Lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2013
  • Status: Færdig
Det her er min første one-shot håber i vil læse det <3 Stella mistede sin bedsteven Justin, da han rejste til USA for at leve sin drøm ud, men han glemte bare lige at sige det til Stella, at han rent faktisk skulle flytte til et nyt land og ikke bare en gade. Efter 5 år begyndte hun at skrive med en dreng ved navn Drew, men hun har aldrig set ham før, kun skrevet. Et år efter skriver Drew en dag at han kommer til Canada med sit foldboldhold, da det er der Stella bor. Men er det nu den dreng som Stella tror det er som kommer på besøg i Canada. Find ud af det, ved at læse med i Lies.

15Likes
7Kommentarer
682Visninger

1. One-shot <3

 

Her sad jeg, inde på mit værelse, selvom at det var brænde varmt udenfor, her i Canada, Stratford. Ja det var sommer, og jeg havde lige fået sommerferie.

Jeg så ned på det billede jeg havde i min hånd, hvor to små glade børn smilede, som om de ikke kendte til andet. Ja, det var mig og min bedsteven, eller retter sagt, min eks-bedsteven, Justin. Ja han skred fra mig, da vi begge var 13år. Han sagde at han bare skulle flytte, og der tænkte jeg jo, at det bare var nogle gader, eller lignede, men nej det var ren faktisk til USA, til Atlanta. Ja nu kan du måske regne ud hvilken Justin jeg taler om. Ja nemlig, Justin Bieber. Og når ja, jeg er i øvrig Stella, Stella Johson. Ja mit liv er fuldkommen normalt, selvom jeg faktisk var Justin eks-bedsteveninde. Ja, jeg kunne gå i fred, ingen kendte mig, ikke engang Justins Beliebers. Men det har jeg det fint med.

*Bip* lyd det fra min computer. Jeg havde fået en e-mail. Det var sikkert fra Drew. Ja Drew, er en jeg har skrevet med. Jeg har aldrig mødt ham, eller lignede. Og nej han er ikke en eller anden klam stodder, som er i 40’erne. Nej, han er en 19årig dreng, ja samme alder som mig faktisk, som bor i USA. Vi har skrevet i ca. 1 år nu, og jeg viste det meste om ham, hans udseende, men kun det han har fortalt, for jeg har aldrig set et billede af ham, eller videochattet med ham, kun skrevet, men det havde jeg det fint med. Han havde 2 halv søskende, ja han forældre er skilt, så de var kun halv søskende, da hans far har fået dem med en anden kvinde. Drew var single, samme her.

Når men jeg gik hen til min computer, og åbnede for e-mailen:

Fra: Drew94@Hotmail.com
- Hey smukke, Hvad så? xx

Svar: StellaJ94@Hotmail.com 
- Hey søde, Ikke så meget, dig? xx

Fra: Drew94@Hotmail.com
- Keder mig, er jo på lejertur med foldboldt holdet; -)x

Svar: StellaJ94@Hotmail.com
- Hvor er i henne nu? xx

Fra: Drew94@Hotmail.com
- Vi er nået til det nordlige USA, og kommer snart til Canada ;-)xx

Svar: StellaJ94@Hotmail.com
- HVORNÅR?!?!?? xx

Fra: Drew94@Hotmail.com
- Her i slutningen af måneden;-) xx

Jeg løb ud i køknet, og ud i have. Jeg nærmest skred af glæde. Det kan ikke passe, måske får jeg endeligt lov til at se Drew, i virkeligheden! Jeg løb indenfor, igen, og satte mig ved min computer.
Ja han havde været på lejertur, med sit foldboldhold, i to måneder nu. Han havde været hele USA rundt, her for tiden. Det var helt vildt. Jeg vil ønske det var mig.

Det var slutningen af måneden, og jeg havde fået aftalt med Drew, og mine forældre, at han bare kunne kommer over, når han fik tid, rent faktisk havde han skrevet, at han måske fik tid, her i løbet af dagen. 
Jeg var i gang med at rode op, på mit værelse, til når han skulle komme. Det vil være lidt pinligt, hvis han kom, imens der var rodet. Og så havde jeg også aftalt, med mine forældre, at hvis Drew fik lov til at komme, skulle jeg også rode op, på mit værelse, for det var jeg ikke så god til normalt.

Efter jeg havde rodet op, gik jeg i bad, ja han kunne jo kommer hvert øjeblik!
Jeg gjorde mit lange mørke hår vådt, og tog derefter shampoo i.
Efter 20min i det varme vand, gik jeg ud og begyndte at tørre mig, med et håndklæde. Da jeg var helt tør, tog jeg det tøj på, som jeg havde fundet frem.
Efter en time, var jeg endelig klar, jeg var faktisk ret heldigt, for Drew havde lige skrevet at han var på vej. Argh, jeg dør indvendigt, Nu skulle jeg se Drew, for første gang!

*Ding dong* lød det fra vores dørklokke. Argh, han var her! Jeg løb ned af trapperne, da jeg skulle nå det, inde mine forældre. Ja de kunne være ret pinlig, ja iser når det kom til drenge. Jeg tog en dyb indånding. Jeg tog langsomt fat i dørhåndtaget, og åbnede døren. Mit smil var allerede smurt på mit ansigt, men det faldt sammen igen, da jeg så det bare var postbudet. Fedt, nu troede jeg lige det var Drew, og så var det postbudet. ”Er du Stella Johnson?” spurgte postbudet ”jaer?” svaret jeg forvirret, ” her, de er til dig, skrev under her,” sagde han, og først nu, så jeg, at han holdte en buket blomster. Ja, godt gået Stella, et postbud. Nej, det var ikke postbudet, men en blomster lever, fra en eller anden blomsterforretning. Men hvem vil give mig blomster? Jeg skrev under på det der papir. ”Tak, kan du have en god dag?” sagde han og gav mig buketten, og så var han væk.

Jeg lukket døren, og gik ind i køknet. Jeg lagde buketten på bordet, og fandt en vase. Jeg tog vand i, og skulle til at sætte blomsterne i, da en lille kuvert røg ud fra buketten. Jeg åbnede kuverten og begyndte at læse:” Kære Stella. Ja du tænker sikkert ’hvem vil give mig blomster’ ja det kan jeg så svare på, nemlig, mig! Ja okay, hvem er mig? Ja det er Drew. Jeg havde ikke muligheder for at komme over til dig, men vi kunne mødes? Eller det skal vi, for jeg har allerede ordnede det. Mød mig vil søen. Din Drew.” Hvad! Hvor kendte han til søen? Og hvordan viste han, at jeg ved havde det er for en sø? Ja, for jeg er ret sikker på, at det er den sø, inde i skoven, ved siden af mit hus, som han mener.

Jeg tog hurtig mine sko på, ”mor, jeg går lige en tur!” råbte jeg. Jeg løb ud af døren, og løb ind af stien. Jo længer jeg kom ind i skoven, jo højre blev noget guitar spil? Hvem spillede på guitar, her inde i skoven? 
Jeg nået til lysningen, af skoven, og så en skikkelse, ude på broen. Jeg kom tætter på, og stod nu forenden af den 10 meter lange bro. Det var en dreng, der sad der ude. Han havde ryggen til mig. Han havde brunt hår, som var kort i siderne og langt i toppen, som strittede. Jeg kunne høre, at han også sang, imens han spillede på guitar.”Let me tell you a story about a girl and a boy, he fall in love with his best friend…” sang han. Hey, havde jeg ikke hørt den sang, og stemme før? Jeg gik langsomt ud på broen, lydløst. ”Justin?” spurgte jeg stille, og med det samme, vente han sig rundt. Og lige da jeg så ham, var det som om, at min verden gik i stå. Hvad lave han her? På vores bro. Ja, det var nemlig min og Justins bro. Da vi var små, var vi altid her ude. Vi pjattede, men vi hyggede os også, her ude. ”Stella,” sagde han på samme måde, som jeg gjorde, med hans navn. Han satte sin guitar fra sig, og rejste sig op. Vi stod cirka 2 meter, fra hinanden. ” jeg har savnet dig,” sagde han stille, imens han gik, tætter på mig. Til sidst var han, helt tæt på mig.

Sidst jeg så ham, var vi lige høje, eller jeg tror faktisk, at jeg var en lille smule, højre end ham, men nu var han et hoved, højre end mig.
Han tog mine hænder i sine. ” hvorfor?” spurgte jeg stille, og kiggede ned i broen ” hvad mener du?” spurgte han og løftede mit hoved op, med hans to fingre. ”hvorfor skred du fra mig?” spurgte jeg, og en tåre løb ned af min kind ”fordi det var for hård at sige farvel,” sagde han og tørrede min tåre væk ”men hvorfor skulle det være et farvel, og ikke et vi ses?” spurgte jeg, med en gråden stemme. ”fordi jeg ikke vil give dig forhåbninger ” sagde han og et tåre løb ned af hans kind ”og da jeg så fandt din e-mail, kunne jeg ikke lade være, med at skrive til dig,” græd han, ”please, stop med at græd” sagde jeg og nu løb tårne også ned, af mine kinder. 
Hey, sagde han lige skrev til mig ”hvad mener du med, skrev til mig?” spurgte jeg, og tørrede hans tåre, på hans kinder, væk, med mine hænder. ”Stella, jeg er Drew94@Hotmail.com ” sagde han stille. Hvad! Det var som om, at min verden bryd sammen. Havde han løjet om, hvem han var, over for mig? ” hvad,” nærmest hviskede jeg. Jeg tog langsomt nogle skridt, væk fra ham.

” Har du løjet!” skreg jeg, af ham ” Please Stella ikke reagere sådan,” sagde han, og tårne løb ned, af hans kinder ”hvordan kunne du? Jeg har endda skrevet, hvor ked af det, jeg var over, at have mistede min bedsteven, og så tænker du ikke engang over, måske lige at skrive at det er dig?!” skreg jeg igen ”please, Stella høre nu på mig,” sagde han, og gik hen, til mig ” Jeg kunne ikke… jeg kunne ikke få mig selv til det,” sagde han ”og da det var kørt for lagt ud, viste jeg ligesom godt at det var forsendt, at fortælle dig, at det var mig,” sagde han og stod helt tæt på mig. ”Kig på mig” sagde han, da jeg kiggede ned i jorden. ” Jeg… jeg havde forelskede mig i Drew” sagde jeg stille, ja så stille, at jeg var i tvivl, om Justin hørte det. ” Hvad,” sagde han stille ” jeg var forelsket i Drew, og… og så dræbte du ham, med dine løgne!” skreg jeg op, og begyndte, at slå Justin på hans brystkasse.

Ja nu hvor det gik op for mig, at Drew ikke var rigtig, gik det op for mig, hvor meget, han egentlig betyd, for mig. Jeg elskede ham. ” Jeg elskede ham” sagde jeg stille, i mens jeg stoppede med, at slå Justin. Han trak mig ind i en varmt kram, og trøstede mig ”shh… Undskyld” sagde han stille. Jeg løftede langsomt mit hoved op og så ind i Justins øjne ” Jeg elskede ham” sagde jeg, og inden jeg noget at reagere, havde Justin smedet vores løber, sammen. Det føltes forkert, men alligevel rigtigt. ”Jeg vil altid være din Drew” hviskede Justin, i mit øre, Og der, gik det op for mig, at Justin jo faktisk var Drew. Jeg flettede mine fingre ind i Justin hænder, og kiggede ham i øjne ” jeg elsker dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...