I WISH

Du er en pige på 17 år. Du lever et dejligt liv i Danmark. Du er enebarn. Men selvom du synes at dit liv er så fantastisk, så er der alligevel noget der plager dig. Du er adopteret. Du har en familie et sted. Et sted i England.

4Likes
5Kommentarer
519Visninger
AA

3. Del 3.

Du kunne ikke koncentrere dig i skolen. Du skulle snart til eksamen. Men du havde bare ikke koncentrationen. Du kunne ikke tænke på andet end Liam. Men du blev snart nød til at komme med den rigtige undskyldning, for at være væk i nogle timer. Da i fik fri, gik du over og hev fat i Rachel.
Dig: "Kan du ikk lige gøre mig en tjeneste." Spurgte du på den måde, veninder jo gør. 
Rachel: "Det kommer an på hvad." 
Dig: "Jeg skal besøge min biologiske bror på Lørdag, men Hannah må ikke finde ud af det. Kan jeg ikk sige at jeg er sammen med dig." Du håbet virkelig på et ja. Men du sagde det lige meget hvad.
Rachel: "Jo, Selvfølgelig." Du gav hende et kram og gik hjem.

Fredag aften kunne du ikke falde i søvn. Du var virkelig spændt, nysgerrig, og lidt nervøs. Du skulle besøge din storebror. Tænk at du nu kunne sige: "Jeg har en storebror."  Du lukket øjnene, og faldt faktisk i søvn.

NÆSTE DAG.

Du stod op med en god fornemmelse i maven. Men du var lidt utryg ved at du skulle lyve over for Hannah. Men det skulle nok gå. Du havde aftalt med Liam at skulle mødes med ham kl. 10. Du havde fået hans telefon nummer. Så du var helt klar. Du gik ud i køkkenet.
Dig: "Jeg tager over til Rachel." Du blev nød til at lade som om at du stadig var sur på hende. Selvom du jo egentlig ikke var det. Du tog din taske, gik ud af døren, og smækket den bag dig. 

Dine ben rystet hele vejen over til hotelettet. Du var så nervøs. Det her betød virkelig noget for dig. Du var nu kommet til hotellet. Du tog din mobil frem og ringet til Liam. Han tog den, og sagde at han ville være der om fem minutter. Du stod og trippet lidt. Der stod ca. 50-100 fans ude foran hotellet. Men han havde sagt at du skulle stille dig ved det store træ. Så det gjorde du. Lige pludselig begyndte alle pigerne at skrige. Så det var et tegn på at det jo nok var Liam der kom ud nu. Der gik fire vagter omkring ham. Liam kom hen til dig. 
Liam: "Er det dig der er D/N" 
Dig: "Ja." Der løb en tårer ned af din kind. Liam gav dig et varmt kram. Han tog din hånd og træk dig med ind på hotellet. I gik op til hans værelse. Du rystet hele vejen der op. I satte jer i sofaen inde på værelset. Du begyndte at tude. 
Liam: "Hvorfor græder du?" 
Dig: "Jeg kan ikke tro at jeg sidder her sammen med min storebror." Han gav dig et kram.
Liam: "Fortæl lidt om dig selv." Sagde han nysgerrigt.
Dig: "Okay. Som du jo ved så hedder jeg D/N, jeg er 17 år gammel." Og ja, så resten af historien. Han sad og lyttet meget koncentreret. I havde siddet og snakket i 5 timer. Men til sidst blev du nød til at tage hjem. Du gik der fra med en dejlig følelse i maven. Fordi i havde aftalt at i skulle mødes igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...