Halvblods.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2013
  • Status: Igang
En pige(Alice Woods) er født som halvblods vampyr men uden at hun ved det. Da Harry dukker op en aften og fortæller at hun skal være med i et ritual tror hun først at det er en syg joke, men det går langsomt op for hende at Harry er vampyr og vil muligvis gøre hende fortræd. Aftenen efter dukker han op igen og hun kan ikke huske noget som helst fra hans sidste besøg. Kun brøkdele
Han invitere hende på ’date’, en aftentur i skoven og de udvikler et stærkt bånd. Med de følelser Harry får for Alice vil han så stadig være i stand til at gennemføre ritualet, eller vil han forsøge at finde en udvej?
Og hvad med vampyr lederen Louis? Vil han acceptere de følelser Harry udvikler for Alice da hun er halvt menneske?

18Likes
9Kommentarer
1292Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg ligger i sengen og høre musik. Jeg har weekend og den skal bruges på at slappe af og hænge ud med veninder. Jeg fandt min Iphone frem og ringede til min bedste veninde Katja. Den bibbede to gange før hun tog den.

”Hallo?” kan jeg høre Katja sige i den anden ende. Jeg smiler over lyden af hendes stemme.

”Hey Katja det mig” siger jeg glad.

”Hey Alice, jeg burde have set det, men jeg tog mig lige en middagslur” fniser Katja.

”Er du ikke lidt for gammel til middagslure?” spurgte jeg flabbet.

”Hey, man bliver aldrig for gammel til at sove, når det er middag” siger Katja strengt og vi griner begge.

”Så hva’ så?” spørger hun. Jeg vender mig rundt på sengen så jeg ligger på maven.

”Jeg ville spørge om du ville komme over og hygge med mig og Mitchi? Når jeg har spurgt hende” spørger jeg.

”Uhh.. det ville jeg gerne men.. idag skal jeg være sammen med min kæreste Kevin..  Og søndag skal jeg spise middag med mine forældre og være sammen med min Kusine om dagen” siger Katja. Jeg sukker skuffet. Hun skal ALTID være sammen med Kevin. De kom sammen for 4 måneder siden og har været uadskillige lige siden. Det er sødt men også lidt irriterende. Jeg føler lidt Kevin stjæler min bedste veninde. Jeg var nu stadig lidt nysgerrig med hensyn til den overraskelse. Mon han overvejer at ’gøre det’ med hende i aften? Den tanke strefede mig lige et kort øjeblik før Katja afbrød mine tanker.

”Næste weekend måske?” spurgte hun.

”Det kan vi finde ud af” sagde jeg.

”ses prinsesse” sagde Katja. Jeg smilede da jeg lagde på. Det er mit kælenavn hun bruger.

Jeg vil også gerne have en kæreste. En jeg kan kysse og kramme og nusse med. En der er omsorgsfuld. Ikke en som Kevin. Kevin er lidt dyster i det. Jeg tror han skjuler noget. Jeg ved ikke hvad, men et eller andet. Han er også meget mørk. Første gang jeg hilste på ham var Katja på toilettet og jeg prøvede at give hånd og smile til ham. Han kiggede bare mørkt på mig og jeg fik ærlig talt lidt gåsehud især da vi fik øjenkontakt. Det løb mig koldt ned ad ryggen. Han er næsten to personer. Når jeg er alene med ham, er han kold og dyster. Når vi er flere er han åben, sød og sjov. Han lever et dobbelt liv som jeg har forsøgt at afsløre i så lang tid men aldrig været istand til det. Jeg ved godt jeg lyder paranoid, og det er jeg måske men hver gang jeg ser dybt ind i hans mørke øjene ser jeg ikke Kevin, så ser jeg en skyldig morder. Jeg ved ikke hvilken morder. Han bærer på mange flere hemmeligheder end Katja kan klare at høre. Jeg har ikke sagt noget til Katja. Jeg vil ikke få hende til at tro at jeg er jaloux, skør eller paranoid eller gør hende bange hvis hun ville tro på mig hvis jeg sagde det til hende.

Jeg ringede til Mitchi og spurgte om hun havde tid.

”Ja jeg vil vildt gerne komme over” siger hun glad som altid. Mitchi er en af mine andre bedste veninder. Katja går en klasse over mig og Mitchi altså i 10. klasse på den lokale folkeskole.

”Super! Ses vi klokken... 15:00 også kan du sove her?” spurgte jeg.

”Ja det lyder fint. Skal jeg tage ’Pretty Little Liars sæson 2’ med?” spurgte Mitchi.

PLL er en mega sej serie mig, Katja og Mitchi ser sammen. Vi har set første sæson og Mitchi har lige fået sæson 2 i fødselsdags gave.

”Ja det var en fin ide.. umm.. kan jeg spørge dig om noget Mitch?” spørger jeg.

”Ja alting søde” sagde Mitchi.

”Synes du.. at der er noget lidt.. jeg ved ikke.. mærkeligt over Kevin?” spurgte jeg og håbede hun ikke ville le eller sige jeg var skør.

”Hvad mener du?” spurgte hun.

”Altså.. når mig og ham er alene er han mørk og dyster, når vi er flere er han det modsatte, det er bare sært” siger jeg.

”Jae.. det lyder lidt sært” siger hun.

”Måske.. måske er du bare lidt paranoid, det kan være han er sådan fordi han ikke kender dig så godt som Katja, nogen mennesker gør sådan” siger Mitchi.

”Ja måske” sagde jeg selvom at jeg ved ingen mennesker ter sig som han gør når vi er alene.

Jeg lagde på og kiggede på klokken. Den var 14:00 så hun ville være her om en time. Hyggeligt.

Jeg ned ad trappen til køkkenet for at finde nogle chips og noget sodavand eller lidt alkohol. Chips og Cola og Pretty Little Liars, så manglede man bare Katja. Jeg rystede på hovedet da jeg tænkte på hende. Hun ville helere være sammen med sin undsvage kæreste end sine to bedste veninder. Det bestemmer hun selv. Jeg fyldte en skål med chips og lod Colaerne blive i køleren så de forblev kolde til Mitchi kom.

***

”Got a secret, can you keep it?” sang de da Mitchi og mig sad foran TV’et kl 16:00 og så Pretty Little Liars sæson 2. Det er vores yndlings serie fordi der sker så meget og den er så mystisk. Vi er mystik elskere kan man godt sige.

Mitchi tog en tår af sin cola.

”Ham der er altså lækker” sagde hun da Caleb(Hanna’s kæreste) dukkede op på skærmen på vej hjem til Hanna igen. Jae.. han er okay. Brunt hår og flot krop, men er ikke til fyre med så langt hår som ham.

”Jae.. han er ret lækker” svarede jeg og tog en chip og gnaskede den i mig.

***

Da klokken var 18:00 og solen var gået ned, sad vi stadig og så sæson 2 af Pretty Little Liars. Jeg sagde jeg lige skulle på toilet og bad hende sætte det på pause. Imens jeg vaskede hænder lagde jeg mærke til noget i spejlet. Jeg kiggede op og så en stå bag mig. Jeg kiggede ned og kiggede op igen, en der stod bag mig?! Men da jeg kiggede i spejlet var der ikke nogen. Jeg kiggede bag mig og der stod ikke nogen bag mig. Hvem eller hvad var det?! Har jeg set syner eller hvad? Det her er spookey. Jeg kiggede ud ad vinduet og så en skikkelse bevæge sig hurtigt væk fra huset. Hvem var det?! En eller anden snussede rundt hjemme hos mig! Jeg skyndte mig tilbage til Mitchi og da hun spurgte om der var noget galt løj jeg og sagde at der var lidt mørkt ude på gangen og jeg hader at være i mørket alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...