Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Her er 2'eren af Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et nyt kapitel 2 (One Direction). Håber i kan lide den.

10Likes
6Kommentarer
876Visninger
AA

2. Harrys valg.

(Liams synsvinkel)

Det er 5 måneder siden Simone forlod os, vi er alle sammen fuldstændig knust, men mest Harry fordi han lige havde fået hende tilbage og mistet hende igen. Vi har ikke rigtig lavet andet end at tage til interviews og skrive sange, eller det vil sige det er det mig, Louis, Niall og Zayn har lavet, Harry har ikke lavet noget som helst siden Simone forlod os. Vi ved ikke hvad vi skal gøre, for vi ved at han ikke vil lave noget uden Simone. ”Harry vi bliver lige nødt til at snakke med dig nu ” sagde jeg mens jeg satte mig i sofaen hvor alle de andre drenge allerede sad, ”Jeg ved det godt, jeg bliver nødt til at fortælle jer noget ” sagde Harry mens han kom gående ind i stuen. ”Og hvad er så det?” spurgte Zayn, ”Okay jeg har tænkt over det her i lang tid…. Jeg kan ikke det her mere, jeg forlader bandet” sagde Harry mens han kiggede ned i gulvet mens han begyndte at græde lidt. ”HVAD?!?!” råbte Niall, ”Je- ”, ” Det er i orden Harry vi kan ikke tvinge dig til noget du ikke vil” sagde Louis og kiggede væk. ”Tak fordi ,i forstår drenge, men det her betyder altså ikke at jeg ikke vil snakke og ses med jer mere, jeg kan bare ikke klare berømmelsen og fansene lige nu” sagde Harry og gik ind på sit værelse igen. ”Okay drenge vi skal have Simone hjem NU!” sagde Niall, ”Det ved vi godt Niall men hvordan?” spurgte jeg, ” altså Simone bliver 18 om 2 uger” afbrød Louis, ”Gør hun?” spurgte Zayn, ”Ja jeg fandt hendes fødselsattest ” svarede Louis. ”Hun tror hun er 16 men i virkeligheden er hun 17 snart 18” sagde Louis, ”Og hvorfor har du så ikke fortalt os det?” spurgte jeg, ”Fordi jeg fandt noget andet ” svarede Louis og man kunne se i hans ansigtsudtryk at det var noget der gjorder ham sur. ”Hvad fandt du?” spurgte Niall nysgerrigt, ”I ved nok Simones bror Gabe ikke? Ja det er ikke hendes rigtige bror! Og jeg fandt også ud af at hendes rigtige forældre døde i en forfærdelig brand den gang hun var baby, og da hun kom på hospitalet fordi hun var den eneste de fandt der var i live, var der nogle som stjal hende. Og det er så Gabes forældre der gjorder det, og noget siger at Gabe godt ved det, det var derfor han blev sur da Caspers plan ikke virkede ” sagde Louis med en vrede i stemmen. ”Jeg dræber ham!” råbte Zayn. ”Det kan jeg godt forstå du vil Zayn men lige nu skal jeg lige fortælle jer at jeg muligvis har fundet en måde at få Simone hjem ” sagde jeg.

 

(Harrys synsvinkel)

Det her var nok en af verdens sværeste beslutninger jeg har taget. Jeg vil ikke faktisk ikke forlade bandet, men jeg kan bare ikke klare det mere når Simone ikke er her. #Bank bank# lød det over fra døren, ”Kom ind” sagde jeg, ”Harry, jeg ved godt du har taget den her beslutning, men vi har noget vi synes du skal høre” sagde Niall mens ham og de andre drenge satte sig på min seng. ”Jeg har besluttet mig drenge de- ” ”Jamen det her er om Simone” afbrød Louis. ”Jeg lytter” sagde jeg, ”Okay Louis gav sig til at kigge ting igennem angående Simone, og han fandt ud af at Gabe ikke er Simones rigtige bror, og at Simones rigtige forældre døde i en brand da hun var baby. Og Gabes forældre har så stjålet Simone på hospitalet” sagde Liam, ”Hvad?!” spurgte jeg chokket. ”Men det er ikke det hele Harry” sagde Zayn og kiggede ned i gulvet, ”Hvad er det?!” spurgte jeg lidt hårdt. ”Øhm Louis fandt også hendes rigtige fødselsattest, og Simone er øhm snart 18 og ikke snart 16” svarede han og kiggede på mig. ”jeg forstår det ikke” sagde jeg stadig i chok. ”Vi har vist Nicolas det hele og vi skal hente Simone i morgen” sagde Louis mens han lagde en hånd på min ryg. ”SERIØST?!?!?!?!?!” råbte jeg mens jeg sprang op, ”Hvad venter vi så på?!” spurgte jeg. ”Vi venter bare på at Nicolas ringer til os og siger vi må tage af sted” svarede Niall. ”I er fantastiske drenge!” råbte jeg og lavede et tegn på at vi skulle lave et gruppekram hvilke de hurtigt opfattet. ”Der er vores Harry!” råbte de i munden på hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...