modsætninger og alligevel så ens. A-mennesket og asiaten Li. Den rødhårede Jesper fra Husum. Maria fra Istegade, der lever i et evigt skænderi med sin mor og den tyske dreng Marco med de skilte forældre. Disse fire mennesker ender i et fantastisk venskab, og et par uger efter opretter Jesper en facebook-chat, så de kan holde kontakten. Chatbeskederne bliver dog til mere end nogen nogensinde havde forudset, mens de febrilsk prøver at holde fat i minderne, venskabet og komme uden om de onde ord, der opstår i cyberspace.

123Likes
202Kommentarer
8584Visninger
AA

37. Fredag d. 14. juni

Li Karlsen 14. juni - 15:27
Mente I det i går?

Li Karlsen 14. juni - 20:37

Så i mener det altså? At jeg bare skulle skride?

 

Jesper Lund 14. juni - 20:40
Du kan vel skride, hvis du vil. Jeg bad dig bare klappe i

 

Li Karlsen 14. juni - 20:41
Skrider så snart jeg har hentet Maria stiletter! Hvorfor sagde i det ikke bare til at starte med, så jeg ikke skulle få rundt i de første to uger af mit liv og tro at i kunne lide mig, når det hele bare var en facade.

 

Li Karlsen 14. juni - 21:32
Okay, klokken er godt nok kvart over ni og jeg sidder i toget nu, men jeg skriver alligevel beskeden nu, for at jeg kan sende den med det samme, hvis der sker noget, så:
Jeg mødes med Tobias klokken halv på McD lige ved siden af Nørreport. Jeg ved jeg kan klarer det selv, men... Han gør er eller andet ved mig nu, som gør at jeg alligevel er tvunget til at sende denne besked, så please kom og hjælp nu, men jeg ved ikke, om jeg kan stole på jer, I behøver ikke komme altså, I kan jo ikke lide mig, men jeg er virkelig i nød nu.
For at svare på jeres spørgsmål:
Jeg mødtes med ham, først fordi I ikke aner, hvor farlig han er. Hvis det ikke var fordi, jeg vidste I ville stoppe mig, havde jeg fortalt jer det, så I kunne stå tæt på, selvom der ikke sker noget. Han ved, hvor jeg bor, og han ville dræbe mig, hvis jeg ikke kom. Jeg ved ikke, hvad han vil med mig, men jeg vil bare gerne have ham tilbage til Malmø snart. Den sidste del var nok lidt i går, hvor det endnu engang gik op for mig, at I ikke kunne lide mig, og at jeg lige så godt kunne satse det hele, for I ville i hvert fald ikke blive kede af det. Undskyld alligevel. Jeg føler mig bare ikke så meget værd for tiden, og jeg ved godt at jeg ikke er det, fordi jeg bare er de sørgelige rester af Li som i alle godt kunne lide. Jeg prøver ikke at tale om, hvordan jeg har det, fordi I er ligeglad, og jeg undskylder, hvis jeg har fyldt for meget. Jeg forlader nok alligevel chatten i aften, efter mit møde.
Jeg er bange. Men jeg kan ligeså godt gøre det, i stedet for at presse jer, ligesom jeg pressede dig, Jes, den gang jeg troede du elskede mig og jeg har faktisk stadig et mærke jeg skar bagefter, fordi jeg var så ond og desperat og et mere fra i går, men det er det hele...
Undskyld undskyld undskyld!

 

Jesper Lund 14. juni - 21:44
Nej nej nej nej, Li for helvede!

Jesper Lund 14. juni - 22:11
Li, er du okay? Skal jeg komme? Er han der? Kan jeg ringe?

Jesper Lund 14. juni - 22:13
Tag nu telefonen, Li!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...