Halvblods.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2013
  • Status: Igang
En pige(Alice Woods) er født som halvblods vampyr men uden at hun ved det. Da Harry dukker op en aften og fortæller at hun skal være med i et ritual tror hun først at det er en syg joke, men det går langsomt op for hende at Harry er vampyr og vil muligvis gøre hende fortræd. Aftenen efter dukker han op igen og hun kan ikke huske noget som helst fra hans sidste besøg. Kun brøkdele
Han invitere hende på ’date’, en aftentur i skoven og de udvikler et stærkt bånd. Med de følelser Harry får for Alice vil han så stadig være i stand til at gennemføre ritualet, eller vil han forsøge at finde en udvej?
Og hvad med vampyr lederen Louis? Vil han acceptere de følelser Harry udvikler for Alice da hun er halvt menneske?

18Likes
9Kommentarer
1202Visninger
AA

6. Kapitel 5

~Louis’ synsvinkel~

 

”Du havde chancen! Hvorfor gjorde du det ik?” spurgte jeg vredt Harry da han sad på min seng og så koldt på mig.

”Jeg kunne bare ikke okay?” vrissede Harry tilbage og kiggede mig stift ind i øjnene. Jeg så ikke længere min bedste ven. Nu så jeg en fremmed. En vred, og irritabel fremmed. Jeg satte mig hen på sengen og lagde en hånd på min bedste vens skulder og klemte blidt hans skulder for at køle ham ned hvilken han heldigvis blev lidt.

”Undskyld..” mumler jeg.

”Nej.. det mig der skal undskylde.. jeg var svag..” mumler Harry.

Jeg ryster på hovedet.

”Nej. Du var ikke svag, næste gang du får chancen okay?” spørger jeg Harry. Harry ser mig i øjnene og hans øjnene er blidere nu.

”Okay” mumler han og smiler skævt og viser sine smilehuller.

Jeg klappede Harrys skuldre, smilede en sidste gang og gik så ud ad døren for at finde Freja der skulle hjælpe mig med de sidste forberedelser til ritualet som snart skulle være.

 

~Alices synsvinkel~

 

Imens jeg sad og hørte musik og læste min bog færdig faldt mine tanker hele tiden tilbage på igår aftes med mig og Harry der sad og hyggede os sammen ude i skoven. Nej der skete ikke noget. Harry er virkelig god til at kæle! Det må man give ham. Han nusser en rigtig godt og han kan få en til at føle sig speciel bare ved at holde om dig. Han havde kysset min hals og mumlede ting jeg ikke helt kunne høre men jeg var ligeglad, det eneste der betød noget var at jeg sad og nussede med Harry. Jeg ved ikke om jeg er ved at få følelser for ham allerede eller om vi bare er venner med ’fordele’ som man siger. Jeg vil gruble over det imens jeg er alene. Jeg lagde min bog fra mig da jeg blev færdig og tog hovedtelefonerne af. Jeg satte mig op på sengen og tænkte tilbage på min ’date’ med Harry. Jeg havde stadig den sære fornemmelse af at jeg havde set ham før, men jeg kunne ikke helt placere hvornår eller hvor.

Jeg smilte da jeg kom til at tænke på hans søde smil og de bedårende smilehuller. Men så begyndte jeg at tænke noget helt andet. Hvorfor kom han altid om aftenen? Og hvorfor vil han absolut gøre alting når solen er gået ned? Og hvorfor kommer han altid ind ad vinduet istedet for døren? Min hjerne fortalte mig at det var mistænksomt og sært og jeg burde undersøge det men mit hjerte sagde at det nok bare er fordi han godt kan lide at være ude når det er aften fordi det er lidt køligere end om dagen. Jeg besluttede mig for at lytte til mit hjerte. Min fornuft sagde til mig at grunden til at han kom ind ad vinduet var fordi mine forældre ik kender ham eller overhovedet ved at han kommer og de ville se ham hvis han kom ind ad døren, men så tænkte jeg: Hvordan kan han nå herop? Vores hus er 3 etagers og mit værelse er på 3. etage. Hvordan kunne han komme herop? Der er alt for langt til at han kan hoppe herop. Eller hvad? Igen fortalte mit hjerte mig at det var ligemeget men min fornuft sagde det var sært. Jeg lyttede igen til mit hjerte og lod det gå videre.

***

Da klokken blev 18:00 og jeg havde taget min aftensmad med ovenpå for at jeg kunne gemme det og smide det ud senere uden mor opdagede det fordi jeg ikke var sulten, kom Harry ind ad vinduet med et smil på læben og gik hen til mig og vrængede næsten af min mad. Hvad er hans problem?

”Det altså bare pasta Harry” mumler jeg og fniser.

”Hvorfor har du ik spist noget?” spørger han.

Jeg trækker på skuldrene.

”Jeg ved det ikke. Jeg har ik spist i 2 dage nu. Jeg føler mig ikke sulten overhovedet” siger jeg og stikker gaflen i pastaen men lader den falde på tallerkenen igen.

”Nej, jeg kan ikke”. Jeg kan høre Harry grine lavt. Jeg kigger op på ham og han lægger hånden på min kind.

”Jeg ordner det” siger han og tager min tallerken og springer ud ad vinduet. Jeg skal til at gå hen til vinduet men før der er gået 3 sekunder er Harry i vindueskarmen igen med en tom tallerken. Han kunne umuligt have spist det.. kunne han?

”der var en kontainer tæt på huset” mumlede Harry og stillede tallerkenen på min seng. Jeg smilede taknemmeligt.

”Tak Harry” mumler jeg. Harry smiler og sætter sig på sengen.

”Ingen årsag”. Harry ligger sig på sengen og stønner drømmende. Jeg bed mig i læben. Hans stønnen er den mest sexede lyd jeg har hørt i mit liv.

”Hey kan.. kan jeg spørge dig om noget” stammer jeg og prøver at ignorre hans t-shirt der går lidt op da han lægger armene bag nakken og man kan se lidt af hans muskuløsemave.

”Ja klart, hvad?” spørger Harry og sætter sig op.

”Faktisk flere ting” siger jeg.

”Klart” Harry venter på at jeg skal sige noget og da jeg skal til at åbne munden ringer min mobil. Jeg tager den op til øret og er ved at tabe den da jeg høre lydene fra mobilen.

”ARRGH..Nee..ne..neej..” kan jeg høre Katja skrige i den anden ende og hele min krop ryster og jeg paniker da linjen går død.

”Katja? Katja.. KATJA!” råber jeg selvom at jeg ved at linjen er død.

”Hvad sker der?” spørger Harry.

”Harry har du kørekort?” spørger jeg.

Harry nikker.

”Du må køre mig over til en venindes hus og hurtigt, jeg giver dig adressen på vejen” siger jeg og trækker Harry med ud til mors bil.

***

Da vi ankommer til Katjas hus kan jeg se at lyset er slukket på hendes værelse, men der er lys i alle de andre rum. Det giver mig gåsehud og jeg må holde stramt om Harrys hånd da vi går op imod huset og jeg trækker i håndtaget og døren er underligt nok ulåst. Hendes forældre må være ude, for Katja låser aldrig døren af sig selv, det gør altid hendes forældre. Da jeg kigger på trappen der føre op til Katjas værelse bliver jeg stående lidt, skrækslagen for hvad jeg vil se når jeg går derop.

”Harry du leder efter Katja hernede så leder jeg efter hende ovenpå” siger jeg usikkert.

Harry nikker og siger stille men samtidig højt nok til at det kan høres:

”KATJA! KATJA”.

Jeg går langsomt op ad trappen og står foran hendes dør. Jeg åbner døren langsomt og der er helt kulsort inde på hendes værelse. Jeg forsøger blindt at finde stikkontakten og da jeg finder den og trykker, tændes lyset og jeg skriger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...