The Monster Inside Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
Lucy ved ikke hvem hun er, hvor hun kommer fra eller hvorfor hun en dag blev spyttet op af et dødt monster. Det eneste Lucy ved, er at hun har glemt noget vigtigt, det er i hvert fald hvad den stemme i hendes hoved fortæller.
Hun er dybt tiltrukket af skolens populæreste 'Monsterslayer' - hendes redningsmand, Riley og hadet til Rileys partner, Kaya vokser med umådelig fart.
Oven i Lucys ankomst til skolen, begynder der at ske underlige hændelser, som koster folk livet, og for venner til at vende hinanden ryggen.
Imens folk er betaget af Lucys uskyldighed og skønhed, ser ingen monsteret i hende vågne.

9Likes
8Kommentarer
606Visninger
AA

2. Den forkerte krop

Der var lyst, meget lyst, for lyst. Hendes hoved gjorde ondt og hun kunne ikke trække vejret. Det var blevet så koldt. Hun vil rejse sig, men hendes krop lystrede ikke. Hun kunne ikke se og en konstant summen havde gjort hende døv. Hun bevægede sine læber, fremtvang lyde hun ikke kendte, hun ikke forstod. Summen i hendes hoved, var blevet mere intens og gjorde at hun fik sin hørelse igen. Der var skrig, råben og en følelse af at være helt alene. Hendes krop begyndte at gøre ondt, og hun vidste at den ville lystre hende nu. Så langsomt, ganske langsomt rejste hun sig. Hun vaklede og kunne knap nok holde balancen. Hun tog et skridt, så to, så tre skridt - også væltede hun så lang hun nu var, uden hendes syn kunne hun intet se for sig og hun følte sig magtesløs. Men så greb to varme arme hende, og hun faldt ikke til den kolde jord. Varmen strømmede igennem hende og hun følte sig tryg, også selvom hun intet kunne se for sig. For hun vidste at en der var så varm, måtte hun kunne stole på. Hun følte sig svag, men smilede alligevel ud i ingenting og fremtvang en lyd, hun heller ikke forstod "T..ak.."

 

"Tror du hun er død?" 

"Hvordan kan hun være det, når hun trækker vejret og hendes hjerte slår" 

"Men hendes hjerte banker på hurtigt, næsten som om det banker for to mennesker.."

Der blev stille, og kun den regelmæssig, hurtigt, bip-lyd afbrød stilhed. Hun åbnede øjnene, langsomt og jamrede over lyset der skar hende i øjnene. Det tog lidt tid, så kunne hun se. Hun stirrede op i et hvidt loft. Hun blinkede et par gange og løftede langsomt hendes højre hånd og gnubede sig i øjnene. Der lød en gispen fra hendes højre side, og hun drejede hoved for at se. Lidt længere nede i det blege rum stod en pige og en ældre dreng og stirrede på hende. Hun holde vejret og huskede de varme arme der havde grebet hende, inden hun besvimede. Pigen skynde sig hen til hende og tog hendes hånd, for at hjælpe hende op og sidde "Er du okay?" Spurgte pigen, også selvom hun vidste at pigen var bange for hende. Hun svarede ikke, men stirrede på pigens intense kulgerunde bruneøjne og hendes skuldrelange brune hår. Hun var bleg og havde en blå t-shirt på. Men så smilede pigen, hun lagde en hånd på sit bryst og sagde "Jeg hedder Kaya," pigen lagde herefter sin hånd på hendes brystkasse "og du er?" Hun stirrede på Kaya, følte en følelse af omsorg og en lyst til at være sammen med den fremmede pige. Det er ikke hende, fortalte den hende, hun er ikke den vi vil havde. Hun så omkring og trak sig væk fra Kaya, hun følte ubehag og vidste at stemme havde ret. Pigen var ikke den varme hun havde følt. 

"Kaya, du skræmmer hende. Måske er det for meget for hende" Afbrød en stemme og drengen fra før skubbede Kaya til siden. Hans hår var sort og rodet, og hans øjne var så blå som himlen selv. Han var høj og flot, meget flot. Han smilede til hende og præsenterede sig "Hej, jeg er Riley" han løftede hånden i let genstus og bukkede sig lidt frem mod hende. Hun mærkede sit hjerte sætte farten op, så meget som hendes dobbelteslående hjerte nu kunne. Det er ham, vi vil havde ham! Hylede stemmen begejstret i hendes hoved, men hun kunne ikke lade vær med at smile til Riley. Hun vidste han var de varme arme der greb hende i mørket.

Kaya skubbede Riley væk igen og bukkede sig frem mod hende. "Du er altså virkelig sød, når du smiler!" Fniste hun og uglede hendes hår. Men hun vidste det var forkert, Kayas hånd føltes for stor til den størrelse hun skulle være. Hun drejede hoved og stirrede ind i vinduerne på hendes venstre hånd. Det var mørkt udenfor og hun kunne perfekt se sit eget spejlbilled. Hun var lille, halv så stor som Kaya og Riley. Hendes krop var kort og hendes kinder var rundere end deres. Hun skubbede tæppet af sig og og faldt ud ad sengekanten på venstre side. "Hvad laver du?" Råbte Kaya og løb til den anden side af sengen og hjalp hende op og stå. Hun skubbede Kaya væk og vaklede hen til hendes spejlbilled. Hun lagde en hånd på ruden og så på hendes spejlbilled og derefter på Kayas, som stirrede u forstået på hende. Hun var ikke større end et barn på 5-6 år - halv så stort som Kaya. Hun lagde sin hånd på sit bryst, flad som et bræt. Hun snøftede, for hun følte at hun var i den forkerte krop og at hun var meget ældre end et barn på 6 år.  Men vi er flottere end nogen anden, vi vokser snart og bliver endnu smukkere, grinte stemmen til hende, og hun stirrede på sit spejlbillede. Stemmen havde ret, de var smukke og speciale. 2 runde grønne øjne og langt hvidt - næsten lyserødt hår hang om hendes skuldre. Hendes hud var ren, hendes kinder røde og hendes tænder var helt hvide og lige. Selvom hun var smuk, så ville hun gerne være lige så stor som Kaya.

 

Riley satte sig på hug ved siden af hende og lagde en hånd på hendes hoved, "hvad er der i vejen?" spurgte han hende, og så på den lille piges ansigt. Hun stirrede på sig selv, "Lucy er i en forkert størrelse. Hun er normalt meget højere og har større bryster, ligesom Kaya" Sagde hun og vende sig mod Riley og Kaya, der var blevet blege og så overraskede på den lille pige "Men det gør ikke noget," Fortalte Lucy dem, "Fordi Lucy er meget smuk" Grinte hun. Riley og Kaya udvekslede blikke, måske var dette barn mere ødelagt end de troede..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...