Fool of love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 7 okt. 2013
  • Status: Færdig
Selveste Justin Bieber medvirker i showet Famous Life. Ideen i showet er, at vælge en tilfædig pige, som skal med bo sammen med Justin. Samtidig er det Justins opgave at lade som om, at han er interreseret i pigen. Det hele skal så være falsk, så det ender med en masse drama. Justin siger kun ja til at medvirke i showet for, at få mere omtale i det sociale. Men det ender med, at blive langt mere indviklet end det.
-
Juliana Simpson bliver tilfældigt valgt, da hendes storesøster sender hende ind til konkurrencen. Det eneste hun ved, er at hendes hverdag vil blive fulgt, og hun skal være sammen med selveste Justin Bieber. Intet ved hun om, at Justin er falsk, når han begynder på mere.. Det er selvfølgelig for seernes skyld, men det bliver snart et rodet drama. Justin begynder at have svært ved at kende forskel på virkelighed og skuespil. Og hvad sker der i sidste ende, når det går op for Juliana, at hvert et smil, hvert et blik og hvert et kys var falskt?

--Trailer i højre side--

109Likes
94Kommentarer
14794Visninger
AA

16. Stolede på den forkerte

"Julia er det dig?"

"Jeg vil hjem!" græd jeg ind i telefonen.

"Hvad? Nej det kan du ikke, du lovede!" hun lød streng. Det her var uretfærdigt.

"Jeg vil bare væk." hulkede jeg.

"Nej! Du lovede!" hvordan kunne hun være så ond? Kunne hun dog ikke høre, at det her var et nødstilfælde.

"Jamen.."

"Ikke noget jamen. Du lovede, og du bliver, hvor du er." lidt efter lød bib tonen, og efterlod mig alene tilbage. Jeg havde ikke andet at gøre end, at tage tilbage til Justin. I det mindste ville det da komme bag på ham.

 

Justin's synsvinkel:

Hvis nogen spurgte mig, om jeg kunne beskrive mig selv med fem ord, ville det være let som en leg.

1. Idiot

2. Fej

3. Dum

4. Ond

5. Forelsket

De første fire var nemme og forklare. Jeg havde altid været en dum idiot, som havde det med at være fej og ond overfor andre. I visse tilfælde var jeg sød, fx. når jeg skulle lade som om, at jeg var forelsket i en uskyldig pige. Mere kompliceret blev det, når man i sidste ende ikke engang bare lod som om mere. Jeg burde havde indset noget før, at jeg virkelig var forelsket i hende. Det gik op for mig i det sekund, at jeg fortalte hende i sandheden. Sandheden om at de sidste uger, havde været løgn, og jeg havde ydmyget hende for livstid. Det eneste jeg fortjente nu, var et par hårde slag og et skub ud over en høj klippe.  Jeg ringede for tusinde gang hendes nummer op, og blev endnu engang mødt af telefonsvaren. 

"...indtal en besked efter bib tonen."

Jeg sukkede bare, og lagde mobilen fra mig. Pludselig kunne jeg høre hoveddøren smække, og bagefter trådte Julia ind i rummet. Mit hjerte for op i halsen på mig, og jeg blev helt anspændt. Chokket blev langsomt forvandlet til frygt. Hvor vred var hun mon?

"Julia.." startede jeg ud, men hun bremsede mig med en enkel håndbevægelse.

"Vi to, vi taler ikke sammen længere." hendes stemme var iskold. "Forstået?"

Jeg nikkede, selvom det selvfølgelig ikke kunne være rigtigt. Det var gået op for mig, at jeg kunne lide hende, og nu skulle jeg ikke tale til hende mere.. Nej, det ville ikke blive til noget, for sådan var jeg ikke. 

"Skal vi tale sammen?" sagde jeg, og hentydet til et sted uden kameraer. Hun så en smule overrasket ud, da hun havde givet mig et klart budskab før, men ignorerede mig bare. Hun gik med faste skridt mod trappen, og jeg fulgte efter som en hund i snor. Da hun nåede døren til sit værelse, åbnede hun, og lukkede hurtigt. Men ikke hurtigt nok.

 

Julia's synsvinkel:

Jeg skulle lige til hurtigt at lukke døren, men Justin holdte sin hånd imod. Jeg prøvede at skubbe den, men det hjalp ikke. Justin maste sig selv ind, og lukkede døren i med det samme. Jeg prøvede at skubbe ham væk, så jeg kunne komme ud igen, men hans stilede sig som et skjold foran døren.

"Du er velkommen til at spørge, om jeg vil flytte mig." sagde Justin kækt. Jeg gad ikke engang overveje hvad nederlag, det ikke lige ville være, og jeg lagde blot armene over kors. Justin så lidt på mig, før han lagde hovedet på skrå. 

"Er du sikker på, at det her er en god ide?" spurgte han, og irriterede mig grusomt. Jeg forstod ham ikke, og havde lyst til at råbe ham op i hovedet. Men nej. Det var jo præcis det, han ville have mig til. "At jeg bare skal snakke løs, og du ikke afbryder. Det er jeg ikke sikker på, du kan. " han legede med ilden, men jeg ville ikke åbne munden en eneste gang. Han trak på skulderen.

"Okay så." sagde han, og begyndte. "Jeg vil gerne fortælle dig hele sandheden for en gangs skyld." sagde han, og så på mig. Jeg blev blot ved med at kigge på ham, og havde ikke tænkt mig, at flytte mit blik. Jeg kunne se, at det gjorde ham utilpas. "Kan du huske dengang, hvor jeg opførte mig sukkersødt overfor dig? Altså efter vi havde hadet hinanden i snart en uge."

Jeg blev ved med at kigge på ham, og gjorde ikke nogen form for tegn.

"Det tror jeg, at du kan. Det var kun fordi, at redaktøren for tv-showet havde ringet og sagt, at jeg skulle blive din kæreste." han kiggede skyldbevist ned. "Lidt efter blev jeg det.. Du troede måske, at jeg var den bedste kæreste, der fandtes."

Jeg ville ikke protestere, for det var rigtigt nok. Jeg havde troet, at jeg var tæt på at elske ham.

"Men jeg var langt fra den bedste. Jeg var en løgn, og Julia det fortjente du ikke." han stemme var blevet lavere, og han flyttede sig pludseligt fra døren. Jeg rakte hurtigt ud efter håndtaget. Jeg vidste ikke hvor, at Justin ville hen med det her, men han gjorde jo tydeligvis ikke noget bedre. "Før du går.." han stemme var hæs, og jeg kiggede overrasket på ham. Var det blanke øjne? "Skal du vide, at jeg måske snød dig.. Men at jeg els-"

Jeg tog fat i dør håndtaget, og skyndte mig væk. Elsker mig? 

Det var bare forsent. Sikkert endnu en løgn.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...