Just Like Faith

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 28 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 18 årige livsglade pige ved navn Marie som bor i London, hun bor med sin lillebror på 16 og sin far. Hendes mor døde da hun var 8, og har stadig ikke helt glemt hende. En dag støder hun ind på selveste Harry Styles, som hun faktisk ikke engang kender til, eller ved hvad for et Boy band han er i da hun kun lytter til klassisk musik. Harry spilder noget cola ud over hendes trøje, og insistere at købe en ny en til hende. Det der irritere hende rigtig meget er at hun ikke helt ved hvem den mystiske dreng er, det er som om hun har set ham før?
Men hun kender hans navn og det er Harry. sker der noget mellem dem, passer de sammen og finder hun ud af hvem han i virkeligheden er? Bliver hun skuffet, lettet, sur, glad hvad bliver hun?
Hvad sker der også, når hun finder ud af at hendes far har fåret et hjerte anfald?

5Likes
2Kommentarer
555Visninger
AA

3. Are you gonna be alright?

Jeg fik en kæmpe klump i halsen, jeg havde aldrig i mit liv set Jason sådan her, han var en af de stærkeste personer jeg kendte.

Efter mor døde var det som om at vi skiftede roller, at han blev min storebror og jeg blev hans lillesøster, han havde altid været der for mig, da far ikke kunne. Far havde mistet sin ”one love” og lukkede Jason og jeg ude for hans liv i otte år, og først nu begyndte han at lukke os ind igen, og så skulle han absolut få et hjerteanfald. Hvorfor er min familie så uheldig?

”Marie” hulket Jason, jeg gik over til ham og kunne mærke tårerne trille ned af mine kinder, jeg tog Jason ind i et kram og begyndte at nusse ham på ryggen, ligesom Harry gjorte med mig.

Da jeg havde talt med lægen, og fik af hvide at min far havde et meget meget svagt hjerte, og at han skulle få indplantet en paysmaker, brød jeg sammen, skulle min far tilbringe 3 måneder på et skide lorte hospital? Jeg gik over til Jason, og fortalte ham den gode og den dårlige nyhed. Den gode: far fik det bedre, den dårlige: han skulle være på et FUCKING lorte hospital i 3 måneder.

Jeg låste op for vores hoved dør, og Jason og jeg gik ind, her var stille. Vi havde ikke talt sammen lige siden jeg fortalt ham nyheden, heller ikke på vej hjem i bilen.

Han gik bare direkte optil hans værelse, og smækkede sin dør i, han ville sikkert bare være alene, jeg kunne godt forstå ham. Jeg gik også op på mit værelse, mit værelse var end del støre end Jasons, jeg havde også en dobbelt seng og det havde han ikke, jeg havde et kæmpe skal med mit tøj og sko inden i, og så også et Flyl og et Keyboard. Jeg gik over og satte mig i min vindueskarm og kigget ud på vejen, der var stille. Jeg træk min IPhone frem fra min lomme og hev mine høretelefoner frem også, og satte dem til min IPhone, og satte noget klassisk musik på.

Jeg lukket mine øjne, skulle jeg ringe til Harry, ville han huske mig? Ville han svare eller havde han bare glemt mig?

Jeg tog mig sammen og gik ind under mine kontakter, da jeg vidste at han havde indtastet sit nummer, han kaldte sid for ”cola fyren” jeg begyndte at småfnise lidt og ringede ham op. ”Hej det er Harry, hvem er det?” ”Hej Cola fyr” jeg kunne høre en latter i den anden ende af røret, ”jamen hej til dig Marie, hvordan går det med din far?” jeg sukket, ”han skal have en paysmaker, og skal blive på hospitalet i hele 3 måneder!” jeg kunne mærke min stemme var ved at knække over. ”Marie det skal nok gå, han får det jo bedre” sagde han med en beroligende stemme, ”Marie?” ”Ja?” hvad ville han? ”skal du noget i morgen?” ville han spørge og jeg kunne hænge ud? ”nej ikke rigtigt, why?” spurgte jeg nysgerigt, ”fordi så ville jeg spørge om du kunne hænge ud? Så kan du?” Jeg blev faktisk ret glad inden i, ”jamen okay det skal bare være hjemme hos mig, jeg sender dig min adresse, se vi ses” ”okay vi ses i morgen ved 11 tiden.” Jeg sendte min adresse til ham, og gik over i min seng og lagde mig til at sove.

Jeg vågnet op næste dag og, steg ud af sengen.  Jeg kiggede over på mit ur, og så klokken var ved at være halv ti. Jeg gik over til mit kæmpe, skab og valgte nogen stramme jeans og en løs top i lyserød, og så en sort cardigan ud over. Jeg gik ud til badeværelset, og lagde mit normale make up look, mascara, Foundation og noget pudder, meget naturligt men det var mig, den klassiske pige der også spiller klassisk musik. jeg lod bare mit hår sidde løst, og gad ikke rigtigt gøre noget ved det.   

Da jeg gik ud af badeværelset døren, så jeg Jason som var på vej ned i køkkenet jeg gik efter ham da jeg også skulle ned i køkkenet. Jeg gik over til køleskabet, og tog noget æble juice og hældte det op i et glas, ”Jason skal du også have noget juice?” han kigget først på juicen og derefter nikket, han var stadig helt tavs. Jeg tog endnu et glas, og hældte noget juice op i og satte det foran ham. Jeg tog mit eget glas, og tog det op til munden, og begyndte at drikke, det samme gjorte han. Der var mange af vores venner der sagde, at vi lignede hinanden så meget, men enten Jason eller jeg kunne se det, Han havde brunt hår og grønne øjne, og jeg havde blond hår og mørke blå øjne.

Da Jason var færdig, gik han over med glasset, og stillet det på køkkenbordet, og gik op på sit værelse igen. Jeg kunne mærke min IPhone vibrere i min lomme, jeg havde sikkert fået en besked fra en af mine veninder, jeg åbnet den og så det var fra Harry

From: Cola fyren

Hej Marie, jeg ville bare sige at jeg er på vej, vises om 5 min. XX

Jeg kunne mærke en skaks glæde inden i mig, jeg glædet mig til at se ham igen. Jeg skrev bare tilbage til ham at jeg glædet mig til at se ham.

  

Harrys synsvinkel:

Jeg glædet mig til at se hende, hun virket så sød, hun overfaldt mig, eller sådan noget som teenager piger gør nu til dags. Kendte hun om One Direction? Det tror jeg i hvert fald ikke efter hun kun spiller og høre klassisk musik, det sagde hun til mig her i går. Skulle jeg sige at jeg var en verdensberømt popsanger? Eller skulle jeg bare lade som om jeg var en helt almindelig dreng? Jeg tror jeg ville holde det med One Direction som en hemmelighed, jeg skulle bare lige sige det til drengene, at de ikke måtte sige noget om det, hvis de nu mødte hende.

Jeg træk ind i hendes indkørsel, og holdte ved siden af deres anden bil, det var en Mercedes, de havde også et ret så stort hus. Var hun rig? Hvad lavede hendes forældre? Jeg steg ud af bilen, og foresatte hen til hoveddøren, og ringet på.

Marie åbnede døren, og jeg kunne se et smil brede sig på hendes læber. ”Hej Harry, godt at se dig, og kom indenfor,” ”jamen mange tak skal du have” jeg trådte inden for, og tog mine sko af og hængte min jakke op på en knage. Jeg fulgte med hende ud i køkkenet, det var virkeligt et stort køkken, der var to KÆMPE køleskabe, Niall ville elske det her hjem. ”Ville du have the eller kaffe?” Spurgte hun med sin søde stemme, har jeg sagt hvor godt hun ser ud i dag? Nåh men det gjorte hun, ”tror nok jeg ville have noget the, hvis det ikke er til besværg” hun smilte sødt til mig, ”selvfølgelig er det ikke det” hun gik over til elg- kedelen og satte noget varmt vand over, så vi kunne få noget the.

Da hun var færdig med at lave the, tog hun begge kopper og satte den ene foran mig, og satte sig overfor mig og stillet sin kop ned på bordet. ”Så hvad arbejder dine forældre som?” kunne jeg høre mig selv sige, ”min far arbejder inden for mode, tøj fashion du ved, og min mor døde i en bilulykke da jeg var 8 år” hun smilte stadig, hun må godt nok savne sin mor, jeg ville ikke kunne leve uden min mor, ”det er jeg virkelig ked af høre” hun smilte bare, ”det gør skal ikke noget.” Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, at hendes mor er død og hendes far er indlagt på hospitalet. Hun måtte godt nok være stærk, hun havde vist også en bror der hed Jason han var 16 år. Hun fortalte mig om hvordan de havde skiftet roller, da hendes mor døde, og hendes far frosset dem ude. Hendes lillebror Jason måtte være ligeså stærk som hende, de måtte have et hårdt liv.

 Hun fortalte meget om, hvad hun kunne spille på, hun var virkelig musikalsk, hun kunne spille på klaver, guitar, violin og harpe. Men hun fortalte at hun helt klart var bedst til at spille på klaver og violin, og var ved at lære at spille på guitar, måske kunne Niall lære hende noget. Hun måtte bare møde drengene, de ville elske hende, også det at hun var anderledes, end de fleste. Der var sket så meget for hende, men hvorfor var hun så glad? Selvom jeg havde kendt hende i hvad, to dage nu var det som om jeg havde kendt hende hele mit liv. Hun var virkelig bare den smukkeste engel jeg kendte, Btw så lignede hun virkelig en engel med det blonde hår og de blå smukke øjne.  

 

A\N: Håber det er okay at jeg prøvede lidt med Harrys synsvinkel, og tak til jer som ville læse den!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...