Halvblods.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2013
  • Status: Igang
En pige(Alice Woods) er født som halvblods vampyr men uden at hun ved det. Da Harry dukker op en aften og fortæller at hun skal være med i et ritual tror hun først at det er en syg joke, men det går langsomt op for hende at Harry er vampyr og vil muligvis gøre hende fortræd. Aftenen efter dukker han op igen og hun kan ikke huske noget som helst fra hans sidste besøg. Kun brøkdele
Han invitere hende på ’date’, en aftentur i skoven og de udvikler et stærkt bånd. Med de følelser Harry får for Alice vil han så stadig være i stand til at gennemføre ritualet, eller vil han forsøge at finde en udvej?
Og hvad med vampyr lederen Louis? Vil han acceptere de følelser Harry udvikler for Alice da hun er halvt menneske?

18Likes
9Kommentarer
1204Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg vågner og når lige at ungå at skrige og vække Mitchi. Jeg har haft et slemt marreridt om en skikkelse der fulgte efter mig i en mørk skov. Jeg faldt over en stor tyk rod og da skikkelsen indhentede mig skreg jeg og vågnede. Jeg kiggede med hamrene hjerte på min sovene veninde og kiggede ud ad vinduet, der var kun en smugle lyst udenfor. Jeg fandt ud af at klokken kun var 4:00 om morgenen. Damit! Det er for tidligt tænkte jeg og lagde mig ned og prøvede at sove igen. Jeg havde haft endnu et marreridt da jeg vågnede kl. 12:00 og jeg kunne se Mitchi ikke var der mere. Kun en lille seddel. Jeg tog sedlen og læste:

Hey Alice. Min mor ringede kl. 10 og sagde jeg skulle komme hjem fordi jeg skulle hjælpe med noget. Du sov og jeg ville ikke vække dig.

Det var hyggeligt igår og så du også den skygge udenfor?

Jeg læste det sidste tre gange forvirret. Skygge? Var det den fyr jeg så på mit badeværelse? Jeg fik kuldegysninger, men rejste mig alligevel fra min seng og gik ud på badeværelset og børstede tænder. Jeg kunne høre mor og far snorke inde i deres soveværelse og min skide irriterende store søster og hendes klamme kæreste ’hygge sig’ inde på hendes værelse. Bvadr! Jeg fik kvalme. Jeg har engang været så dum at gå forbi døren en aften og høre nogle virkelig ubehagelige lyde. Jeg fatter ik hvad hun ser i fjolset.

Jeg spyttede ud og tørrede mig om munden. Jeg smuttede ind i stuen for at se Tv-nyhederne. Der havde været et mord. I nat?!

”Nyhederne andmelder et yderst kreativt og meget uforklareligt drab tidligere nat. Politiet undersøger sagen, men kan ikke rigtig bekræfte hvordan drabet blev udført. Offeret var blevet tømt fuldstændig for blog og havde bide mærker på halsen. Yderst mærkeligt og nu går vi over til politi indspektør Per Johnson som har en rapotatie går jeg ud fra”

”Ja Julie Roberts det skulle jeg have. Desværre har vi ikke rigtig nogen flere detaljer om mordet. Det er yderst besynderligt og ingen af os kan rigtig forklare hvordan offeret har fået suget al blodet ud af kroppen og bidemærkerne macher intet menneskets..” Se det er spookey tænkte jeg da jeg så dem køre en båre blive lagt op i en ambulance bagved politiet. Jeg tog hurtigt min mobil og ringede til Katja også Mitchi bagefter for at sikre mig at de er okay.

”Hey hva’ så prinsesse” siger Katja i den anden ende og jeg sukker lettet.

”Hey Kat ser du Tv-nyhederne?” spørger jeg.

”Ja det er helt vildt, det der skete med vores nabo” siger Katja.

”Jeres nabo? Jeg synes nok jeg kendte huset!” udbrød jeg.

”Ja Mrs. Kate er blevet dræbt. Hun var kun 30 år, og jeg nåede at se bidemærkerne før de dækkede hende til” siger Katja.

”Virkelig?! Hvordan så det ud?” spørger jeg.

”Det var to runde meget dybe mærker. Der var blevet bidt meget dybt ned og lidt størknet blod ned ad hendes skulder og til brystet. Det lignede godt nok at nogen havde prøvet at slikke blodet af. Klamt og uhyggeligt” siger Katja. Blod, runde bider mærker, myten jeg har hørt om, tømt for blod.. kunne det være? Nej, nej. De findes ikke.

”Hvad tror du det var?” spørger jeg Katja.

”Aner det ikke. Ingen har benyttet sådan en slags mordmetode, det er meget unaturligt” siger Katja.

”Hvad tror du?”.

”Aner det heller ikke” lyver jeg.

”Nå men jeg må smutte, min kusine og mig skal ud og spise frokorst” siger Katja.

”Ses Kat” siger jeg.

”Ses prinsesse” siger Katja og lægger på.

Jeg ringer med det samme til Mitchi for at sikre at hun også er okay. Hun tager den efter 1 bib.

”Hey søde hva sker der?” spørger hun i den anden ende og jeg sukker endnu engang lettet.

”Hey har du set TV-nyhederne?” spørger jeg.

”Ja det er sygt! Jeg blev vildt bange og forresten undskyld at jeg bare gik, men du sov og jeg ville ikke vække dig” siger Mitchi.

”Det okay Mitch, men hvad skulle du hjælpe din mor med?” spørger jeg.

”Jeg skulle hjælpe med noget ude i haven, ikke noget særligt eller særlig sjovt” vi griner lidt.

”Nå, men jeg skulle bare tjekke at du var okay” siger jeg.

”Jeg har det fint skat og tak fordi du spørger” fniser hun.

”Det ik fordi jeg ikke vil snakke med dig men min mor bliver sur hvis hun ser mig med mobilen en gang til” siger Mitchi undskyldene.

”Det okay, vi ses bare” siger jeg.

”Jep ses søde” siger Mitchi og lægger på.

Godt mine bedste veninder har det godt tænkte jeg og smilede.

Så var det at min søster kom ud fra værelset med det største ’lige haft sex’ hår nogensinde og kun i undertøj. Jeg kiggede mærkeligt på hende og da hun så jeg stirrede, stirrede hun tilbage på samme måde.

”Hvad?” spørger hun.

”Ikke noget..” siger jeg og kan ik lade vær med at fnise lidt af hendes hår. Hvis mor havde set hende nu ville hun slå min søsters åndsvage kæreste ihjel.

”Hvad griner du af?” spurgte hun.

”Skal jeg virkelig sige det?” spørger jeg og kigger på hendes meget ’store’ hår.

”Hva.. mit hår? ARRRGH!” skriger hun og jeg flækker af grin. Hun giver mig dræberblikket.

”Jeg dræber dig senere lille søs!” råber hun og tramper ud ad køkkenet. Ja helt sikkert tænkte jeg og slukkede TV’et.

Jeg går ind på mit værelse og lytter til musik i hovedetelefoner. Jeg kunne ikke koncentrere mig om The Script fordi jeg hele tiden tænkte på den fyr jeg så stå i mit badeværelse og mordet på mrs. Kate. Jeg kendte hende ikke så godt men her i Rosewood er vi ikke så mange og vi kender alle hinanden her. Vi er endten venner eller gode bekendte. Kan man godt sige. Så det gør lidt ondt at tænke på at en af mine bekendte er blevet myrdet af jeg aner ikke engang hvem eller hvad der dræbte hende.

***

Det blev hurtigt aften selvom at jeg ikke lavede særlig meget idag. Jeg sidder og ser aften TV-nyhederne og der meldes et nyt mord. Samme mærker, samme tømte lig og samme omstændigheder. Man går ud fra at det var den samme person eller hvem eller hvad det nu var som dræber her i byen. Det er nærmest som et dyr. De fleste går rundt og siger at det er et dyr der er slubbet løs fra Zoologisk have. Man har sat en eftersøgning igang hvilket jeg synes er åndsvagt. Intet dyr tømmer en menneskekrop for blod og dræber mennesket på den måde og Rosewood er så lille at jeg er ret sikker på at vi ville lægge mærke til et Zoo fritgående dyr. Folk prøver vel bare at komme på nogle ordenlige forklaringer på mordene, istedet for at kigge på de mindre sansynlige forklaringer. Jeg synes altid Rosewood politi overser noget. Der må være noget de overser. Det KAN ikke være et dyr. Jeg har også arbejdet deltid i zooen og set dyrene spise og ingen af dem gør som vi har set ved mrs. Kate og det andet offer. Det må være noget andet eller nogen andre. Selvom at jeg selv tænker at det er ret usansynligt så kunne jeg ikke slå tanken ud af hovedet om at det måske var ’nogen’ der gjorde det og ikke noget. En person? Det er umugeligt. Mrs. Kate var den der fortalte mig myten om Rosewood. At der engang myldrede vampyrere rundt om natten og dræbte alle indbyggerne så de kunne have byen. Man mente også at de ledte efter noget eller nogen som skulle hjælpe dem med at kunne gå rundt i sollyset og jage om dagen. Mrs. Kate fortalte mig også at hun var vampyr-jæger og det samme var personen jeg ikke kan huske navnet på som blev dræbt også. Selvfølgelig sad jeg og nikkede og stillede spørgsmål som om jeg troede på det hun sagde. Min fornuftige side sagde at hun var tosset, men min fantasifulde side sagde at det var spændende og det måtte jeg høre mere om.

Jeg tog høretelefonerne af og kiggede på klokken. Den var 17:50 så klokken var snart 6 og jeg kunne høre min mor lave mad ude i køkkenet, min far snakke i telefon ved siden af og min søster der sagde farvel til sin tåbelige kæreste. Jeg gider ikke engang sige hans navn. Han er bare for klam altså.

Da jeg kigger ud ad vinduet ser jeg to skygger bevæge sig rundt udenfor og jeg tror først det er min søster og hendes klamme kæreste, men så høre jeg min søster udenfor døren og hun siger til mor og far at hendes kæreste er kørt hjem. Jeg kigger en ekstra gang på skyggerne men da jeg vender hovedet imod vinduet igen efter at have kigget på døren, er der ikke nogen udenfor mere. Sært. Og lidt skræmmende.

Da jeg sidder og spiser føles det ikke som om at jeg er særlig sulten. Jeg synes ærlig talt heler ikke maden smager særlig godt. Jeg tager en bid og får lyst til at spytte det ud igen.
”er der noget i vejen skat?” spørger mor da jeg skal til at spise et stykke af min kortellet men ligger det tilbage igen.
”Nej, nej jeg.. er bare ikke så sulten” mumler jeg.

”hvorfor kan du nu ikke spise mors mad? Er du blevet veganer eller noget?” spørger min søster spydigt.

”Hold kæft Emily!” råber jeg.

”Alice!” udbrøder min mor og jeg rejser mig fra bordet og tramper ind på mit værelse og smækker døren i bag mig.

Jeg lader mig glide ned ad døren og sidder med benene presset mod mit bryst.

”Hvad sker der med mig?” mumler jeg for mig selv og døde nærmest af skræk da nogen begyndte at tale.

”Jeg ved hvad du mener” siger en dyb stemme længere fremme og jeg springer op og ser så en virkelig flot fyr side i min vindueskarm. Han har mørkt krøllet hår, klare grønne øjne og klædt helt i sort undtagen hans papirflys halskæde han har om halsen. Han har et forstående smil på læberne og jeg kan ikke lade vær med lige at stirre lidt ekstra på de fyldige læber.

”Umm.. undskyld jeg spørger men.. hvem er du?” spørger jeg og viser ikke længere tegn på frygt for han virker ikke særlig farlig.

”Harry.. Harry Styles” siger han som om det skulle hjælpe.

Jeg kiggede stadig forvirret på ham.

”Kender jeg dig?” spørger jeg dumt.

”Niks. Men Jeg har brug for Dig” siger han og peger først på ham og på mig bagefter og ligger tryk på ’Jeg’ og ’Dig’. Han rejser sig fra vindueskarmen og kommer hen til mig. Jeg træder over på den anden side af sengen for jeg er ærlig talt lidt bange for hvad han ville kunne gøre ved mig.

Han trækker på skuldrene og kigger meget ud ad vinduet. Jeg vender mig om og da jeg vender tilbage igen står han lige foran mig så jeg falder ned på sengen af forskrækkelse.

”Oh gud” udbryder jeg og han tysser på mig.

”Ik sig et ord” siger han og kigger mig dybt i øjnene og det er som om jeg er i trance.

”Siger ikke et ord” siger jeg automatisk og jeg aner ikke hvor det kom fra, men jeg holdt mund bagefter og satte mig op.

”Jeg har brug for dig” gentager han.

”Til?” spørger jeg stille.

”Til et hemmeligt ritual, som skal gøre mig og resten af flokken i stand til at jage i sollys” siger han og jeg kan ikke lade vær med at fnise lidt for så langt ude det lød.

”Hvad er det der er så morsomt?” spørger han og jeg stopper med at fnise fordi han ikke griner.

”Flokken?” spørger jeg.

”min og Louis’ vampyrflok” siger han og jeg bliver helt stille. Vampyrflok? Hvem er Louis? Og hvad mener han med at han skal bruge mig til et ritual?

”Vil.. vil du gøre mig fortræd?” spørger jeg og rejser mig og går lidt imod væggen. Harry følger efter og snart er jeg presset op imod muren og Harry står og betragter mig som var jeg frokost.

”Nej.. ikke endnu” siger han og fjerner noget hår fra mit ansigt og blidt om bag øret.

”Endnu?” hvisker jeg og kigger ned i gulvet rædselslagen for drengen der står foran mig.

”Som jeg sagde.. jeg har brug for dig i ritualet” siger han.

”Hvorfor mig?” spørger jeg.

”Fordi at til ritualet skal vi bruge en halvblods vampyr. Du min kære er den eneste her i byen som er halvblods” siger Harry og nusser min kind. Det føles både dejligt også får jeg samtidig kuldegysninger af hans berøring.

”Hvad mener du med halvblods?” spøger jeg stadig uden at se ham i øjnene.

”Dem som der har vampyr forældre eller bare en der er vampyr vil blive født som halvblods. Du kan gå rundt ude i solen og spise almindelig mad og drikke almindelige væsker, indtil du fylder 18, og du transformere til en fuldblods vampyr. Som mig” siger Harry. Det gik langsomt op for mig at han ikke lavede sjov, og han mente alt det her gravalvorligt. Men hvordan kan jeg være halvblods?

”Plus så skal personen være en uskyldig sjæl. En der ikke træffer de forkerte valg” Oh man sådan er jeg!

”Jeg ber dig.. ik gør mig ondt, jeg har altid troet at hvis jeg gik igennem livet uskyldigt og ærligt vil jeg blive belønnet ikke straffet” siger jeg.

”Er du kristen eller hvad?” spørger han.

”Ja?” siger jeg.

”Det ligemeget..” pludselig kunne jeg høre nogen nærme sig og jeg håbede det var min far der kunne få Harry ud herfra.
Harry tog hårdt fat i ansigt og vende det imod ham så jeg så ham lige i øjnene og faldt i trance igen.

”Hør på mig. Du har aldrig set mig før. Jeg kom ikke her i aften. Jeg har ikke sagt noget, om noget ritual, og når jeg besøger dig igen i morgen aften, kender du mig som din gode ven Harry okay?” siger Harry og jeg nikker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...