Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Her er 2'eren af Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et nyt kapitel 2 (One Direction). Håber i kan lide den.

10Likes
6Kommentarer
877Visninger
AA

5. Forvirret..

(Simones synsvinkel)

 

Jeg kan mærke tårerne presse på, men jeg kan ikke græde. Jeg skal være stærk, både for min egen skyld og for Harrys skyld. Men hvordan skal jeg sige det til ham?

 

(Harrys synsvinkel)

 

Jeg er så sur på Louis! Hvordan kunne han finde på det?! ”Harry jeg har jo sagt undskyld” sagde Louis mens han kiggede ned i gulvet. ”Ja men det får jeg ligesom ikke Simone tilbage af vel?!” sagde jeg hårdt, det er utrolig svært at være sur på Louis, men det er simpelthen ikke godt nok bare at sige undskyld til mig. *Bank bank* lød det over fra døren, ”vi er ikke færdige her” sagde jeg og gik ud til døren. Jeg trak ned i dørhåndtaget og åbnede døren forsigtigt. ”omg hej skat” sagde jeg overraskede og trak Simone ind i kram og kyssede hende i håret. Men hun skubbede mig væk, jeg kunne se der var noget galt. ”hvad er der galt skat?” spurgte jeg selvom jeg sikkert kender svaret.

 

(Simones synsvinkel)

 

Harry trak mig ind i et kram, det var dejligt at være i hans arme, men jeg kan ikke glemme grunden til at jeg er kommet. ”hvad er der galt skat?” spurgte Harry bekymret, jeg sukkede højt og kiggede ud til den ene side, tårerne pressede mere og mere på. ”Louis har ret, jeg fortjener dig ikke, du skal have en pige som er sød, smuk og ikke er i vejen for dig og din karriere” sagde jeg og kiggede ned i gulvet. Det gjorder så ondt det her. Det føles som om der er en der river mit hjerte ud og bare står og griner af mig mens jeg lige så stille dør.

 

(Harrys synsvinkel)

”Simone, Louis har ikke en skid ret. Du siger du ikke fortjener mig, men i virkeligheden er det mig der ikke fortjener dig, og du beskrev lige dig selv, og du er ikke i vejen for min karriere” sagde jeg og lagde to finger under hendes hage og løftede hendes hage. Men kunne se hendes øjne blive våde. ”Harry det er jo ikke rigtigt det der” sagde hun og stirrede ind i mine øjne. ”og hvorfor er det så ikke det?” spurgte jeg, ”du var ved at forlade bandet Harry” svarede hun og gik over til vinduet, ”jamen det var jo noget jeg selv bestemte” sagde jeg og gik over til hende og lagde mine arme om hende bagfra. ”Nej Harry, du gjorder det fordi du savnede mig. Du skulle aldrig have snakket med mig, den dag jeg sad på bænken, du skulle have ladet mig være og så ville det her aldrig været sket”, ”hvorfor siger du det her?” spurgte jeg, ”Jeg siger det for at du indser du er bedre uden mig, jeg har ikke gjort andet end at give dig problemer” svarede hun og vendte sig mod mig. ”S-slår du op med mig?” spurgte jeg, ”Ja men kun fordi det er bedste for dig, jeg elsker dig stadigvæk og vil altid gøre det” svarede hun og lagde sin hånd på min kind. ”men hvis du stadig elsker mig, hvorfor slår du så op med mig?”, ”fordi det er hvad der er bedste for dig”. ”nej jeg kan ikke lade det her ske!” sagde jeg lidt hårdt og gik tættere end jeg allerede var på hende. ”Harry” sukkede hun, ”jeg bliver nødt til at gå nu, find nu en pige der fortjener dig og ikke giver dig problemer”, ”men jeg vil kun have dig!” svarede jeg.

 

 

(Louis’ synsvinkel)

 

Jeg gik ud i køkkenet for jeg kunne høre Simone og Harry små skændes. ”Simone du ved godt at du ikke mener det der” sagde jeg og lænede mig mod døren, ”jo Louis jeg mener det!” sagde hun hårdt, ”hold nu op, vi ved alle at du ikke mener det, du ville aldrig have begyndt det her hvis jeg ikke havde dummet mig og sagt noget jeg ikke mente” sagde jeg irriteret, ”Hvad mener du?” spurgte hun forvirret, ”Tror du virkelig jeg mente det? Selvfølgelig synes jeg ikke du er dårlig for Harry, ellers ville jeg nok ikke have hjulpet ham med at få dig hjem igen vel? Jeg sagde det kun fordi jeg blev irriteret over at du ikke gad fortælle mig hvad der var galt og så røg det bare ud af munden på mig” sagde jeg og kiggede ned i jorden, ”Er det sandt?” spurgte hun forvirret, ”ja ellers ville jeg nok ikke sige det vel?” svarede jeg irriteret, fatter det pigebarn ingenting eller hvad?.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...