The Monster Inside Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
Lucy ved ikke hvem hun er, hvor hun kommer fra eller hvorfor hun en dag blev spyttet op af et dødt monster. Det eneste Lucy ved, er at hun har glemt noget vigtigt, det er i hvert fald hvad den stemme i hendes hoved fortæller.
Hun er dybt tiltrukket af skolens populæreste 'Monsterslayer' - hendes redningsmand, Riley og hadet til Rileys partner, Kaya vokser med umådelig fart.
Oven i Lucys ankomst til skolen, begynder der at ske underlige hændelser, som koster folk livet, og for venner til at vende hinanden ryggen.
Imens folk er betaget af Lucys uskyldighed og skønhed, ser ingen monsteret i hende vågne.

9Likes
8Kommentarer
652Visninger
AA

3. Monsterslayer Riley

Dit navn er Lucy, du er oprigtigt lige fyldt 17 år - men det vil menneskene alligevel ikke tro på, så det er ligemeget. Du er klog, smuk og sød. Du her helt sikkert, overhovedet ikke nogen særlige evner, som resten på denne forbandede skole. Du kan ikke huske hvorfor du blev spyttet op af et monster, men du er glad for at du stadig er i live. 

"Mmm! Jeg er 17 år, men de tror ikke på mig.. Mhhmm!"

Hun nikkede anerkendene til sig selv,

"Jeg er viiiiiiiiirkelig klog og riiiiigtig smuk.." 

Hun lo sødt og strakte sig ind over bordet..

"Jeg har overhoooovedet ikke nogen særlige kræfter,"

Hun klukkede videre og snogede sig om på ryggen at ligge - midt på bordet..

"Og jeg aaaaaner ikke hvorfor jeg stadig er i live, efter jeg blev spyttet op af et monster!" 

Hun holde gaflen helt ud foran sit ansigt, hun grinte og smilede til sit abstrakte spejlbilled, imens hun ivrigt suttede på den sølvske hun havde i munden. Så blev hun løftet op og sat ned på den hårde stol igen,

"Sid ordenligt Lucy, du skal ikke ligge dig oven i din mad," Sagde Riley og så sig forlegent omkring, "Du tiltrækker nok opmærksomhed i forvejen" 

Alle der sad i nærheden af dem i cafeteriet hertil morgen, holde vejret et øjeblik og stirrede på den lille pige der havde (næsten) pink hår i rotte haler og en t-shirt på som en kjole. Hun kunne ikke nå jorden med fødderne og sad og svingede med dem på stolen. Hun så på Riley, da han tog gaflen fra hende og lagde den på bordet. Herefter tog han fat i skeen hun havde i munden og prøvede at rokke den fri fra hendes jerngreb med tænderne.  

"Giv slip, Lucy. Du er ikke en hund" Sagde han og så lettere irriteret på hende. "Du skal opføre dig pænt herinde, ellers skal du gå hen og sætte dig ved siden af Kaya" 

Lucy skimtede tværs igennem cafeteriet. Salen var enorm og det var plads til mindst 1000 mennesker. Vægende var dækket af triumferende malerier, af mennesker i kamp med store uhyggelige monstre - ikke specielt appetitvækkende.. Seks store græske søjler var plantet i midten af salen og delte den i to. Helt forenden sad omkring 30 forskellige lærere og spiste morgenmad, for den position kunne de let holde øje med deres mange elever. På venstre side var det pigernes spisesal, der lød fnisen, skingre stemmer og lugten af parfume sneg sig næsten helt over til drenges del af spisesalen - næsten. Der var en sær højrystet stemning, drengene spiste en overdreven mængde af mad og havde ikke idé om at spise pænt, desuden lå der mad på gulvet og som prikken på i'et var der en grov stank af mandehørm - minus det at midt i mellem al' drengehørmen, sad en lille pige med rottehaler, grønne øjne og røde kinder. 

Lucy så på de andre drenge med skeen i munden, hun sørgede for at se rigtig sød ud, så de alle lignede en flok fjolser med hjerter i øjnene. Hun tog skeen ud af munden et øjeblik og grinte til dem, og hørte en af dem sige "Seriøst, hvis Lucy var 10 år ældre, så sværgere jeg på hun ville være den lækreste pige på jorden. Hun er bare så nuttet!" De andre nikkede langsomt i takt med drengens ord. Hun tog skeen i munden igen og så på Riley, nu måtte han da lade hende beholde skeen. Men han sad bare og stirrede med et koldt og irriteret blik på hende. Hun blev overrasket, og så på ham - med de bedste hundeøjne hun nu kunne præstere. Han så blot mere irriteret ud, han rakte sin åbne hånd mod hende,

"Skeen, Lucy" Sagde han og lavede en aflever-lige-nu-bevægelse med hånden. Hun rystede på hovedet og så surt på ham. Han satte sin hånd i hendes pande, greb om skeen og trak til. Hun bed til om skeen, og holde så godt fast hun nu kunne. "G-I-V-S-Å-S-L-I-P!" Vrissede Riley og skubbede hendes hoved tilbage med hånden. Hun gav en knurrelyd fra sig og drengene omkring dem grinte. Lucy vidste, at hun vil meget hellere være her sammen med Riley og de andre drenge end sammen med Kaya og pigerne. Selvom hun ikke vidst, hvor hun vidste det fra - så vidste hun at det var vigtigt at hun havde Riley helt tæt på. Også slap hun skeen, så Riley tumlede ind i hans sidekammerat. De lo alle sammen, også Riley måtte undertrykke et smil.

"Du er godt nok stærk Lucy, du må havde et super bid eller sådan noget," Lo drengen overfor hende. Lucy smilede og så på ham "Lucy har ikke nogen evner, Lucy ved ikke noget" Sagde hun. Det er rigtig Lucy, du ved ikke noget. Du er ikke nogen eller noget, hvis Lucy ikke havde mig, så ville Lucy være helt alene.. Et øjeblik tav Lucy, og i det sekund syntes Riley han så et forvredet smil af smerte og ensomhed kaste en skygge over hendes ansigt, inden hun fniste igen. Hvem helt alvorligt var den lille pige foran ham?

Det var allerede 2 dage siden at Lucy blev kastet op af et Samlermonster foran hele skolen. Som hovedmål på deres skole, blev eleverne trænet til kamp mod monstrene de var tvunget til at dele verden med. De var opdelt i hold af 2-3 stykker, og havde alle en del i holdet. En Compitador, som var den der førte holdet og kampen. De var de bedste til at slås, men med våben som et sværd, en pistol eller et andet håndvåben. En magiker kunne ikke være en Compitador. En Magican var Compitadorens højre hånd og støttede dem i kamp, men fra afstand med magi. De kunne være alt fra healer til angrebs teknikker. Hvis man var tre i en gruppe, var det atypisk to Magicans og én Compitador. Var et partnerskab først blevet etableret i på skolen, var de tit partnere resten af deres liv. Sådan var Riley og Kaya, partnere på tredje år. Men det der gjorde dem helt ekstraordenære var at de begge var Compitadors, og sammen var de det bedste hold på hele deres skole også selvom de ingen Magican havde. Det var under deres bonuskamp mod et Samlermonster at Lucy blev spyttet ud. En bonuskamp er en kamp der gives til halvårs bedste hold. Det bedste hold bliver bestemt udfra en masse kampe mod forskellige monstre i en arena, når ét monster er besejret, flytter man højre op i rank og du for højere point udfra jo højere rank monsteret er. Der er 11 forskellige rank af monstre, og ingen har nogensinde set - eller noget til rank nummer 11. En bonuskamp er en kamp mod et Samlermonster. Det er et stort, rævelignende monster med 6 ben og 3 haler der samler på værdifulde og enestående ting, som ædle sten eller stærke våben. Når man dræber et Samlemonster, kaster monsteret alle sine værdigenstande op. Ingen havde nogensinde forudset at en lille pige med pink hår, ville blive kastet op af et Samlermonster...

 

"Neeeej!" Hylede hun og klæbede sig til Rileys ben. "Jeg vil sove hos Riley"

"Det er drengens korridor Lucy, jeg gider ikke diskutere det med dig igen. Du skal sove hos mig i pigernes korridor," Fortalte Kaya bestemt til Lucy. Hun sad på hug foran Lucy og rækkede armene ud mod hende. Lucy gemte sig bag Riley, der akavet så den anden vej og kløede sig i hovedbunden imens. Kaya så på ham

"Syntes du ikke, du har noget at sige i denne sammenhæng?" Spurgte hun og gav ham et hjælp-mig-blik. Han så på hende og trak på sine skuldre. 

"Er det ikke okay, jeg mener hun har sovet hos mig de sidste to nætter, så en tredje nat ændre nok ikke så meget" Mumlede Riley og så på Lucy. Kaya rejste sig op og mødte Rileys blik, "Det går altså ikke, mange af pigerne overvejer at sladre til Rektor om at Lucy sover hos dig," hun så væk "De er jaloux over at en lille pige deler seng med dig" Mumlede hun så. Riley grinte og bukkede sig mod Kaya.

"Er du jaloux over at jeg deler seng med en pige, som praktisk talt kunne være min lillesøster?" Driller Riley og modtog en lammer fra Kaya, der skingert og rødmende udbrød "Jeg er IKKE jaloux! Gør som du har lyst til, jeg er ligeglad!" også marcherede hun ned af gangen iført sin lyserøde pyjamas. Riley smilede efter hende og satte sig på hug ved siden af Lucy, 

"Imorgen nat, må du sove hos Kaya okay?" Spurgte ham og klappede hende blidt på hovedet. Lucy smilede, "Imorgen jeg sover hos Kaya!" Gentog hun ham og de genkendte hinandens smil. 

Riley delte værelse med to drenge kaldt Derek og Samuel. Derek var høj, mørk og meget muskuløs. Han så rigtig farlig ud, men var i virkeligheden en ret sensitiv dreng. Samuel var en ladies-man, flirtende og gik altid efter de lækreste piger - men han fik dem aldrig. Lucy var ikke helt sikker på hvorfor hun vidste så meget om skolens elever, og skolens regler og deres kampe i arenaen. Men hun havde en følelse af at det var stemmen der fortalte hende det, måske engang for længe siden.

Deres rum var småt, men der var lige plads nok til tre enkelmandssenge. De havde en fælles kommode og der hang plakater overalt af letpåklædte damer, i hvert fald ved Samuels del af rummet. Derek hilste på Lucy da hun kom ind, og hun vinkede til ham da hun kravlede op i Rileys seng. 

"Helt ærligt Riley, hvor længe skal den forbandede unge sove i vores rum? Der begynder at lugte af pige" Brokkede Samuel sig begravet i sin computer. Riley kastede et blad efter ham, samtidigt med at Lucy hev rottehalerne ud af håret og kravlede under dynen. 

"Det er den sidste nat hun sover her, imorgen går hun indtil Kaya. Men du kunne i det mindste dække de plakater til imens Lucy er her!" Svarede han igen, og satte sig på sengen ved siden af Lucy. 

Samuel så op for sin computer, "Det er næsten som om dig og Kaya har fået et barn og i er skilt" Hans stemme blev lys, som en parodi på en pige, "Imorgen har du hende, idag har jeg hende. Sid pænt, gå ordenligt, har du husket dit, har du husket dat bla-bla-bla" Han grinte da Riley kylede et par brugte sokker efter ham og stemningen virkede ikke så anspændt længere. Der var stille imens Derek gik i seng, og Riley skiftede til nattøj. Lucy smug kiggede ud af det ene øje. Det kan godt være hun lignede (og nok også opførte sig) som en på 7 år, men det forandrede hende godt nok ikke i at syntes at Riley var tiltrækkende. Riley var muskuløs, ikke for meget - ikke for lidt. Han havde nogle enkle ar på sin overkrop, men var ellers i veltrænet stand. Lucy rødmede og gemte ansigtet under dynen, inderst inde var hun nok bare en teenager. Riley lagde sig i sengen ved siden af hende og gabte. Lucy blev liggende, det var nok bedst at lade som om hun sov, han skulle nødigt se hendes rødmende ansigt, under dynen. Men i stilhed bad hun en lille bøn til stemmen; Vil du ikke nok gøre mig stor? og hun svor hun hørte en latter da hun falde i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...