Det hærdede læderbælte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2013
  • Status: Færdig
Vi befinder os i Tyskland i 20'erne. Theodor skal snart dø, og det har fået ham til at filosofere over livet. Han opdager ting, der selvom de er lovlige, føles så forkerte, at han må gribe ind.

0Likes
0Kommentarer
451Visninger
AA

6. Rerun

Radioen var fuldstændigt smadret. Ingenting var at gøre, en reparation var ikke mulig. Den var nu intet værd. 

     Theodor havde fattet sig og studerede den destruerede radio. Et par fjedre buede ud der, hvor højtaleren havde siddet, og antennen lå henne ved vinduet. Theodor gik over for at hente den, men da han nåede vinduet, fangede et eller andet hans opmærksomhed. Solen var selvfølgelig gået ned, men lygtemanden havde i mellemtiden været på sin runde i byen. En af de eneste lygtepæle i nærheden, den der var tættest på, belyste det sted, hvor Peter havde stået og vinket. Theodor stirrede ned mod stedet, og lige så stille gik noget op for ham. Peter havde vinket til ham. Han havde vinket til ham.

     Theodor trak let på skuldrene, men netop da han vendte sig om med antennen i hånden, lød et skrig. Ikke et højlydt et, det kom ikke fra hans lejlighed, og det var heller ikke af lungernes fulde kraft. Et lavt baggrundskrig var det, men Theodor tabte alligevel antennen i overraskelse. For han huskede noget, noget som pengene havde fået ham til at glemme. De jævnlige små skrig, Peters underdanighed og rygterne om at fru. Schilling havde haft et barn før hr. Schilling kom på banen. Og han vidste ikke, hvorfor han tænkte på ham. Der var bare et eller andet ved Peter Schilling, noget som først var gået op for ham nu. 

 

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...