Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Her er 2'eren af Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et nyt kapitel 2 (One Direction). Håber i kan lide den.

10Likes
6Kommentarer
922Visninger
AA

11. Hjem igen.

(Harrys synsvinkel)

 

Jeg rejste mig op og gik over til hendes senge kant, de andre fulgte mig med øjnene. Jeg tog ligeså stille fat i hendes ene hånd, og begyndte at tale. ”Simone jeg ved ikke om du kan høre mig men der er noget jeg har ville sige til dig. Jeg elsker dig utrolig højt, du er min eneste ene så hvis du vågner, vil du så ikke nok gifte dig med mig? Jeg kan ikke undvære dig skat” drengene gispede, de havde ikke forventet det det havde jeg faktisk heller ikke men de forventer nok heller ikke det jeg vil sige nu. ”Og hvis du ikke vågner…. Tager jeg med dig til himlen, for jeg kan ikke undvære dig” sagde jeg og kiggede på hendes ansigt. Jeg nærmede mig hendes læber, og så ramte jeg dem, de er stadig bløde og varme, jeg håber virkelig hun vågner. Jeg træk mig væk og kiggede på hendes ansigt mens det sidste af mit håb løb ud. Jeg skulle til at trække min hånd til mig og sætte mig igen, men lige pludselig kunne jeg mærke et tryk om min hånd. ”Simone?” spurgte jeg stille, hendes øjne begyndte at bevæge sig, de andre drenge havde ikke opdaget det endnu. Hendes øjne åbnede sig ligeså stille, og et lille smil kom frem på hendes læber, ”Ja jeg vil gerne gifte mig med dig” sagde hun. Jeg var i chok men jeg kunne se ud af min øjenkrog at de andre drenge havde hørt hende snakke. ”Du er virkelig i live?” spurgte jeg dum, ”Ja, men det var din tale der fik mig til at kæmpe det sidste stykke” smågrinte hun. Jeg kyssede hende igen og denne gang kyssede hun tilbage. ”Omg jeg er glad for at du er i live Simone!” sagde Niall og løb over på den anden side og krammede hende.”Jeg er glad for at se jer alle igen drenge, og selvom jeg var ved at dø i bygningen, ved jeg at det var jer der fik politiet til at komme og redde mig. Hvordan kan jeg nogensinde gengælde det?” spurgte hun, ”Bare du er i live er det godt nok” sagde Louis og de andre drenge og mig nikkede os enige. ”Okay så. Men vil i gøre mig en tjeneste?” spurgte hun, ”Ja hvad er det skat?” spurgte jeg, ”Tag mig hjem, jeg gider ikke være her jeg hader hospitaler” svarede hun. ”Selvfølgelig skal du med hjem skat” smågrinte jeg og kyssede hende på panden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...