Pain - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Igang
Cam er en normal pige, der bor i London downtown. Da hun en dag er i shoppingcenteret støder hun pludselig på en meget genkendelig pige fra folkeskole... Eleanor (Louis fra fucking One Directions kæreste!) Efter Cam droppede ud af folkeskolen for istedet at få en dansekarriere sluttede venskabet med Eleanor men langsomt begynder de at snakke sammen igen og hun møder hele One Direction "holdet" og især én dreng vækker stor opmærksomhed ved Cam!... Harry Styles.

Movellaen er slut, men hvis i ønkser en 2'er så skriv lige i kommentaren, så jeg kan følge med, hvor mange der læser den, og gerne vil høre mere fra Cam;):-)


15Likes
5Kommentarer
1545Visninger
AA

14. No pain, no gain

Det næste jeg opfattede var en arm rundt om mig, og en meget fuld Eleanor. 
Faktisk var vi begge meget fulde, og vi ville finde en taxi hjem, til hendes lejlighed. En bil holdte ind til siden, og vinduet blev rullet ned. "I ligner nogle, der ikke helt hvad i laver!?" Sagde drengen, der sad ved rattet.  Jeg kiggede med slørede øjne på ham, og der kom kun lidt pludrepladder ud af min mund. 
Drengen ved siden af, gik ud, og åbnede døren for os, og signalerede til, at vi skulle sætte os ind. 

Jeg kiggede kort på Eleanor, men hun nikkede bare, og vi satte os ind på bagsædet. 
Drengen tændte for radioen, og skruede højt op. 

Jeg prøvede at regne deres bevægelser ud, som de lavede med munden, da de talte omme foran. 
"En til hver dude!!" Sagde ham der kørte bilen. 
Jeg var søvnig, og prøvede alt hvad jeg kunne på, ikke at falde i søvn. 

Mine øjenlåg var bare så tunge. 

 

☆☆☆☆  

 

Jeg var faldet i søvn, og kunne ikke huske drengene spørger hvor vi skulle hen?? Jeg kiggede over på Eleanor, der stadig lå og sov. 
Vi kørte ikke længere inde i byen, men på en lille landevej. 
"Hey hvor skal vi hen??" Spurgte jeg. Der var stille i bilen, for drengen havde slukket for radioen.  
"Vi tænkte, at i måske ville være med til lidt sjov??" Sagde han, og blinkede kækt til hans kammerat - gættede jeg på, at det var. 
"Hvad mener du med det?!" Spurgte jeg undrende, og skubbede lidt til Eleanor, så hun vågnede.
Drengen grinte bare, og kørte hurtigere. 
"Nej!! Vi skal hjem!!" Sagde jeg, og prøvede at lyde modig, selvom jeg var bange for, hvad de ville.

Vi holdte ind på en lille gård. Den var virkelig skummel! Du ved, det lignede lidt, sådan nogle steder hvor man spiller de der uhyggelige creepy spil på PlayStationen med sin bror. 

Trætheden meldte sig igen, og mine øjne slørede. Jeg hørte en dør smække, og min åbne. En arm trak mig ud, og løftede mig ind på gården. 
"Vil du have lidt at drikke smukke?" Spurgte drengen, der havde løftet mig. 
Altså jeg havde faktisk drukket rimelig meget alkohol, men kunne godt bruge noget at drikke alligevel! 

Han kom ind med et glas i hånden, og uden at tænke over det, drak jeg det i en stor slurk. 

Jeg blev endnu mere træt, og kunne ikke holde mig vågen mere. Jeg var også blevet svimmel, og havde brug for at lægge ned. Jeg faldt om i den gamle sofa, han havde sat mig på. 
Jeg vidste ikke hvor Eleanor var, men lige nu skulle jeg altså også bare sove....

Det snurrede i mit hoved da jeg vågnede, og lå på den klamme gamle sofa. 
"Hva så, er man vågen nu?" 
Jeg kiggede lidt op, og så med tågede øjne, drengen der havde kørt bilen igår stod, og nærmest spyttede mig i fjæset. 
"I øvrigt så hedder jeg Tom, og det er Jerry." Sagde han, og pegede over mod hans kammerat. 

Seriøst?

Tom og Jerry! Hahah nu måtte jeg le, men jeg havde alt for ondt i nakken. Sofaen var ikke specielt komfortabel, men jeg havde sovet fint, da det føltes som om jeg var på stoffer eller sådan noget. 

Jeg kunne ikke huske noget fra igår kun få ting som, at vi sad i bilen med Tom og Jerry, - hahah kunne ikke tage det her seriøst lige nu -  og vi var kommet ind på gården. Ellers er det meste bare sløret for mig. 

"Øhmm kan vi komme hjem nu?" Spurgte Eleanor over fra den anden side af værelset, vi sad i.  
"Jeg tror ikke du har forstået det, men i er faktisk kidnappet." 

Jeg kunne ikke forstå det, der lige var kommet id af Jerry's mund.
Hvodan kunne vi være kidnappet? 

"Vi kunne genkende jer, og folk vil betale en formue på, at få jeg til tilbage." Sagde Tom.
"500.000 £ er i sat til salg for." Sagde Jerry, der sad ved siden af Eleanor. 
"Men hvordan kan folk "købe os" spurgte jeg spekulerede, da jeg ikke rigtig kunne forstå det. Faktisk kunne jeg ikke forstå noget som helts af, hvad der foregik. 
"Ja så langt har vi ikke tænkt endnu...." Svarede Jerry, og kiggede over på Tom.

Professionelle kidnappere hva' omg boys....

"Hedder i seriøst Tom og Jerry?" Spurgte Eleanor sødt, og virkede stadigvæk lidt tåget.
"Nej det er vores kælenavne. Vi giver ikke vores rigtige navne til fremmede."

Kælenavne. Ej stop det. 

"Hva så hvis der ingen der finder os?" Spurgte jeg, og begyndte langsomt, at blive mere bekymret, for hvad der skulle ske med os.
"Ja i jo ikke nogle grimme piger, og i er heller ikke værst i sengen, selvom i er bevidstløse, men så bliver i bare, og bor  her." Sagde Tom, og kiggede skummelt på mig. 

Hvad mente han med?.... Vent hvad? Havde jeg haft sex med ham? What?

"Hvad mener du med det!?" Sagde jeg, og hidsede mig op. 
Jerry og Tom - tager det i den anden rækkefølge, så jeg ikke gør mig selv mere forvirret. - Gik ud af døren uden at svare på mit spørgsmål, og jeg rejste mig op fra sofaen for at komme hen til døren, men den var låst. 

Jeg vendte mig om, og gled langsomt ned af den, og lagde mit hoved ned i mine hænder. 
"Hvad skal vi gøre Eleanor?" Spurgte jeg forvirret, og lidt fortabt. 
Hun så også meget forvirret, og træt ud. 

"Jeg ved det ikke.."' Hulkede hun stille. 

☆☆☆☆  

Jeg vågnede af en mærkelig lyd ude fra køkkenet på gården. 

Vi havde været der i 4 dage nu, og jeg var utrolig sulten, men hvis vi brækkede os over, at vi ikke fik ret meget mad, slog de os. 

Vi havde prøvet at kæmpe imod, da de ville have sex med os, men vi var ikke stærke nok. 

Jeg savnede Harry helt forfærdelig, og jeg tænkte tit på, hvad han lavede, og hvad vi ville have lavet, hvis jeg ikke havde lavet mit styrt. 

Vi havde prøvet at slippe væk, men de havde slået os, og der var altid en på gården til at holde øje med os, så vi ikke prøvede at flygte igen. 

Jeg ville virkelig gerne skrive til Harry, men de havde taget vores telefoner....

Harry's synsvinkel

Jeg havde ikke hørt fra Cam i 4 dage nu! Hun havde ikke skrevet eller ringet, eller svaret på mine beskeder. 
Hvad havde jeg gjordt? Hun kunne da ikke bare ignorere mig!

Touren var "heldigvis" snart færdig, så jeg kunne komme hjem og se, hvorfor hun ignorerede mig. 
Jeg ville selvfølgelig savne alle koncerterne og alle vores fantastiske fans, men jeg glædede mig til at komme hjem til en lidt mere rolig hverdag. 

"Jeg forstår det bare ikke Niall? Eleanor svare ikke på mine beskeder! Der må være noget galt." Kunne jeg høre Louis sige til Niall. 
Hvorfor havde han ikke fortalt mig det? Vi var da Best Friends! Vi boede sammen, og selvom jeg havde det godt med alle drengene, var Louis bare den bedste! Vi forstod hinanden og vores platte humor totalt! 

Jeg gik hen mod dem, for at bedre kunne høre dem. 
"Harry kan heller ikke få fat på Cam!" Kunne jeg høre Niall sige.

"Louis hvorfor har du ikke fortalt mig, at du ikke kan få på Eleanor!" Angreb jeg Louis, som ikke lige havde forventet jeg var så sur, så han så rimelig chokket ud. 
"Harry jeg ville ikke have, at du skulle spekulere på mere!" Forsvarede Louis sig selv. 
"Ja men du er min bedsteven Louis. Vi er som brødre, og du burde vide, at jeg altid vil hjælpe dig, uanset hvor meget jeg selv har at spekulere på!" Sagde jeg selvsikkert, og faldt lidt til ro igen. 
"Undskyld Harry, jeg ved det godt...." Sagde Louis, og åbnede armene. "Bjørnekram?" Sagde han, og blinkede med øjnene, og lavede hundeøjne. 
Jeg kunne ikke lade vær med at smile, og jeg åbnede mine arme, og gav ham et bjørnekram. 

"Hvad skal vi så gøre?" Spurgte Louis mig. 
Jeg tænkte i lidt tid, og kom til sidst frem til en nogenlunde god idé. 
Eller nej. En genial idé....

Cam's synsvinkel

Jeg måtte have fat på min mobil, og ringe til politiet! Men hvordan?
Jeg havde forsøgt flere gange, men nu skulle det være nu! Vi havde været her i 1 uge, og jeg ville hjem.

Jeg kiggede igennem sprækken ind til køkkenet. Jerry sad derude, og var ved at falde i små søvn.

Han havde været inde, og kigge om Eleanor og jeg sov, men jeg havde bare sovet rævesøvn, og han havde ikke låst døren da han gik ud i køkkenet igen. 

Jeg tror Tom var i byen, og drikke sig stang stiv, så ham skulle jeg ikke bekymre mig om. 
Jerry rejste sig, og gik hen mod toilettet. Nu var min chance der!

Jeg var mussestille, og åbnede døren. Jeg listede ud i køkkenet, men jeg kunne ikke finde telefonen.

Jeg kiggede rundt, og mit blik faldt på en dåse der stod oven på et skab. 
Jeg kravlede op på en stol, og rakte min hånd ud efter den. Jeg fik fat i den, g bumpede så med på gulvet. Det larmede rimelig meget da jeg faldt ned på rumpen, så jeg skyndte mig ind i værelset, og lagde mig under dynen. 

Jeg kunne høre Jerry ude i køkkenet, og lidt efter åbnede døren ind til værelset. Jeg lukkede hurtigt øjnene, og lod som om jeg sov. 
Han gik ud igen, og jeg åndede lettet op. 

Heldigvis havde jeg nået at få sat stolen på plads, før jeg løb ind på værelset. 

Jerry låste døren ind til os, og jeg kunne høre han gik ind ved siden af, hvor ham og Tom sov i et andet værelse. 

Jeg tastede nummeret til politiet ind. 

"I må hjælpe mig!" Sagde jeg lidt panisk, men holdte min stemme stille så Jerry ikke hørte mig.

Jeg forklarede ham hvor jeg var, og hvad der var sket. 

☆☆☆☆  

Jerry og Tom var blevet anholdt, og jeg var utrolig glad for at sidde i en politibil med 2 betjente, og ikke længere ligge inde på en klam gammel sofa.

Jeg fortalte betjentene hvor jeg boede, og de kørte mig hen til min lejlighed. 

Jeg kiggede ned i jorden, og glædede mig til, at komme op i min egen seng. Jeg gik op af de grimme kolde trapper. 
Wow jeg savnede Harry! En smerte i mit bryst poppede op, og jeg måtte bide mig i læben for ikke at græde. 

Jeg skulle aldrig have taget "afstand" til ham, selvom jeg ikke rigtig nåede det faktisk. Men jeg skulle aldrig have tænkt på det. Det var åndsvagt! Jeg elskede Harry! 

Jeg åbnede døren ind til min lejlighed, vent! Der burde være låst? Hvad foregik der her? 
Hvis det var tyve, så lover jeg dig, at jeg smadre dem til.... Ja.... Noget fladt! 

Jeg ville virke sej, men jeg var faktisk rimelig bange for hvad det var, så jeg tændte lyset, og der stod Harry. 

Jeg kunne ikke skjule min begejstring for at se ham igen, så jeg løb over, og hoppede op i hans arme, og plantede et kys lige på hans dejlige bløde læber. 
"Hvorfor har du ikke svaret på mine beskeder?" Spurgte han, da vi havde kysset færdigt. 
"Harry, det er en lang historie, men jeg skal nok fortælle det hele. Men vent? Jeres Tour af da ikke færdig?" Sagde jeg, og rynkede panden.
"Jeg ville hjem til min prinsesse." Sagde han, og kyssede mig på panden. 
"Jamen du kan da ikke bare droppe Touren hvad med koncerterne og...." Jeg nåede ikke at sige mere før Harry kyssede mig, og fik mig til at holde mund. 
"Vi tager til U.S.A imorgen søde." Sagde han, og kiggede mig dybt ind i øjnene, så verden omkring mig forsvandt. 
"Hvad? Skal jeg med?  jamen det var der jo ikke råd til?" Sagde jeg, og var meget forvirret. 

"Cam! Slap af. Jeg har styr på det hele. Nu skal vi bare nyde vi er sammen! Jeg elsker dig, okay søde!" 

Min mave eksploderede af glæde, og jeg kyssede ham på munden som svar på, at jeg også elskede ham! For det gjorde jeg!


6 måneder senere

At arbejde sammen med ens kæreste, var det bedste! Jeg fik lov til at tilbringe så meget tid med, og jeg var med ham på Tour.
Jeg lavede også min hobby nemlig at danse. 

At var så skønt, og det havde heller ikke gjordt One Directions sceneshow dårligere at de havde fået nogle dansere som kunne danse bare liidt bedre end dem. 

Vi ved vidst allesammen godt, at de ikke er de store dansere!

Jeg stod bare, pg betragtede hele scenen, og alle dem der var i fuld gang med at sætte lys, og lydeffekter op, 

"Glædelig halv års dag smukke." 
Jeg vendte mig om, og kunne se en meget smilende Harry Styles, stå med en pakke i hænderne.

Jeg tog låget af pakken, og den mest søde hundehvalp sad nede i pakken. 
"Harry det skulle du ikke have gjordt!" Insisterede jeg, men var virkelig glad for den. 
"Jo alt for dig min pige!" Sagde han, og kyssede mig blidt på munden. 
"Hvad skal den så hedde?" Spurgte han, og smilte charmerende.

"Jeg tror den skal hedde Pain." Sagde jeg, og smilte stort til Harry.
"Hvorfor Pain?" Spurgte han, lidt forvirret. 

"Fordi jeg har været igennem en masse smerte, som har gjordt mig til den person jeg er idag.... Nemlig den lykkeligste person  nogensinde!"  

_____________________________________________________

Det var så det sidste kapitel i Pain - One Direction:') 
Håber i har nydt at læse den, og mange tak fordi i fulgte med i den! 

En masse xoxoxoxoxoxo fra mig<3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...