Fool of love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 7 okt. 2013
  • Status: Færdig
Selveste Justin Bieber medvirker i showet Famous Life. Ideen i showet er, at vælge en tilfædig pige, som skal med bo sammen med Justin. Samtidig er det Justins opgave at lade som om, at han er interreseret i pigen. Det hele skal så være falsk, så det ender med en masse drama. Justin siger kun ja til at medvirke i showet for, at få mere omtale i det sociale. Men det ender med, at blive langt mere indviklet end det.
-
Juliana Simpson bliver tilfældigt valgt, da hendes storesøster sender hende ind til konkurrencen. Det eneste hun ved, er at hendes hverdag vil blive fulgt, og hun skal være sammen med selveste Justin Bieber. Intet ved hun om, at Justin er falsk, når han begynder på mere.. Det er selvfølgelig for seernes skyld, men det bliver snart et rodet drama. Justin begynder at have svært ved at kende forskel på virkelighed og skuespil. Og hvad sker der i sidste ende, når det går op for Juliana, at hvert et smil, hvert et blik og hvert et kys var falskt?

--Trailer i højre side--

109Likes
94Kommentarer
14120Visninger
AA

25. Ham igen

Gemt bag en kæmpe buket hvide roser stod jeg ude foran Julias hus, og fumlede med ringklokken. Da jeg endelig fik trykket på den, hoppede mit hjerte engang op i halsen på mig, og jeg fløj et skridt tilbage. Der gik ikke længe før døren gik op, og jeg kunne skimte et par pinke stilleter. Helt sikkert Joanna. 

"Ihh" udbrød hun, og jeg ønskede mere end noget andet, det var kommer ud af en andens mund. "Hvor er du sød Justin, er de til mig?"

"Nej!" sagde jeg måske en smule for hårdt, for hun så en ret såret ud. Så trak hun på skulderen, og kiggede derefter afventende på mig. Kunne hun måske ikke regne ud, hvem de så var til? "Vil du hente Julia?" spurgte jeg med et falsk smil klasket på læberne. Hun sendte mig et lige så falsk smil, og forsvandt ind i huset igen. Mit hjerte bankede pludselig dobbelt så hurtigt, da jeg kunne høre hendes stemme. 

"Hvad skal jeg Joanna?"

Lidt efter kom Joanna til syne igen og derefter Julia. Hun spærrede øjnene op, da hun så mig, og skulle til at gå igen. Til mit held redede Joanna mig. Måske var der noget nyttigt ved hende?

"Ej seriøst Julia. Nu bliver du er, og snakker med Justin! Jeg gider ikke hænge på ham" sagde hun, og kiggede irriteret på Julia. Julia sendte Joanna et dræberblik, som Joanna detsværre ikke så, men Julia blev dog stående. Så gik Joanna sin vej, og efterlod mig alene med Julia. 

"Her!" sagde jeg, og rakte buketten ud mod hende. "De er til dig" jeg prøvede med et lille smil, som man langt fra kan sige blev gengældt. Hun lagde blot armene over kors, og lagde hovedet på skrå.

"Ville du andet?" spurgte hun iskoldt. Jeg lavede et hovedkast mod bilen.

"Du ved godt, hvad jeg vil. Men måske vi kan tale om det et andet sted?"

 

Julia's synsvinkel:

Hvorfor jeg var gået med til det her, havde jeg ingen ide om, men det føltes nu rigtig nok. Ja hvor skørt det end lød, så havde jeg en god mavefornemmelse med det. Justin havde smidt blomsterne ind i vores nabos hæk på vej hen til bilen, fordi jeg ikke havde tager imod dem. Egentlig var de rigtig smukke, og lignede nogen som var plukket i en blomstereng fra en film. Men jeg havde seriøst ikke tænkt mig at tage imod dem. Og nu lå de så i en tornehæk..

Hans hænder knugede rettet, og han nærmest nedstirrede vejen. Stilheden gjorde mig utilpas, men der var ingen der rigtig, havde mod på at sige noget. Han så ud som han plejede med strittende hår og lysende brune øjne. Det gik op for mig, at jeg kun havde natbukser på, og jeg blev straks pinlig berørt. Men på den anden side.. Han havde jo set mig i det før, så hvad så? Desuden havde jeg ikke rigtig noget tilovers for ham, så det kunne i princippet være ligemeget. Fuldstændig ligegyldigt. 

Endelig holdte han ind, og jeg skyndte mig at træde ud af døren. Jeg genkendte straks stedet som skrænten med udsigt udover havet, som var samme sted jeg havde lært Justin rigtig at kende. Jeg gik i forvejen, og det lod ikke til at Justin, prøvede at følge med mit tempo. 

Her var helt mørkt, og det eneste lys kom fra månen. Jeg kom før frem end Justin, og jeg var nødt til at vente lidt på ham. Da han endelig havde bevæget sig fra bilen til engen, udbredte han et tæppe og slog sig ned. Jeg satte mig så langt fra ham så muligt, og kiggede væk. Jeg brændte for at vide, hvad han ville, men jeg ville ikke spørge ind til det.

"Julia?" hans stemme var stille som lyden af bølgernes brussen, og det kom helt bag på mig. Jeg vendte mig om mod ham, og kiggede afventende på mig. Han prøvede at gribe fat i min hånd, men jeg tog den hurtig til mig. Et suk forlod hans fyldige læber, og han kiggede ned. "Jeg gætter på du godt, vil vide hvorfor?" han kiggede alvorligt på mig, hvilket efterlod mig forvirret.

"Hvorfor?"

"Hvorfor jeg gjorde det." sagde han, og holdte mit blik fast. Det ville jeg overraskende nok, og jeg nikkede anderkendende. 

"Fordi jeg er en idiot, og-."

"Åh hold op. Det er ikke grund nok" sagde jeg, og lagde armene over kors. Han nedstirrede mig kort, hvorefter han trak på skulderen.

"Så fordi jeg fik besked på det.." sagde han.

Jeg lo kort men uden varme "Hvornår har du sidst gjordt som nogen, har sagt, at du skulle?" argumenterede jeg. "Du må kunne gøre det bedre" 

"Okay så" sagde han, og trak på skulderen. "Jeg havde egentlig ikke nogen grund. Jeg kunne vel bare lide tanken om, at der var folk der så på, mens jeg udnyttede en stakkels pige"

Jeg måbede, og tabte seriøst underkæben. Så langt ude havde jeg aldrig troet, at han rent faktisk var. "Helt seriøst, hvorfor skulle vi helt herud for, at du kunne indrømme du var en idiot? Hvilket du allerede havde gjordt.." sagde jeg irriteret. Jeg rejste mig op, men blev med det samme revet ned af Justin igen. Han greb fat i mine hænder, så jeg lå på ryggen, og ikke kunne komme op. Derefter satte han sig på min mave, så jeg var fuldkommen hjælpeløs. Drengen vejede mindst et ton, og jeg følte mig dum, fordi jeg intet kunne stille op. 

"Flyt.. dig!" sagde jeg forpustet. 

"Jeg vil bare have dig til at indse, at det her er ægte kærlighed.." begyndte han, og ville helt sikkert gerne have haft lov til at lukke mere lort ud. Men jeg bremsede ham.

"Ægte kærlighed? Justin det her er tvang!" sagde jeg, og kunne trække vejret bedre, da Justin havde flyttet sig en lille smule. Men jeg kunne stadig ikke komme fri.

"Hvis jeg må kysse dig, kan du føle, at det her er ægte kærlighed" blev han ved.

"Du må ikke kysse mig!" udbrød jeg skrækslagent. 

"Men hvornår har jeg sidst gjordt, som nogen har sagt jeg skulle?" spurgte han kækt. Han fjernede en tot hår fra mit ansigt, hvorefter han lænede sig ned over mig. Jeg sprællede, og sparkede som en gal, men intet hjalp. Til sidst gav jeg efter, og lod ham lægge en hånd på mig kind. Så pressede han læberne mod mine..

______________________________________________________________________________________

Overraskende nok et langt kapitel, så nu skal det bare nydes <3

Åh elsker jer alle mine læsere, og nu er den her movella om på 80 favoritlister! Det er for vildt <3

I er meget velkomne til et like eller kommentere!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...