Fool of love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 7 okt. 2013
  • Status: Færdig
Selveste Justin Bieber medvirker i showet Famous Life. Ideen i showet er, at vælge en tilfædig pige, som skal med bo sammen med Justin. Samtidig er det Justins opgave at lade som om, at han er interreseret i pigen. Det hele skal så være falsk, så det ender med en masse drama. Justin siger kun ja til at medvirke i showet for, at få mere omtale i det sociale. Men det ender med, at blive langt mere indviklet end det.
-
Juliana Simpson bliver tilfældigt valgt, da hendes storesøster sender hende ind til konkurrencen. Det eneste hun ved, er at hendes hverdag vil blive fulgt, og hun skal være sammen med selveste Justin Bieber. Intet ved hun om, at Justin er falsk, når han begynder på mere.. Det er selvfølgelig for seernes skyld, men det bliver snart et rodet drama. Justin begynder at have svært ved at kende forskel på virkelighed og skuespil. Og hvad sker der i sidste ende, når det går op for Juliana, at hvert et smil, hvert et blik og hvert et kys var falskt?

--Trailer i højre side--

109Likes
94Kommentarer
14091Visninger
AA

28. Skal vi tage i biografen?

Regnen dryppede diprimerende på mit vindue. Dryp.. dryp.. dryp.. Hver eneste dryp lød som et suk over min fortvivelse. Jeg var ved, at blive sindssyg. Det var det eneste, som jeg var sikker på lige nu. Elskede jeg ham? Elskede han mig? Kunne jeg overhovedet slippe af med ham? Ville jeg slippe af med ham? Jeg kendte ikke svarene, og var ikke rigtig klar over, hvad jeg skulle stille op. Min søsters musik brummede inde fra værelset ved siden af, og jeg kunne tyde nogen af ordene fra sangerens stemme. Hun skiftede sang, og en svag velkendt melodi fyldte mig..

"There's nothing like us.. nothing like you and me..."

Det blev for meget for mig, og jeg greb min mobil i venstre hånd, imens jeg fumlede jeg at få min sweater over hovedet. Det lykkedes halvvejs ned af trappen, og da jeg fik fat på min vindjakke, og var på vej ud af døren, kunne jeg endelig slappe bare en smule af. Jeg proppede mobilen i lommen, i trak hatten over mit hoved. Jeg besluttede mig, at tage den første og bedste bus, som jeg mødte på min vej, og halv løb ned til bus skuret. Jeg satte mig på det som skulle forstille at være en ventebænk, og på trods af den ulækre og beskidte glas væg, lænede jeg mig alligevel bagud, og tog en dyb indånding. En bil kom kørende, og vinduspusserne arbejde på højtryk. Til min store overraskelse drejede den ind, og holdte der hvor bussen, egentlig burde holde. Vinduet rullede ned, og indeni sad vores alle sammens Justin.

"Julia?" råbte han gennem regnen. Jeg rejste mig, og trak jakken lidt tættere. Så spurtede jeg ud i regnen, og hen til passagersiden. Justin havde allerede åbnet den for mig. Selv om jeg kun havde været ude i et splitsekund, var jeg allerede plaskvåd. 

"Hvad laver du her?" spurgte jeg en smule forvirret med også taknemmelig. Han kiggede væk. Var han forlegen? Jeg trak stilheden ud, men han ville helt klart ikke sige noget. "Du vil måske ikke tale om det?"

"Jojo" mumlede han, og undgik stadig øjenkontakt. "Det er bare en smule latterligt." sagde han, og kiggede endelig på mig. Jeg grinte.

"Sig det nu."

"Jeg kedede mig bare, og tænkte, at jeg ville køre en tur" 

"I mit kvarter?" spurgte jeg tæt på at smile. Han startede bilens motor, og ignorerede mit spørgsmål.

 

Jeg var ikke sikker på, hvor vi kørte hen. Men jeg var klar over, at stilheden var anspændt, og at en af os burde sige noget. En af os var os.

"Jeg er en smule forvirret" indrømmede jeg.

"Mmmh?"

"Tjoo altså. Du sagde, at jeg skulle tænke alene over det, og så kommer du her, og henter mig i din bil" sagde jeg, og kiggede nysgerrigt på ham. 

Han sukkede. "Ja men jeg mente ikke, at du skulle sætte dig ud i regnen og blive forkølet!"

"Jeg sad ikke i regnen" mindede jeg ham om.

"Næsten" han trak på skulderen. 

"Men jeg forstår ikke, hvad jeg laver her i din bil" sagde jeg ærligt.

"Måske skulle jeg bare køre dig tilbage" sagde han tilsidst. "Og så laver vi en aftale nu"

Jeg kiggede nysgerrigt på ham. "Om hvad?"

"Imorgen klokken fem -præcis-, mødes vi begge foran biografen, hvis vi stadig gerne vil være sammen" sagde han alvorligt.

"Så hvad hvis jeg ikke kommer?" spurgte jeg lidt usikkert. Han så mig direkte i øjnene.

"Så elsker du mig ikke"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...