Det hærdede læderbælte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2013
  • Status: Færdig
Vi befinder os i Tyskland i 20'erne. Theodor skal snart dø, og det har fået ham til at filosofere over livet. Han opdager ting, der selvom de er lovlige, føles så forkerte, at han må gribe ind.

0Likes
0Kommentarer
423Visninger
AA

2. Altid Frejdig Når Du Går

Peter Schilling var på vej hjem. Efter mange timers hårdt arbejde havde han nu endelig fri. Han gik ned ad en kedelig dunkel gade og kunne snart skimte sine forældres lille lejlighed gennem det grå mørke. De boede på første sal i et tre-etagershus. Noget specielt var det ikke. Gråt og kedeligt var det faktisk, og så var der udendørs das. Det havde de fleste af 1920‘ernes huse. 

 

På etagen ovenover boede Theodor; en ældre herre omkring de 70. Peter havde altid værdsat Theodor. Han havde aldrig hvæset eller kommanderet med ham, heller ikke de gange hvor Peter havde arbejdet for ham. Tit, fra Peter var omkring de 9-10 år, havde Theodor bedt ham om en lønnet tjeneste. Nogle gange var det nogle møbler, der skulle flyttes eller nogle varer, der skulle hentes. Der var meget, der skulle laves i en tre-værelses lejlighed, det meste af det noget som en ældre herre ikke kunne klare. Men selvom Theodor ikke blev yngre, så søgte han ikke længere Peters hjælp. Det var ikke noget som holdte Peter fornøjet, han havde nydt de små besøg. For selvom at Theodor var en smule melankolsk, var han venlig. Han plejede altid at fortælle historier, mens Peter arbejdede. Han bød på et glas koldt saftevand, mens han fortalte om alt mellem himmel og jord, men dog mest historier fra sit eget liv. 

 

Theodor hørte ikke rigtig til i den lejlighed, selvom at han godt nok boede alene. Som ung havde han arbejdet i sin fars succesfulde firma, men selvfølgelig kun af princip. Faderen og sønnen havde penge nok til begge at leve et luksusliv i en af byens dyreste villaer. Men da firmaet gik neden om og hjem, og faren begik selvmord, blev Theodor nødt til at flytte til en lejlighed med sin sidste sjat penge og leve resten af livet for dem.

 

Peter var nu nået så tæt på huset, at han kunne registrere Theodor stående i sit vindue. Han stod helt tom i blikket med munden let åbnet, trist og beklagelig. Han lignede en, der var fuldstændig fortabt, helt i trance uden at kunne forstå de foregående handlinger. Peter prøvede at vinke, dog uden respons. Enten lod Theodor ikke mærke til ham, eller også prøvede han åbenlyst at ignorere ham. Peter trak let på skuldrene og åbnede hovedøren.

 

Efter et stykke tid gav det et sæt i Theodor, og hans øjne fængslede sig der, hvor Peter havde gået. Han kneb øjnene en smule sammen og så nu mere eftertænksom ud. I nogle få, men lange sekunder stod han sådan, men fjernede sig til sidst fra sin plads ved vinduet. 

 

Altid frejdig når du går,

veje Gud tør kende.

Selv om du til målet når

først ved verdens ende.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...