Fool of love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 7 okt. 2013
  • Status: Færdig
Selveste Justin Bieber medvirker i showet Famous Life. Ideen i showet er, at vælge en tilfædig pige, som skal med bo sammen med Justin. Samtidig er det Justins opgave at lade som om, at han er interreseret i pigen. Det hele skal så være falsk, så det ender med en masse drama. Justin siger kun ja til at medvirke i showet for, at få mere omtale i det sociale. Men det ender med, at blive langt mere indviklet end det.
-
Juliana Simpson bliver tilfældigt valgt, da hendes storesøster sender hende ind til konkurrencen. Det eneste hun ved, er at hendes hverdag vil blive fulgt, og hun skal være sammen med selveste Justin Bieber. Intet ved hun om, at Justin er falsk, når han begynder på mere.. Det er selvfølgelig for seernes skyld, men det bliver snart et rodet drama. Justin begynder at have svært ved at kende forskel på virkelighed og skuespil. Og hvad sker der i sidste ende, når det går op for Juliana, at hvert et smil, hvert et blik og hvert et kys var falskt?

--Trailer i højre side--

109Likes
94Kommentarer
14153Visninger
AA

12. Pandekager? Nej

Justin's synsvinkel:

Blondinen som jeg dansede med, var lækker.. lækker nok i hvert fald, og så var hun fuld. Stangstiv. Jeg dansede egentlig bare med hende, eftersom jeg kedede mig. Julia ville ikke danse, og havde heller ikke lyst til at kysse foran kameraet. Det var mærkeligt, da vi konstant blev filmet derhjemme. Tøsens bevægelser var kluntet, og jeg var nødt til at have et godt greb om hende. Tilsidst blev det også kedeligt, og jeg slap hende. Jeg vendte mig ikke om, for at se tilbage. Der var ikke noget at se. Jeg vidste allerede godt, at hun sikkert lå på jorden. En rødhåret pige fandt min opmærksomhed. Hun havde en god røv, og sad alene. Perfekt.

"Hej." sagde jeg, og smilte charmerende til hende. "Vil du danse?" hun var ikke længe om at rejse sig, og skynde sig med mig på dansegulvet. Heldigvis dansede hun godt, og vidste hvordan man bevægede sig. Sangen skiftede til en langsommere en, og jeg vi dansede langsomt og tæt. Hun lugtede godt, hun var lækker, og hun kunne lide mig. Hvad mere kunne man ønske sig? Hun var ikke Julia. Jeg rynkede panden over min underlige tanke. Det var da ligemeget, om hun var Julia ikke? Det betød jo ikke rigtig en skid. Sangen stoppede, og efterlod os tilbage. Pigen som jeg ikke kendte navn på, lænede sig naturligt ind mod mig, og placerede sin fyldige læber på mine. Hendes tunge fandt min, og.. 

"Fnys.

Jeg stivnede, da der kun var en person i verden, der kunne nyse sådan. Iskoldt og næsten så det gjorde ondt. Jeg trak mig hurtig væk fra tøsen, og vendte mig mod Julia. Mod min undergang. Hendes øjne lyste, og hendes mørke hår blæste lidt i vinden. Hun tog et skridt mod mig, og jeg kunne nærmest ikke få vejret. Hvorfor var jeg bange? Det var jo bare Julia. Hun betød intet, hun var lige meget. Alligevel da hun pressede sin pegefinger mod min brystkasse, og fik mig til at bakke, vidste jeg at noget måtte hun da betyde. 

"Du skal ikke lave numre med mig, Justin." hvæsede hun. "Du skal ikke gøre mig til grin på tv." fortsatte hun. Jeg skulle rede den hurtigt, men havde ingen undskylding. Det værste af det hele var, at hun slet ikke vidste, hvor meget til grin hun var. Altså hvad jeg egentligt rigtig, havde gang i.

"Hør.." mumlede jeg, selvom der intet var, hun skulle høre. Jeg havde intet at sige.

"Det slut." hendes stemme fik mig til at gyse, fordi den var så kold. Så vendte hun sig, og gik sin vej. Ikke hurtigt, nej langsomt og fast. 

 

Julia's synsvinkel:

Iskold, havde været den eneste tanke. Jeg måtte ikke dumme mig foran seerne. Han prøvede at gøre mig til grin, og så kunne han få sin egen medicin. Men jeg var ikke iskold. Jeg var blød som gele. Jeg havde lyst til at sætte mig ned og græde. Jeg havde lyst til at løbe, men blev ved med at gå. Højre, venstre. Højre, venstre. Han måtte ikke se bag min facade. Billedet af ham med tungen nede i rødhættes hals, fik mig til at gyse. Det gav mig kvalme, og gjorde ondt helt ned til venstre lille tå. Og da jeg så kunne høre ham kalde mit navn, fik jeg lyst til, at løbe tilbage og tilgive alt. Så kunne det hele blive som før. Men.. Nej.. Jeg var ikke svag. Nej jeg var ikke må samme niveu som Justin.

 

Jeg vågnede næste morgen til duften af pandekager. Sulten begyndte straks også at vågne, og jeg valgte at stå op. For hver sekund jeg var vågen, huskede jeg mere og mere fra igår. På trappen ned havde jeg det igen dårligt, og min vrede boblede. Justin sad uskyldigt på en stol. Foran ham stod et bord dækket op med sirup, pandekager, røræg, små pølser, bacon og så meget mere. Men allerværst stod to tallerkner. Jeg gik direkte forbi ham og maden. Så tog jeg et æble fra frugtkurven, og gik min vej igen. Selvom jeg ikke kunne se ham, vidste jeg, at han var ved at falde ned af stolen af overraskelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...