Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Her er 2'eren af Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et nyt kapitel 2 (One Direction). Håber i kan lide den.

10Likes
6Kommentarer
872Visninger
AA

1. Den nye "familie"

(Simones synsvinkel)

 

Det er nu 5 måneder siden jeg skulle efterlade drengene, det bedste der nogensinde har været i mit liv. Ikke mindst Harry, jeg håber virkelig at han er kommet videre og fundet en ny, for jeg kan virkelig ikke klare at han skulle gå og være knust. Selvom jeg ikke selv er kommet videre, og det tror jeg heller aldrig jeg vil. Harry var den eneste dreng jeg har været kærester med som ikke ville slå mig. Jeg savner ham bare så meget! Men jeg savner også de andre drenge helt vildt meget, hvorfor sker alle de uheldige ting for mig? Det er ikke fair, nu hvor jeg lige havde fundet det bedste i mit liv, så bliver det bare alt sammen taget fra mig! Jeg hader det.  Og desuden hader jeg også den familie jeg er kommet til at bo ved, de skælder mig altid ud selv når jeg ikke har gjort noget. Og så har de den her pisse irriterende lille pige som hele tiden siger grimme ting til mig og siger jeg ødelægger hendes liv.

#Ved spisebordet#

”Hvorfor skal hende den grimme pige bo her hos os? Hun ødelægger mit liv” sagde den pisse irriterende pige som hed Sophie, ” Skat det har vi sagt, hun skal bo her indtil hun bliver 18 og så slipper vi for hende igen ” sagde faren –James –. ”Og Simone spis nu op, vi gider ikke have en pige med spiseforstyrrelser ” sagde moren – Mary -. Ja hvis du ikke har fundet ud af det endnu så har jeg anoreksi, jeg spiser ikke fordi jeg er så ulykkelig her, jeg hader det.  ”Jeg er ikke sulten, jeg går op og laver lektier” sagde jeg, selv lektier var bedre end at sidde bare et sekund mere sammen med dem. #Bank bank# lød det fra døren, ”Hvad er der?” spurgte jeg træt jeg kunne virkelig ikke klare dem mere. ”Jeg ville bare sige at jeg glæder mig til at jeg ikke skal se på dit grimme ansigt igen” grinte Sophie, ”Skrid med dig!” råbte jeg og smækkede med døren.

 

 

Jeg kunne høre nogle komme gående meget hurtigt op imod mit værelse, og det varede da heller ikke længe før der var nogen der bankede meget hårdt. ”Hvad?!” råbte jeg mens jeg hev døren op, men det var ikke en god ide fordi det var James der stod der. ”Hvad er der galt med dig?!” råbte han, ”Hvad snakker du om?!” råbte jeg mindst lige så højt. Man kunne se vreden i hans øjne. ”Du råber af min datter!” råbte han og slog mig så hårdt at jeg faldt ned på gulvet, jeg kiggede bare op på med min hånd på min kind. Men han var langt fra færdig. James rev mig i håret, ”STOP!!!” skreg jeg, ” Hold din kæft din usle ting!” råbte James og slog mig igen og der efter blev alt sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...