Fool of love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 7 okt. 2013
  • Status: Færdig
Selveste Justin Bieber medvirker i showet Famous Life. Ideen i showet er, at vælge en tilfædig pige, som skal med bo sammen med Justin. Samtidig er det Justins opgave at lade som om, at han er interreseret i pigen. Det hele skal så være falsk, så det ender med en masse drama. Justin siger kun ja til at medvirke i showet for, at få mere omtale i det sociale. Men det ender med, at blive langt mere indviklet end det.
-
Juliana Simpson bliver tilfældigt valgt, da hendes storesøster sender hende ind til konkurrencen. Det eneste hun ved, er at hendes hverdag vil blive fulgt, og hun skal være sammen med selveste Justin Bieber. Intet ved hun om, at Justin er falsk, når han begynder på mere.. Det er selvfølgelig for seernes skyld, men det bliver snart et rodet drama. Justin begynder at have svært ved at kende forskel på virkelighed og skuespil. Og hvad sker der i sidste ende, når det går op for Juliana, at hvert et smil, hvert et blik og hvert et kys var falskt?

--Trailer i højre side--

109Likes
94Kommentarer
14398Visninger
AA

13. Plask, sjask.

Jeg lå i sofaen, og havde egentlig ikke tænkt mig at lave noget. Jeg havde ferie, og boede i samme hus som Justin Bieber (Bedre kendt som verdens største idiot). Og så burde man ikke lave noget, nej man burde slappe helt af. Jeg besluttede at klæde om til badetøj, da jeg egentlig ikke var kommet i poolen igår til festen. Jeg fandt min orange bikini frem, og skiftede hurtigt. Derefter tog jeg et håndklæde med indgraveret guld skrift Justin Bieber. Hvad sker der egentlig for det? Var han bange for, at nogen overså at det her faktisk, var hans håndklæder? For så var jeg i hvert fald lige kommet til det. NOT. Jeg hoppede i poolen, og lagde mig på ryggen for bare at slappe helt af. Jeg nød stilheden, og koncentrerede mig om ikke at tænke på Justin.

"Julia?"

Jeg var lige ved at drukne i chok, og kiggede hurtig på den skyldige. Jeg behøvede faktisk slet ikke kigge, da jeg havde genkendt idiotens stemme med det samme. 

"Hvad?" vrissede jeg. Han satte sig på kanten af poolen, og kiggede lidt på mig. 

"Du må virkelig undskylde..." sagde han, og kiggede alvorligt på mig.

"Undskylde hvad? At du ydmygede mig foran hele verden? At du kyssede en anden? At du knuste mit hjerte?" sagde jeg sarkastisk, og tillod mig at lægge mig tilbage i vandet igen.

"Hvordan kan jeg gøre det godt igen?" sagde han, og prøvede at fange mit blik. 

"Godt spørgsmål." mumlede jeg bare, og kiggede kort på ham. En tanke slog mig, at det her faktisk blev filmet. Hvis jeg bare kunne ydmyge ham, så stod vi jo lige. Jeg stillede mig på tæer i vandet, og nærmede mig ham så. Han så en smule forvirret ud, og da jeg jeg rakte ud efter hans hånd, så han endnu mere forvirret. Dog tog han den imod den, men virkede virkelig som om, at han troede jeg havde slået hovedet. "Når nogen har gjordt noget, jeg ikke kan lide.." startede jeg langsomt.

"Hvad så?" spurgte han uforstående, og stirrede stadig på vores hænder.

"Så plejer jeg, at give dem, hvad de fortjener." afsluttede jeg. Jeg nåede lige akkurat at se forståelsens malet i hans øjne, før jeg trak til.

 

Justin's synsvinkel:

Jeg røg lige i vandet, og da jeg kom til overfladen, kunne jeg høre hendes rungende grin.

"Du.. hahahah... skulle have set....hahahaha... dig selv." grinede hun. Jeg surmulede, og rystede mit nu våde hår. Hun havde lige ydmyget mig foran alle.. Alligevel var jeg en smule glad for, at hun da i det mindste, var i godt humør.. Nej hvad? Jeg var da ligeglad med hendes humør, hun betød intet.. Jeg tog mig selv i at betragte hende grine, og hvordan hun fik en rynke under hver øje når hun grinede. Hvordan hendes øjne næsten lyste. Det så sødt ud.. Nej hvad igen? Hvad var der galt med mig? Hun opdagede, at jeg betragtede hende, og stoppede med at grine. Hun skulle lige til at åbne munden, og jeg er sikker på, at det ikke ville være noget pænt, der ville komme ud, så jeg afbrød hurtigt. 

"Søde.." sagde jeg så sødt som muligt. Hun så helt underlig ud i ansigtet.

"Vi har talt om det der!" udbrød hun opgivende.

"Hvad?"

"Du skal ikke være sød mod mig." sukkede hun, og vidste nok selv, at det lød underligt. Jeg smilte lidt.

"Fint, så lader jeg værre med at sige det her sødt og venligt.." sagde jeg. Hun nikkede, og kiggede afventende på mig. "Tilgiv mig, og kom så her og kys mig, når jeg siger det!" sagde jeg, og gjorde min tone hård. Hun grinte, og pressede så sine læber mod mine. Perfekt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...