Feelings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2013
  • Status: Igang
Jeg ved ikke rigtig hvad det her er... Halvt fiktion, halvt... mig? Min personlighed, mine følelser, mine tanker... Når jeg er nede, så skriver jeg. Så bliver teksten bare ikke ligefrem den mest lykkelige, men det jo fint nok...

Det her er så hvad der kom ud af to timers ensomhed, kun i selskab med mine egne tanker.. <3

0Likes
0Kommentarer
278Visninger
AA

2. Feelings - One Shot

Er det nu jeg skal have ondt af dig? Føle at det alt sammen er min skyld, ligesom du plejer at fortælle mig. Uanset hvad du gør, så virker det...

Det får mig til at have det dårligt med mig selv, med den jeg er. Alt ved mig er forkert. Du siger det aldrig, men jeg ved at det er hvad du tænker. Det gør ondt at vide, at du ikke længere ser mig som din ven. At jeg er den der prøver at holde fast i det vi havde sammen, selvom du gør det utrolig svært for mig.

 

Når jeg skriver til dig, så får jeg kolde og intetsigende svar tilbage fra dig. Kan du så bebrejde mig, at jeg ikke længere skriver til dig? Alligevel forsøger jeg stadig, jeg står altid med en ventende skulder, så du har et sted at græde ud, når hele verden går imod dig. For det gør den. Kæmper mod dig og tvinger dig til at bukke under. Det er hvad du siger, og jeg forstår dig ikke. Du er smuk, noget som du aldrig har lagt skjul på, eller haft noget imod at udnytte til din fordel. Intelligens er også en af dine mange finesser, og du er klogere end de fleste. Du har venner, veninder, bekendte, familie og de elsker dig alle som en.

 

Du fremstår helt perfekt, alt ved dig er bare helt vidunderligt. Det er mig en gåde, at du altid er utilfreds. Små ligegyldige problemer er vigtigere end andre omkring dig.

 

Jeg savner den du var engang. Den pige jeg kunne gå gennem ild og vand sammen med, hende der aldrig svigtede, men altid var der til at lytte, når endelig jeg havde brug for at tale. Jeg kan ikke give dig hele skylden, for hvad der er sket. Selv ikke nu, hvor jeg befinder mig så langt fra dig, at jeg vil vove at kalde os fremmede. Jeg har også ændret mig, meget siger du endda. Min stemme hører du ikke tit nok, min attitude er blevet flabet, egoismen er en stor del af den jeg er, jalousien kan du altid se, løgnene kommer oftere fra min mund.

 

Jeg gør alt for at ændre mig, jeg gør de for os. Men det er svært, for du ændrede mig. Du er grunden til, at jeg er den jeg er. Fortryder jeg vores tid sammen? Bestemt ikke. Men om jeg fortryder at jeg er blevet til den jeg er pga. hele vores fortid...

 

Der er svaret ja. Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, er det jeg fortryder mest, at vi overhovedet mødtes. Af alt i verden er det hvad jeg ville gøre anderledes, hvis jeg fik muligheden. For det gør for ondt at elske dig, og når hjertet kun er slået halvt itu, er det mig umuligt at starte forfra, at komme over det, at glemme dig.

 

Jeg hader dig, men jeg elsker dig. Du sårer mig, men du giver mig håb. Du er min modsætning, min bedre halvdel, min engel, min verden. I alt for lang tid, var du alt for mig. Jeg svigtede resten af verden for din skyld. Nu svigter du mig, til fordel for resten af verden. Det gør ondt.

 

Burde jeg gøre det forbi nu? Har du såret mig så meget, at jeg kan glemme mine følelser for dig? Elsker du mig, lige så meget som jeg elsker dig? Nej, svaret må være nej. Ellers ville du aldrig behandle mig på den her måde. Måske er det lige netop fordi du elsker mig for højt? Så højt at du sårer dig selv, ligesom jeg sårer mig selv.

 

Uanset hvad, så forsvinder mine følelser for dig aldrig. Det begyndte med følelser, vi gik gennem alt med fælles følelser, og det hele ender med følelser.

 

Der er stadig håb, og jeg giver ikke op!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...