Når fingrene fortæller

Fire unge mennesker mødes på en skiferie i Norge. Modsætninger og alligevel så ens. A-mennesket og asiaten Li. Den rødhårede Jesper fra Husum. Maria fra Istegade, der lever i et evigt skænderi med sin mor og den tyske dreng Marco med de skilte forældre. Disse fire mennesker ender i et fantastisk venskab, og et par uger efter opretter Jesper en facebook-chat, så de kan holde kontakten. Chatbeskederne bliver dog til mere end nogen nogensinde havde forudset, mens de febrilsk prøver at holde fat i minderne, venskabet og komme uden om de onde ord, der opstår i cyberspace.

122Likes
202Kommentarer
8382Visninger
AA

44. Forfatterkommentarer

Padlitham(Jesper):

Jeg synes virkelig, det er vildt, at der har været så mange positive reaktioner på denne historie!
Vi er i skrivende stund oppe på over 100 kommentarer, 45 favoritlister, 55 likes, og over 1600 visninger! Det er surrealistisk, og det er fantastisk!

For mig har det været en helt vidunderlig oplevelse at skrive historien, fordi jeg har lagt så meget af mig selv i den. Jesper er nærmest blevet min lille baby, og hvis han ikke var fiktiv, så kan jeg love jer for, at jeg skulle date ham!

Det er ikke engang en overdrivelse, når jeg siger, at historien har krævet blod, sved og tårer. Jeg har faktisk taget mig selv i at tude, når Li har forsøgt at begå selvmord, eller Jes har været helt oppe og køre af raseri!

 

LenaBlak(Maria):

Normalt, når man skriver en historie, skal overveje og holde øje med så meget - alle karaktererne, handlingsforløbet osv. osv., men her har jeg og de andre 100% kunne koncentrere os om vores egne karakterer, så meget endda, at de er blevet en lille del af os (Maria er i hvert fald blevet en del af mig). At leve sig fuldstændig ind i karakteren og lade deres tanker og følelser fylde ens hoved er en fantastisk og helt speciel oplevelse jeg har værdsat meget. 

Jeg vil savne og sige tak til, mine skønne medforfattere - I har været dejlige! - både i jeres roller som Marco, Li og Jesper, men også i vores fjollerier, der til tider er kommet ind i chatten: skønne tøser - vores snak om 'ships, Tumblr-brugere dedikeret til Lisper og hele vores selvopfundne fandom har været rart og dejligt! Glæder mig til det hele går i gang igen på den anden side af sommerferien. 

Også tusinde tak til jer alle, der har fulgt historien indtil videre om Li, Jesper, Marco og Maria. Det betyder meget for mig og mine smukke medforfattere, at I har givet os noget af jeres tid. 

Og til sidst et stort tak til en pige, der desværre nok ikke følger med i denne Movella - nemlig min søde københavnertøs, Maria. Ja, hun er fiktiv, men det dejlige stykke tid jeg har fået lov til at bruge helt tæt på hende - i hendes tanker og liv - har været intensive og specielle nok til at det ikke føles sådan. Jeg fælder en tårer, når hun bliver ked af det og mit hjerte banker hurtigere når hun er vred. For mig er hun dejlig, fierce og utrolig og jeg har elsket at gøre hende levende gennem denne historie. 

 

Sofie R. E.(Li):

Først vil jeg sige: Uow! Det er så fantastik alt det vi har opnået med facebook novellen, som vi aldrig havde drømt om; at vinde ungdomskonkurrencen og få så mange favoritlister og likes, til noget som ingen af os fra starten af var sikker på ville holde.

Det har været så fedt at skrive og ikke mindst på grund af mine tre fantastiske medforfattere og deres karakter, for selvom Li endte med at hade dem, elsker jeg dem stadig. Og når man skriver sammen lærer man også ubevidst hinanden meget bedre at kende, for det ville være en løgn at sige, at vi ikke en gang imellem er kommet ud på et sidespor :-)

Jeg kan huske først, da jeg skulle finde på min person, at jeg sad og tænkte: "Hvilken type person skal jeg så lave denne her gang?" Derefter tog jeg det så fra bunden. Valgte en tilfældig by: Hornbæk. Et navn, en etnisk baggrund og lige pludselig blev jeg mere og mere sikker på, hvem denne person var. Alligevel er der blevet rettet til i Li, der både før har heddet Mei og May og også har været indehaver af en aldrig opdateret neglelak blog. Ting, der da vi begyndte, blev skåret af, så Li endte som hun er i dag. Og hun er endt som den fiktive person, jeg har haft det tætteste forhold til, fordi jeg ikke bare skrev jeg-person for hende, men var hende som en "skuespiller", og jeg har været med hende gennem alle hendes op- og ned- ture så meget, at man altid har kunnet læse på mit ansigt om Li var glad eller trist. 

Lis rejse har også været lang, og jeg har ikke kunnet undgå at lære flere og flere af hendes sider af kende. Først startede hun ud, som mange af jer kommenterede på, en glad pige med et strejf af Mary Sue, og endte, uden hukommelse og i grebet på en fyr, der har et glødende raseri. Noget jeg aldrig ville havde forudset.

Men endnu engang tusind tak til alle der har læst med og kommenteret under vejs. Det har betydet rigtig meget!

 

Maria Louise J.(Marco):

Jeg takker og undskylder for, at den her besked først kommer nu, for det er altid mig, der skal snøvle mig færdig. Der har Marco og jeg noget til fælles. Jeg deltog ikke i den her historie med en tanke om, at jeg nok ville ende her. For jeg havde 2 minutter inden ansøgningstråden sagt til mig selv, at jeg skulle holde inde med alle mine projekter. Jeg er lidt dobbeltmoralsk. Så jeg deltog alligevel. Da jeg så fik af vide, at jeg var blevet valgt, sad jeg lidt med en hånd i nakken og tænkte, smukt Maria. Det bliver sgu noget lort, men det viste sig hurtigt, at det i stedet blev noget fantastisk lort! Det har været en sjov oplevelse, da man virkelig får en følelse af, at man sidder som den her karakter med den historie og de følelser. Man ved ikke, hvad de andre svarer, for karakterene er ikke alle af mig. Det gør det hele mere realistisk og det er fedt! Ikke nok med at jeg har nydt at skrive, så har jeg dælme også haft det fedt med pigerne bag skærmen. Det bliver sgu ikke meget bedre!

Nu er det sådan, at Marco har været en meget udfordrende person for mig at skrive, da jeg altid har været lille frøken hellig. Marco skulle være en typisk rebelsk karakter med lidt kant, der alligevel havde en historie og en grund til at deltage i chatten. Hans attitude var ikke så svær at få opfundet, da jeg har været omgivet af Marco'er i 100-vis. Måske lidt i overkanten, men de er sgu lette at finde! Det var tingene, jeg ud fra hans fingre skulle skrive. Hold kæft hvor har jeg været flov flere gange. Hvor de andre siger, at personerne har været en glæde for dem, så tror jeg, at min mor vil hade mig for Marco, hvis hun fandt ud af hans eksistens, da jeg på det sidste har fået et forkert sprogbrug, haha! Men det gør kun Marco mere genial. 

Jeg vil takke alle jer for at have læst historien og hørt, hvad I har tænkt ud fra hver dag, hvor noget nyt har truffet. Især alle de feedbacks i har lavet på historien og karakterene især. Jeg lover jer at komme tilbage med noget Marco, der vil overraske jer. Men tak for nu, da. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...