Et nyt liv

Maria er 17 år og stadig under uddannelse. Samtidigt har hun et hemmeligt forhold til den noget ældre Jack, der desuden har det hele og mere til; kone, børn, penthouse, selvstændig virksomhed - og nu også en elskerinde. Men da Maria, efter at have brudt tilliden mellem hende og hendes mor, sættes til at gøre strafarbejde i ferien, opdager Maria for alvor at der er noget grueligt galt. Og hvordan vil Jack mon reagere?...

3Likes
3Kommentarer
365Visninger
AA

1. Sejren er sød

Jeg havde aldrig forestillet mig selv med en gift mand.  En giftig mand. Den slags der havde en hengiven kone og to små børn, der hver aften pligtskyldigt ventede på at han kom hjem. Han havde det hele; Selvstændig virksomhed, penthouselejlighed med udsigt over Manhattan og en sportsvogn eller to stående i garagen. Kernefamilien, familiefaren – ham der havde det hele og mere til, havde nu også en elskerinde. For det var vel egentligt det jeg var nu, tænkte jeg og smagte på ordet. Hans elskerinde. Nogle gange tænkte jeg, at det havde været egoistisk at ham, at gå i seng med mig. Han burde have været den voksne og ansvarlige, han burde have sagt fra. Men jeg beskylder ham det ikke. Instinkterne havde taget over, ja selv for mig, som på trods af mine små 17 år, stadig havde været jomfru. Efter den første gang, var der ingen tvivl – succesen skulle gentages, hvilket vi også gjorde adskillige gange. Som månederne gik begyndte vi at lære hinanden at kende. I stedet for at tage direkte hen på et hotel i den østlige del af byen, begyndte vi at tage ud at spise. Vi gik i biografen, gik ture og havde til med og med meldt os ind i en løbeklub. Og langsomt, meget langsomt, gik det op for mig, at jeg var faldet for denne her helt igennem fantastiske mand, og jeg havde aldrig været mere lykkelig i hele mit liv. Det viste sig, at følelserne var gengældt og vi indledte for alvor et forhold. Og aldrig, aldrig på noget tidspunkt, slog det mig hvor egoistiske vi opførte os.

 

*

Klokken ringede, og jeg pakkede mine bøger sammen og forlod klasselokalet sammen med Jasmin. Vi havde netop haft spansk, og mit hoved summede stadig forvirret af spanske gloser og grammatiske bøjninger.

”Hvad tager du egentligt på til Jonathans fest i morgen? spurgte Jasmin mig, på vej ned af den trange gang. Jeg blev revet ud af min tanker, og der gik et par sekunder, før det gik op for mig, hvad hun snakkede om.

”Øhh…” mumlede jeg.

”Maria, sig ikke du har glemt at det er i morgen! Det er jo en af årets fedeste fester!”

”Jasmin, jeg har virkelig meget om ørene for tiden. Det er jo bare en fest.”

”Sagde du lige ”bare” en fest?” Jasmin lignede en tordensky, og jeg kunne se på hende, at hun virkelig havde lyst til at slå mig, og eventuelt banke lidt fornuft ind i knolden samtidigt.

”Du så da ud til at have det vildt sidste år. Men det kan du måske ikke huske,” sagde hun vidende og hævede et øjenbryn. Jeg gemte mit ansigt hænderne. Det havde godt nok været sjovt sidste år, hvad jeg husker af i hvert fald. Så sjovt, at jeg var vågnet halvberuset op i undertøj ude på Manhattan strand, sammen med en eller anden fyr fra sidste årgang. Men det var et helt år siden nu, og meget havde ændret sig siden. Jack var kommet ind i mit liv. Jeg kiggede skyldbetynget på hende og gav hendes skulder et klem.

”Jeg har desværre en aftale med Jack,” sukkede jeg teatralsk. Hun kiggede såret på mig, og jeg fik det dårligt over at dumpe hende, igen. Jasmin kendte ikke Jack andet end af navn og løgnehistorier. Hun troede sikkert vi var jævnaldrende.

”Fint, jeg tager bare af sted med en anden,” mumlede hun fornærmet og flygtede i mængden.

 

Jeg gik ned af gangen, og åbnede døren ud til rygegården, hvor et par kække 1. årselever stod og delte en smøg, mens de snakkede om den kommende fest i morgen. Jeg tog min mobil frem og vendte mig om, idet Casper fra min årgang kom over til mig.

”Hey, jeg går ud fra at du kommer i morgen,” sagde han med et kækt grin.

- ”Skal vi gentage succesen fra sidste år?” Jeg kunne ikke lade være med at grine af hans åbenlyse flabethed, og daskede ham på skulderen.

”Ikke efter du serverede de hashkager sidst, uden at fortælle mig hvad der var i,” grinte jeg og kunne høre et par stykker bag mig fnise.

”Du må da indrømme at man ikke kunne smage det.” Han blinkede til mig og smilede kækt. Så kom jeg i tanke om at jeg skulle ringe til Jack, og jeg begyndte at bakke væk.

”Nå, du må have mig undskyldt,” sagde jeg med en påtaget kølighed og satte mig på en bænk i den modsatte ende af gården. Jeg tastede Jacks nummer, men kom, til min store irritation, igennem til hans receptionist.

”Jack Burgess PR, hvad kan jeg hjælpe dig med?”

”JV fra The New York Times. Jeg har en aftale om, at blive stillet direkte igennem til Burgess på dette nummer,” svarede jeg irriteret. Der var stille et øjeblik, og jeg hørte hende taste og klikke med en usædvanlig hurtighed.

”Ja, der er sket en fejl. Det må De undskylde,” rømmede hun sig.

- ”Jeg stiller Dem igennem med det samme.” Så lød der en klikkende lyd, og jeg hørte hans hæse stemme, i den anden ende af røret.

”Mon ikke snart min sekretær bliver mistænkelig,” klukkede han, og jeg forestillede mig, hvordan han sad tilbagelænet i den sorte læderstol, med fødderne nonchalant hen over det antikke mahogni skrivebord. Jack havde sit eget pr-firma, ja faktisk et af de bedste på hele Manhattan. De lavede pr for nogle af de helt store stjerner, men meget andet vidste jeg faktisk ikke. Han foretrak at holde mig uden for sit arbejde og ligeså gjorde jeg.

”Hej skat, har vi stadig en aftale i morgen?” spurgte jeg lavt.

”Selvfølgelig, jeg har bestilt bord på restauranten klokken 20.00.”

- ”Jeg savner dig helt sindssygt,” tilføjede han. Det var snart to uger siden vi havde set hinanden, fordi han havde været på forretningsrejse i London.

”Det lyder fantastisk, jeg glæder mig allerede. Har du gang i noget spændende?” spurgte jeg og satte mine fødder op på bænken. Solen skinnede mig, som altid, insisterende i øjnene og varmede mit ansigt.

”Nej, ikke noget der er værd at kede dig med min skat. Bare lidt papirarbejde, og så har jeg en aftale med nogen fra pressen om en halv times tid. Hvor mange timer har du tilbage?” spurgte han kærligt, nok fordi han selv kunne huske, hvor lang en skoledag kunne virke. Så lang tid var det trods alt heller ikke, siden han havde gået i skole. Nogen gange glemte jeg helt at han var 32. I starten af vores forhold spekulerede jeg meget over aldersforskellen, og det faktum at jeg stadig ikke var 18 år. Faktisk, var det vi havde gang i ulovligt, men sådan hadede jeg at tænke. Vi var jo så fandens forelskede.

”To moduler, og så tror jeg, at jeg tager ned og træner i klubben alene,” sukkede jeg, og ville brændende ønske, at han kunne tage med. Vi holdt begge to af at holde os i form, og jeg nød virkelig at løbe sammen med ham. På en eller anden måde, endte vi altid med at presse hinanden til det yderste, virkelig dedikere alt vores energi til turen, og ofte lagde jeg slet ikke mærke til hvor udmattet jeg var. Altså ikke før vores veje skiltes, og jeg opdagede at sveden løb mig ned af ryggen, og at min sports bh var helt våd.

”Ved du hvad? Måske kan jeg lige nå det. Det med pressen skulle ikke tage så lang tid. Skal vi ikke bare sige, at vi mødes dernede klokken tre, og hvis jeg så ikke kan komme, så ringer jeg lige en times tid inden, okay?”

”Det er i orden. Næste time starter snart, jeg tror hellere jeg må smutte,” sagde jeg idet klokken ringede.

”Okay, det er i orden. Vi ses snart smukke,”

”Ja, hej,” sagde jeg, inden jeg klappede telefonen sammen og gik til time.

 

*

 

Jeg trak vejret hurtigt men sikkert og kunne ligefrem høre, at mit hjerte galoperede af sted. Et fantastisk nummer af Coldplay, spredte sig langsomt i mine øregange, og gav mig lyst til at sætte intensiteten endnu mere op. Jeg skævede til min højre side, hvor Jack løb i nøjagtigt samme tempo som mig, om end med et endnu mere kontrolleret åndedræt. Han sendte mig et skævt smil, der nåde hans smaragdgrønne øjne, og gav mig et sug i maven. En glinsende svedperle løb ned af hans stærke markerede kæbeparti, hvorpå man kunne ane tusinder af bittesmå skægstubbe. Han kørte en hånd gennem det tykke, mørke, nu pjuskede hår og rettede på headsettet, der sad skævt i den ene side. Jeg sendte ham et udfordrende smil og hævede drillende det ene øjenbryn. Så skiftede min Ipod sang og dermed også rytme. Dette nummer var den ultimative løbemusik. Den var hurtig, fast, rytmisk og havde en fængende melodi. Jeg satte hurtigt farten op, tog længere skridt og vendte mig om, for at se til Jack. Men jeg skulle ikke vende mig særlig langt, for han var allerede oppe ved min side, og sendte mig et perfekt Colgate smil der sagde ”var det alt?”

Vi havde præcis det samme løbetøj på, bortset fra at mine kanter var pink og hans var mørkeblå. Selv vores fjedrende løbesko matchede. Jeg forsøgte at fokusere på mit åndedræt og mine skridt, men det var svært ikke at kigge på ham. Den stramme trøje der smøg sig om de store overarme, det veltrænede bryst og de svagt markerede mavemuskler. Jeg frydede mig over, at han var min, og frydede mig over, hvert enkelt jalosifyldt blik, jeg modtog fra byens singlepiger. Samtidigt prøvede jeg at fortrænge tanken om at han ikke kun var min, og at jeg blev nødt til at dele ham. Men, trøstede jeg mig selv med, han havde valgt mig nu, det var jo mig han begærede.

Det gode ved New York var, at chancen for at vi mødte nogen vi kendte, var minimal. Samtidigt, sørgede vi også for at mødes i den modsatte bydel af hvor vi boede, og Jack sørgede for at holde sig nogenlunde opdateret på konens liv, så han vidste hvis hun ændrede planer. Men vi havde snart været sammen i et halvt år, og endnu havde vi ikke genkendt et eneste ansigt. Jeg blev revet væk fra mine tanker, idet jeg opdagede at Jack var foran. Meget endda. På lang afstand, kunne jeg se at han vendte sig om, og sendte mig et flabet grin. Jeg tog en dyb indånding, og gav den alt hvad den kunne trække. En, to, tre, fire, en to, tre, fire. Jeg pressede alt hvad jeg kunne og fokuserede kun på at komme frem, selvfølgelig uden at støde ind i noget. Snart var jeg lige i hælene af ham, og mærkede straks det kick af energi, jeg havde ventet på.

”Sidste mand til måls gir’ en smoothie,” gispede jeg og pegede på parkens største og mest berømte træ, omkring 150 meter forude. Vi plejede som regel at drikke en smoothie sammen efter træning, det var en tradition vi havde sammen.

”Hvis du har råd,” gispede han igen og spurtede af sted. Men jeg var lige ved siden af ham, og mærkede energikicket helt ud til fingerspidserne. Jeg lagde ikke længere mærke til musikken i mine øregange og fokuserede bare på at komme frem, frem, frem. Jeg næsten sprang, jeg spurtede, hoppede uden om alt, der kunne være en forhindring i at komme først. Der var meget få meter igen, og vi var lige ved siden af hinanden. Træet var så tæt på, lige foran mig, jeg skulle bare lige tage et sidste skridt..

Jeg kom først! Få centimeter foran Jack, men jeg kom først. Jeg tumlede forpustet ned på en parkbænk og gispede efter vejret i grådige suk. Jack selv var tumlet omkring på græsset, helt rød i hovedet. Jeg svedte helt vildt og havde den voldsomste trang til, at kaste det svedige løbetøj fra mig, og bare være ligeglad med de mystificerede og stjålne blikke jeg ville modtage. Min hals skreg efter vand og hele min krop føltes tung, udmattet og dehydreret. Jack så ikke ligefrem ud til at have det nemmere end mig, og det gav sejren et ekstra boost.

”Går det?” spurgte han forpustet og kom på benene. Jeg gav ham plads på bænken, nikkede og lænede mig så tilbage. Han trak den gennemblødte løbetrøje af, og lagde hovedet mellem benene. Jeg beundrede hans rygmuskler, i det de trak sig sammen og slappede af, hver gang han trak vejret.

”Ja, fint nok nu. Og dig?” spurgte jeg, med en stemme der næsten var under kontrol. Først nu kunne jeg mærke, at jeg var ved at få vejret. Han trak hovedet op igen og kiggede sig omkring, for at sikre sig, at der ikke var nogen i nærheden. Så trak han mig over til sig, og gav mig et langt og inderligt kys. Han bed mig drillende i underlæben, og jeg kørte mine hænder igennem hans klistrede fugtige hår og trykkede mig ind til ham. Efter adskillige minutters kys, trak vi os endelig væk fra hinanden og kom ståkandede på benene.

”Sejren er sød, hva, åh smukke Maria,” grinte han og tjattede til mig. Så tog han sin trøje på igen, greb min hånd, og sammen gik vi ud af parken, for at finde en smoothiebar. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...