The Unexpected Love 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2013
  • Status: Igang
Da 16 årige Trisha meldte sig til USA X Factor havde hun ikke regnet med at blive sat i en gruppe med 4 andre tøsser, men det hun slet ikke havde regnet med var at finde kærligheden. Kærligheden forklædt som en bedårende, krølhåret dreng ved navn Harry Styles.

4Likes
1Kommentarer
317Visninger
AA

2. You are not through. Oh Wait. Yes you are.

Græsset var meget grønt og smukt. Nogle 100 meter bag ved var de nogle store træer og en smuk sø. Jeg stod et øjeblik og beundrede udsigten, da jeg fandt ud af jeg var blevet væk for de andre. Jeg så mig om men kunne ikke finde dem nogle steder. Jeg kunne mærke jeg gik i panik.

Jeg gik hen mod det sted hvor jeg sidst så dem, men de var der ikke. Jeg gik fuldstændig i panik.

Jeg kiggede mig om, vendte og drejede mig. Og pludselig, var jeg ved at falde igen. Jeg kunne ligesom mærke at jeg faldt bag over. Jeg var næsten ude af stand til at tage fra med hænderne så jeg lod mig bare falde.

Jeg spændte øjnene i og forberedte mig til at ligge i smerte. Men underligt nok kunne jeg ingeting mærke. Jeg åbnede øjnene, og nogle grønne smukke øjne kom til syne over mig.

Så rejste jeg mig flovt op. Det var Harry. Han havde taget sol brillerne af og hans høretelefoner sad om halsen på ham. Jeg kiggede direkte ind i hans øjne. Hans øjne var meget kønne.

”Un- undskyld. Det er jeg virkelig ked af” Jeg satte hænderne om foran munden. Og begravede ansigtet i pinlighed. Han bukkede sig lidt så han kunne få øjenkontakt med mig.

”Det er i orden. Jeg mener du har ligesom faldet foran mig før, jeg skal sku nok overleve” Han grinte, og jeg fik en stor trang til at grine også. Ikke fordi det var sjovt, for det var det ikke, men fordi han simpelthen er så sød.

Vi stod et øjeblik i stilhed, så tog han min hånd og træk mig med over til søen hvor der næsten ingen var. Nej der var faktisk ingen.

Jeg kunne mærke jeg blev flov. Jeg kendte ham jo knap nok.

Mon han kunne lide mig? Eller var venlig fordi han var ked af det med kufferten?

”Bare sæt dig” Sagde han blidt og satte sig på hug ved søen. Jeg satte mig. ”Der er noget du skal se”

Jeg kunne mærke jeg blev flov igen. Hvad var det?

Han rakte armen ud og tog fat i stilken på en meget smuk åkande.

Der lød et lille knæk da stilken knækkede, også rakte han den til mig.

Jeg duftede til den. Den duftede ikke af noget, men jeg havde set det på film. Det med at pige for en blomst og dufter så til den. Så jeg tænkte jeg lige så godt kunne dufte til den.

Han kiggede på mig og smilede. ”Dufter den godt?” Han små grinte og grinte tilbage, eller det var vel ikke et grin mere en fnisen eller noget mindre.

”Den dufter ikke rigtigt af noget” Jeg kiggede ud over søen. Den var faktisk meget flot. Den var klar, eller den var selvfølgelig gruset at jord og sten, men den reflekterede flot i solen.

Det var helt mærkeligt at sidde her med en dreng jeg næsten ikke kendte. Eller faktisk kendte jeg ham ikke. Jeg vidste ikke en gang hvad han hed til efternavn.

Jeg kiggede på ham. Ikke andet end det. Jeg kiggede bare på ham.

Han så så bekendt ud. Min ansigt begyndte at forme et undrende ansigt udtryk, og han opdagede det nok.

”Hvad?” Spurgte han forvirret. På tegneserie ville jeg nok ryste hoved lige nu og mine øjne ville køre rundt i hovedet på mig, men i stedet kiggede jeg bare væk og så tilbage på ham, som stadig kiggede på mig.

”Du ser bare så bekendt ud. Jeg ved ikke hvor eller hvornår jeg har set dig, men jeg har set dig før” Han lænede sig tilbage så man kunne se lyset reflektere i hans øjne. Han var bare så smuk.

Han smillede ”Måske har du set mig på skolen? Long High? Eller i bageren jeg arbejder i eller..” ”BAGEREN!” Råbte jeg lige pludseligt bare højt. Jeg sad med fingeren i vejret og helt op rejst. Så sænkede jeg mig igen. ”Jeg mener… Jeg har set dig i bageren. Jeg viste du så bekendt ud” Han smilede ”Jeg så kom der da noget godt ud af at stå i bageren” Han grinte.

En klokke gik i gang og alle drengen blev bedt om at gå ind. Han rejste sig hurtigt.

”Det var ellers hyggeligt” Han stod nu op og rakte hånden frem til mig. Da han havde hjulpet mig op havde vi øjenkontakt et øjeblik, men så lød klokken igen. Pokkers. Han kiggede ned og farmlede over ordende. Så stak han hånden i lommen og trak en seddel op. Han lagde den i min hånd. ”Ses” Han sendte et hurtigt smil også løb han hen mod porten.

Eftersom alle drengene var væk var der ikke så mange tilbage så jeg fandt hurtigt Hannah og de andre. De løb mod mig da de så mig. ”Hvor har du været?” De så forpustede ud.

Jeg rystede hovedet til et - ikke nogle steder- også tog de mig under armen og slæbte mig op på værelset.

”Jeg ligner et monster uden Mac-up!” Sagde Hannah inde for toilettet. Efter en hel dag med de her piger, var man allerede inde i kredsen. Og jeg havde fået et par venner fra de andre værelser og nogle af drengene.

”Du skal ikke være, bekymret” Sagde Canzas ”Jeg ligner et sø uhyre når jeg svømmer” Sagde Maia grinene. ”Men jeg” Sagde jeg overvældende ”Har det værste hår om morgnen, nogensinde”

Et øjeblik følte jeg mig lidt dum, men så grinte de andre. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Det var en smule akavet.  

Efter at havde børstet tænder og fjernet Mac-up lagde alle sig til seng. Madrassen var blød og dejlige at sove på.

Men jeg kunne sjovt nok ikke sove. Jeg var bare så spændt på i morgen. I morgen var de vind eller forsvind næsten. Det var i morgen det skulle bedømmes hvem der skulle med til live showsne. Og jeg skulle videre!

 

”Jeg kan lide din klang den er dejlig og nydelig, men du skal lære at slapper af og trække vejret roligt” Jeg nikkede mens Simon Cowell fortalte hvordan jeg sang. De gode og dårlige ting. Til min lettelse var det meste positivt. Han sagde farvel og bad mig gå ud i gangen og vente. Der stod mange der ude. Og alle ligeså spændte og nervøse som mig. 

Lidt sener, da alle havde været inde og synge, kom øjeblikket. Nu skulle det være. Vi kom ind på scenen og stod på en lang række. Flere navne blev råbt op. Mange!

”Det var det venner” Sagde Simon trist. Man kunne se alle på rækken begynde langsomt at grade eller gemte ansigtet. Jeg var selv tæt på at grade.

Vi traskede i en lang række ned af trappen. De fleste var færdige, helt ulykkelige. Det var så forfærdeligt at se alle grade. Og jeg så Hannah, Canzas, Alesia og Maia. Ingen af dem var gået videre. Jeg havde ondt af dem, de fortjente at komme videre.

Efter at havde pakket alt stod vi alle ude på stien og sagde farvel til dem der kom videre, og ønskede dem held og lykke.

”Vent” Vent!” Råbte en mand der kom løbende mod os. ”Jeg vil gerne bede alle om at komme ind igen”

Man kunne se alle var helt Lost. Men vi gik alle ind.

Inden i salen blev vi delt op i drenge og piger. Vi piger gik ind et rum til højre for scenen og drengene til venstre.

En man kom til syne. ”Jeg råber nogle navne op, og dem jeg råber op skal komme her hen. Hannah Jones, Canzas Thoski, Alesia Meroon, Maia Danss og…” Jeg kiggede på dem da de uroligt kom hen til ham.

Jeg viste ikke hvad det var, men hvad det end var så kunne det kun være godt og de fortjente det. ”Og Trisha Moon” Jeg fik et chok. ”Hvad!” Sagde jeg forvirret. Alle kiggede på mig, det var pinligt.

Jeg gik hen til de andre og de sagde vi skulle gå ud på scenen. Ude på scenen stod der også 5 drenge.

”Tak fordi, i kom” Sagde Cher også sagde hun dem der var her så vi alle viste hvem det var. ”Liam Payne, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Niall Horan of Harry Styles” Harry?! Er han her? Gik han ikke videre? Så sagde hun vores navne. Da mit navn blev sagt kunne jeg se Harrys hoved rykke sig frem for at se. Og han smilede. 

”Vi har snakket om det, og besluttet i er for talent fulde til at smide væk” Der var en kort pause hvor vi alle så forvirret ud.

”Og vi har besluttet at lade jer gå videre i to grupper”

”OMG! Vi gik videre” Vi stillede os sammen og krammed mens vi alle grad lykke tåre.

Det sammen gjord drengen de hoppede og dansede. Da vi forlod scenen løb alle dem der gik videre lige ud i armene på venner og familie. Det var så kærligt at se.

Jeg kan ikke fatte vi kom videre til live showsne!

Igen skulle jeg trække min kuffert af sted over en grus sti. Vi var på vej til X-Factor huset. Det var de alle 29 deltager.

14 uger sammen med  4 dejlige veninder og Harry. Fuck! Hvordan kan jeg snakke sådan om Harry når jeg allerede har en kæreste! Jeg er bare den værste kæreste ever! Vi har ikke været sammen det seneste tid, jeg havde været så koncentreret omkring X-Factor at jeg ikke har haft tid til at været sammen med ham, hvilke jeg har det så dårligt med. 

 

Huset var fedt indrettet og jeg skulle selvfølgelig dele værelse med Hannah, Alesia, Maia og Canzas. Men vi har kamera på hele tiden for når vi står op og til vi går i seng. Lidt akavet, men okay, det er jo et program. Det er vel en slags opvarmning til hvis man bliver berømt. 

 

”Hvad skal jeg lave til aftensmad?” Spurgte Zayn som utrolig nok faktisk var en okay kok. Okay, ikke god eller dårlig.

”Hvad med kylling jeg har lyst til kylling” Sagde jeg da jeg satte mig på en bar stol ved bordet til køkkenet. Han smilte og kiggede på mig. ”alt for dig” jeg var blevet mega godet venner med alle det sidste 4 dage og det gjorde ondt at tænke på en af os skulle forlade os om nogle dage. Men sådan var det jo. Det er jo det X-Factor går ud på.

Telefonen ringede i baggrunden og Hannah tog den. Man kunne høre hende snakke et kort øjeblik og så kom hun hen til os. ”Hey, Trisha der er telefon. Kyle…” Jeg rev røret fra hende og sendte hende blikket. Så gik jeg over og satte mig i sofaen og begyndte samtalen. Med min kæreste.

”Hvem er Kyle?” spurgte Niall med en gulerod i munden. ”Trishas kæreste” Canzas lavede trut mund og kiggede hen mod mig.

”Hvad?!” Sagde jeg lidt højt så de andre også hørte det. ”Hvad mener du!?” Sagde jeg lavere. ”Nej men det er fordi…” Jeg fik ikke gjort sætningen færdig inden han smækkeder røret på. Jeg begravede ansigtet i hænderne. Jeg mærkede tårende presse på og jeg kunne ikke mere. Jeg løb mod mit værelse oven på.

Hele One Direction og Worldwide (vores band) sad ved bordet og så mig løbe. Det var så pinligt!

”Hvad sker der?” De så på hinanden og så undret ud. Canzas rejste sig. ”Jeg går op og taler med hende” Hun gik oven på og de andre fortsatte snakken, men nu var emnet så bare mig.

Jeg lå begravet i puden men tårende trillende ned at kinderne. Canzas bankede på og kom ind. Hun satte sig ved siden af mig. ”Hvad sker der?” Spurgte hun. Jeg kiggede op min mascara løb. Og jeg lignede en vaskebjørn.

Jeg satte mig op. ”Du ved min kæreste Kyle?” Hun nikkede ”Han har lige slået op med mig!” Jeg grad ned i puden. Canzas rejste sig op ”HVAD!” Hun satte sig ned igen, og jeg forklarede resten. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...