Det hærdede læderbælte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2013
  • Status: Færdig
Vi befinder os i Tyskland i 20'erne. Theodor skal snart dø, og det har fået ham til at filosofere over livet. Han opdager ting, der selvom de er lovlige, føles så forkerte, at han må gribe ind.

0Likes
0Kommentarer
441Visninger
AA

5. Læderbæltet

“Peter, din far vil gerne tale med dig,” hviskede Peters mor igennem døråbningen. “Skynd dig.” Og Peter ilede op fra sengen og famlede sig gennem børneværelset. Hverken hans mor eller læderbæltet var at se i køkkenet, to dårlige tegn. Men det måtte overstås. Han åbnede den lille skydedør til stuen og trådte ind. 

     “Luk døren,” sagde Peters far. Peter lukkede døren. “Spyt ud!”

     “Far, hvad er der i vejen?”

     “Åhh, du er ligesom din mor, din lille splejs. Tror du virkelig, at du kan komme ud af dine affærer ved at benægte? Hvor jeg dog væmmes. Har du ingen anelse om, hvor stort et arbejde din mor gør for at holde dette hus rent? Ved du, dit utaknemlige skarn, hvor uhøfligt det er ikke at komme til aftensmad til tiden?”

     “Men far, jeg arbejdede jo længe. De ekstra penge, de ligger ude–”

     “Stille! I årevis har jeg givet dig mad og husly, og så er det her takken? Du vil ikke engang tilstå dine forbandede adfærd! Lige præcis som din mor er du. Hvordan har jeg dog opdraget dig, dit sjuskede skidt? Kom her, din nassende besudler.” Peter stod stille, sank en klump og prøvede at beherske sig. 

     “Kom her!” Langsomt gik Peter nu mod sin far. Peter klemte øjnene i for en sidste gang at tilbageholde de tårer, der nok snart ville komme til udtryk. Hans hænder rystede, og sveden kriblede gennem hans hår, da han nærmede sig det hærdede læderbælte.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...